Kreditråd: Dan Jørgensen spreder myter om kviklån

Af Christina Trauboth
Repræsentant for de digitale låneudbydere, Dansk Kredit Råd

Dan Jørgensen (S) bragte 26. september et indlæg på Altinget om kviklån, som desværre bærer præg af fordomme og myter om, hvordan det digitale lånemarked – herunder de såkaldte kviklån – fungerer. Den tidligere minister giver udtryk for, at kviklånsudbydere bevidst udnytter svage sjæle – implicit, at vi bevidst ønsker at låne ud til folk, der har betalingsproblemer.

Dette er faktuelt forkert. Vi har absolut intet ønske om at låne ud til folk, der ikke kan betale tilbage. Af samme årsag bliver over halvdelen af de låneansøgere, som søger om kviklån, afvist af branchen ifølge Dansk Kredit Råds seneste brancherapport.

Omsætningen fra dårlige betalere er på 3,4 procent – og andelen af sager, som havner i fogedretten er 2,28 procent. Der er intet, der tyder på, at låneudbyderne på markedet i dag bevidst udnytter svage sjæle.

Brug for gennemtænkt regulering og ikke populistiske forslag
Det kunne ligeledes være interessant at høre, hvilken kilde Dan Jørgensen har på, at de, der optager lån hos os, ofte er ludomaner og personer med misbrugsproblemer. Det er ikke et billede, som vi kan genkende – og vi finder det ærgerligt, at almindelige, voksne borgere, der betaler deres lån tilbage til tiden og har styr på tilværelsen, skal stemples på denne måde.

Én ting er fordommene og uvidenheden om branchen – det ændrer ikke på, at vi deler Dan Jørgensens ønske om, at der skal være ansvarlig långivning på hele lånemarkedet med en langtidsholdbar og gennemtænkt regulering.

Vi har absolut intet ønske om at låne ud til folk, der ikke kan betale tilbage.

Christina Trauboth
Repræsentant for de digitale låneudbydere, Dansk Kredit Råd

Vi deler også Dan Jørgensens forslag om, at lånemarkedet – det vil sige både kviklånsudbydere, leasingselskaber og banker – skal finansiere gældsrådgivning til de mennesker, som er fanget i en gældsfælde. 

Forslag vil ikke have reel effekt 
De øvrige forslag til regulering – at indføre en 48-timers betænkningstid på alle forbrugslån og sætte et loft på 30.000 kroner over, hvor mange penge man må låne fra kviklånsselskaber i løbet af et år - er til gengæld ikke imponerende.

Forslagene lyder slagkraftige, men vil ikke have nogen reel effekt på gældsætningen eller gældsudfordringerne i samfundet.

48-timers betænkningstid regulerer ikke markedet effektivt. Det vil højest udskyde risikoen for misligholdte lån i 48 timer – alternativt, at man gældsætter sig og misligholder et lån hos andre låneudbydere end dem, der rammes af reguleringen.

Det samme kan siges om loftet på de 30.000 kroner for, hvad du maksimalt må tage af kviklån i løbet af et år. Sandsynligheden for, at disse mennesker finder andre veje end kviklån er høj.

Målrettet beskyttelse af forbrugere i gældsproblemer 
Udfordringerne med de hurtige og lette lån, som skaber gældsproblemer, er nemlig på ingen måde isoleret til kviklån.

Tag bare afbetalingsordninger i detailhandelen, hvor du kan få en ny mobiltelefon eller et forbrugslån med det samme, kundekontokort hos store butikker som Magasin eller bankerne, der også udsteder kviklån: Arbejdernes Landsbank, som med aggressiv markedsføring tilbyder dets kunder at låne hurtige penge til forbrug og gaveønsker.

Denne type markedsføring af kviklån fra bankerne overfor eksisterende kunder er ganske almindelig nu til dags – og eksperter mener, at de unge fremover vil vælge såkaldte appbaserede neobanker til forbrugslån og andre finansielle ydelser.

Derudover vil sådan et loft på lånebeløb også ramme de forbrugere, som ikke oplever problemer med at betale deres lån tilbage. Derfor så vi hellere, at man målrettet beskytter de forbrugere, som havner i gældsproblemer.

Dels ved at stille skrappe krav til kreditvurderingen, føre mere tilsyn hermed og give bedre værktøjer hertil ved at etablere et gældsregister, hvor alle låneudbydere – også bankerne – skal dele gældsdata, så enhver låneudbyder kan få et overblik over, hvor forgældet en låneansøger er.

I dag kan man skjule sin gæld i banken, når man søger om forbrugslån – og det kan føre til, at man får et lån, man ikke burde have fået.

Vi foreslår også et loft over omkostningerne hos de dårlige betalere – et såkaldt morarenteloft.

Det er et loft over, hvor store omkostninger en låntager, som ikke overholder betalingsdato, kan komme til at betale. Det har den fordel, at man forhindrer gældsspiraler, samtidig med at man undgår at gribe ind i selve markedsrenten.

Ligeledes er et loft over morarenten eller et moragældsloft målrettet de låntagere, der ender i mislighold, og ikke de dele af markedet, hvor forbrugerne agerer uproblematisk ved at betale lånene af til tiden.

Det scorer måske ikke nær så mange point hos vælgerne – men det er en regulering, der vil virke. Og det er det, der er behov for.