Kontanthjælpsreform kan føre til ny ungeflugt fra erhvervsskolerne

Det kan blive yderst besværligt at lokke de unge til at tage en erhvervsuddannelse, hvis de fremover skal dele klasselokale, kantine og fredagsbar med tusindvis af voksne, der førhen var på kontanthjælp.

Det er meldingen fra Christian Helms Jørgensen, uddannelsesforsker ved RUC, og Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler, efter regeringen i sidste måned præsenterede sin kontanthjælpsreform.

Her lægger regeringen nemlig op til, at de uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal tilbage på skolebænken og eksempelvis tage en erhvervsuddannelse.

Men erhvervsskolerne har allerede i dag svært ved at tiltrække de unge. Og selv om regeringspartierne taler om at styrke ungeprofilen på erhvervsuddannelserne, kan det blive endnu sværere at tiltrække de unge, hvis de samtidig sluser flere voksne ind på uddannelserne, vurderer Christian Helms Jørgensen.

Brug for andre tilbud
"Unge under 18 år vælger ikke kun ungdomsuddannelse ud fra, om de kan få et arbejde bagefter, men også ud fra, om der er et godt miljø på skolen. Men hvis flere voksne kontanthjælpsmodtagere skal tage en erhvervsuddannelse, kan det blive mindre tillokkende for en 16-årig at vælge den uddannelse. Både fordi de ikke føler sig hjemme i det voksne miljø, og fordi kontanthjælpsmodtagernes motivation og engagement i uddannelsen vil være lavere," siger Christian Helms Jørgensen.

Det møder opbakning fra Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler.

"Det bliver en kæmpe udfordring at fastholde erhvervsuddannelserne som ungdomsuddannelser, hvis flere kontanthjælpsmodtagere skal tage en erhvervsuddannelse. Når man er 28-29 år, er man et andet sted i sit liv, end hvis man er teenager. Mange har kæreste, børn og gæld, og det bør man fra politisk side gøre sig klart," siger Lars Kunov og understreger, at langtfra alle kontanthjælpsmodtagere er klar til at tage en erhvervsuddannelse.

Derfor bør man overveje alternative uddannelsesveje, mener han.

"Det kan være et målrettet AMU-kursus, som kvalificerer dem til en mere begrænset branche," siger Lars Kunov.

Vi skal sende positive signaler
Det er ingen nyhed, at de unge fravælger erhvervsuddannelserne, når de i slutningen af grundskolen skal vælge ungdomsuddannelse.

I 2011 valgte flere end syv ud af 10 en gymnasial uddannelse, og nye tal fra Ugebrevet A4 viser, at den gennemsnitlige alder for nye elever på erhvervsuddannelserne siden 2007 er steget fra 20,7 år til 21,8 år. Samme undersøgelse viser, at folk i gennemsnit er 28,1 år, før de får deres svendebrev, og den aldersmæssige skævvridning har flere gange fået børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) til at fastslå, at erhvervsskolernes ungdomsprofil skal styrkes.

I regeringens vækstplan fra februar står der, at erhvervsuddannelserne skal reformeres, og at de skal målrettes unge under 25 år. Ministeren har flere gange talt varmt for et unge- og et voksenspor på erhvervsuddannelserne, og det bakker Lars Kunov op om.

Han bakker samtidig op om regeringens ønske om at skabe en fleksuddannelse for de svageste unge samt den uddannelsesgaranti, som regeringen og oppositionen blev enige om i november sidste år. Han ærgrer sig bare over, at de ikke er faldet på plads, inden at kontanthjælpsdebatten gik i gang.

Hvis flere voksne kontanthjælpsmodtagere skal tage en erhvervsuddannelse, kan det blive mindre tillokkende for en 16-årig at vælge den uddannelse. Både fordi de ikke føler sig hjemme i det voksne miljø, og fordi kontanthjælpsmodtagernes motivation og engagement i uddannelsen vil være lavere.

Christian Helms Jørgensen
Uddannelsesforsker ved RUC

"For at sige det pænt har vi endnu ikke værktøjerne til at håndtere det her problem. Vi bliver nødt til sende nogle signaler til de unge om, at de roligt kan søge ind på en erhvervsuddannelse. Men usikkerheden om erhvervsuddannelserne betyder, at endnu flere vil vælge gymnasievejen," siger Lars Kunov.

LO: Grov nedvurdering af EUD
Regeringens reform af erhvervsuddannelserne vil blive præsenteret senere på året, og den vil blandt andet tage udgangspunkt i de anbefalinger, som regeringens erhvervsuddannelsesudvalg præsenterer i maj.

LO-sekretær Ejner K. Holst sidder med i udvalget, og han kan godt forstå, hvis kontanthjælpsmodtagerne afholder de unge fra at vælge en erhvervsuddannelse i dag.

“En erhvervsuddannelse er først og fremmest en ungdomsuddannelse, og derfor skal den passe til den verden, som de unge kommer ud i, når de forlader folkeskolen,” siger Ejner K. Holst.

Han må dog konstatere, at ungdommen slutter på forskellige tidspunkter, alt efter om man spørger i Børne- og Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

“Det må vi tage højde for. Men målet er at få skabt en ambitiøs erhvervsuddannelsesreform, hvor de unge kommer hurtigere ind på uddannelsen, så de også kan komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Vi har brug for dygtige faglærte, og det er en grov nedvurdering af erhvervsuddannelserne, hvis man siger, at man som kontanthjælpsmodtager bare kan tage en erhvervsuddannelse," siger Ejner K. Holst.

Han understreger dog, at kontanthjælpsreformen ikke skal sættes i værk "med et fingerknips", og derfor vil der være en indkøringsperiode, før kontanthjælpsmodtagerne i givet fald skal sluses ind på erhvervsuddannelserne.

Antorini: Vi skal målrette uddannelsen
Det var torsdag ikke muligt at få en mundtlig kommentar fra børne- og undervisningsminster Christine Antorini (S).

Men i en mail skriver hun, at erhvervsuddannelsesudvalget netop har fokus på at målrette uddannelserne for de unge, der kommer direkte efter folkeskolen. Det skal blandt andet ske ved at se på indgangsstrukturen og indretningen af grundforløbet for de helt unge. 

Hun understreger samtidig, at kontanthjælpsmodtagerne skal visiteres, inden de i givet fald kan komme ind på en uddannelse.

"Hvis den unge ikke er i stand til at starte på en ungdomsuddannelse, skal kommunen tilbyde andre muligheder," skriver ministeren.