Kontanthjælpsreform kan føre til ny ungeflugt fra erhvervsskolerne

Hvis flere voksne kontanthjælpsmodtagere skal tage en erhvervsuddannelse, kan det blive mindre tillokkende for en 16-årig at vælge den uddannelse. Både fordi de ikke føler sig hjemme i det voksne miljø, og fordi kontanthjælpsmodtagernes motivation og engagement i uddannelsen vil være lavere.
Christian Helms Jørgensen
Uddannelsesforsker ved RUC
81,8 procent af unge uden for arbejdsstyrken under 30 år har kun grundskolen som højeste fuldførte uddannelse.
Unge under 30 år fylder meget i kontanthjælpsstatistikken. Samlet er næsten 54.000 unge under 30 år på kontanthjælp. Det svarer til, at næsten 2 ud af 5 af alle kontanthjælpsmodtagere er unge.
Det kan blive yderst besværligt at lokke de unge til at tage en erhvervsuddannelse, hvis de fremover skal dele klasselokale, kantine og fredagsbar med tusindvis af voksne, der førhen var på kontanthjælp.
Det er meldingen fra Christian Helms Jørgensen, uddannelsesforsker ved RUC, og Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler, efter regeringen i sidste måned præsenterede sin kontanthjælpsreform.
Her lægger regeringen nemlig op til, at de uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal tilbage på skolebænken og eksempelvis tage en erhvervsuddannelse.
Men erhvervsskolerne har allerede i dag svært ved at tiltrække de unge. Og selv om regeringspartierne taler om at styrke ungeprofilen på erhvervsuddannelserne, kan det blive endnu sværere at tiltrække de unge, hvis de samtidig sluser flere voksne ind på uddannelserne, vurderer Christian Helms Jørgensen.
Brug for andre tilbud
"Unge under 18 år vælger ikke kun ungdomsuddannelse ud fra, om de kan få et arbejde bagefter, men også ud fra, om der er et godt miljø på skolen. Men hvis flere voksne kontanthjælpsmodtagere skal tage en erhvervsuddannelse, kan det blive mindre tillokkende for en 16-årig at vælge den uddannelse. Både fordi de ikke føler sig hjemme i det voksne miljø, og fordi kontanthjælpsmodtagernes motivation og engagement i uddannelsen vil være lavere," siger Christian Helms Jørgensen.
Det møder opbakning fra Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler.
"Det bliver en kæmpe udfordring at fastholde erhvervsuddannelserne som ungdomsuddannelser, hvis flere kontanthjælpsmodtagere skal tage en erhvervsuddannelse. Når man er 28-29 år, er man et andet sted i sit liv, end hvis man er teenager. Mange har kæreste, børn og gæld, og det bør man fra politisk side gøre sig klart," siger Lars Kunov og understreger, at langtfra alle kontanthjælpsmodtagere er klar til at tage en erhvervsuddannelse.
Derfor bør man overveje alternative uddannelsesveje, mener han.
"Det kan være et målrettet AMU-kursus, som kvalificerer dem til en mere begrænset branche," siger Lars Kunov.
Vi skal sende positive signaler
Det er ingen nyhed, at de unge fravælger erhvervsuddannelserne, når de i slutningen af grundskolen skal vælge ungdomsuddannelse.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- K-næstformand går i rette med bagland: Ikke en borgmesteropgave at forhandle regering
- Regeringsforhandlinger nærmer sig næste akt: Her er fire ting, du skal hæfte dig ved
- LA-profil vil tage opgør med landbrugets særstatus: "Det er en spændetrøje for landdistrikterne"
- Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang






























