Tirsdag er sidste dag for at brevstemme, men allerede nu forventer flere af de større kommuner, at der vil være en stigning i antallet af vælgere, der brevstemmer, i forhold til sidste folketingsvalg. 

Ved sidste valg var der dagen før brevstemme-lukketid indgivet 300 færre kuverter i Odense, end der er nu. 

"Vi forventer, at vi i år runder 10.000 brevstemmer. Borgerservice og kommunens fire biblioteker melder om travlhed og lange køer," siger Bente Skytte fra Odense Kommune.

Ved folketingsvalget i 2011 benyttede 9.230 vælgere muligheden for at brevstemme i Odense. 

Også København, Aarhus og Aalborg melder om travlhed og en forventet stigning i antallet af brevstemmer. 

"Vi ser, at de sidste dage er en slutspurt. Ved sidste folketingsvalg fik vi 15.000 stemmer ind den 13., 14. og 15. september, og i år ligger vi allerede 2.000 stemmer over det antal, vi lå på på samme tidspunkt i 2011," siger Hans Steen Andersen fra Københavns Kommune.

I Aarhus ser man helst, at folk kommer ned og stemmer på selve valgdagen, fordi det er en større proces for kommunen at få talt brevstemmerne op. Alligevel forventer kommunen 3.500 flere brevstemmer ved dette valg, således at antallet af brevstemmer ender omkring 20.000 brevstemmer, lyder prognosen fra kommunen.

Tæt valg kan have betydning for brevstemmerne
Ifølge Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, er der tre faktorer, der har betydning for det stigende antal brevstemmer. Den ene er, at der var stor fokus på at højne valgdeltagelsen og på at brevstemme ved sidste kommunalvalg.

"Det har vi ikke set i nær samme omfang ved folketingsvalget, men jeg tror, at noget af det hænger ved, fordi vælgerne er blevet mere opmærksomme på den mulighed, og derfor ser vi, at flere vælgere brevstemmer," siger han.

Rune Stubager peger også på, at det tætte løb i valgkampen har betydning for stemmerne:

"Derudover vil jeg mene, at en faktor er, at det er et spændende valg. Det ser ud til at blive ret tæt, og det betyder, at vælgerne lettere kan se, at deres stemme har en betydning," siger han.

For det tredje peger Stubager på, at de mobile brevstemme-steder har gjort det lettere at brevstemme end tidligere. 

Den holdning deler Jens Olav Dahlgaard, der i sit ph.d.-projekt undersøger, om man kan øge valgdeltagelsen i Danmark og mindske ulighed i valgdeltagelse.

"Der er sket en holdningsændring i forbindelse med at brevstemme. Reglerne for det er blevet liberaliserede, så man nu kan lave mobile valgsteder. Man har ændret opfattelse af, hvorfor man brevstemmer i Danmark. Det er ikke længere sådan, at man kun gør det, fordi man er forhindret i at møde frem på valgdagen," siger Jens Olav Dahlgaard. 

Peger ikke mod øget valgdeltagelse
Stigningen i brevstemmer behøver ikke nødvendigvis betyde, at valgdeltagelsen stiger ved dette folketingsvalg. 

"Vi ligger i forvejen rigtig højt med en stemmeprocent langt op i 80'erne, så jeg tvivler på, at det kommer til at påvirke valgdeltagelsen her ved folketingsvalget. Ved kommunalvalget tror jeg klart, at brevstemmerne medvirkede til at gøre en forskel, men jeg tør ikke at forudse en markant højere valgdeltagelse," siger Rune Stubager. 

Jens Olav Dahlgaard mener nærmere, at dem, der brevstemmer, alligevel ville have været i valgboksene 18. juni, hvis ikke de havde brevstemt.

"Jeg tror primært, at dem, der brevstemmer, er folk, der ville have stemt på valgstedet alligevel. Men det høje antal brevstemmer er trods alt ikke noget, der har en negativ effekt på selve valgdeltagelsen," siger han.