Kristian Jensen håber på Europol-aftale inden for nogle uger

BRUXELLES: Danmarks forhandlinger med EU om en særaftale for tilknytningen til politisamarbejdet Europol synes på vej ind i en afgørende fase.

Efter en række møder med ledende politikere i Europa-Parlamentet tirsdag håber udenrigsminister Kristian Jensen (V), at en aftale snart kan være på plads.

“Jeg håber, at det falder i hak inden for nogle uger. Sådan at vi har en klar ramme for, hvad vi får tilbudt,” siger han og tilføjer, at der derefter venter politiske forhandlinger med EU-landene og formentlig også Europa-Parlamentet, der skal godkende aftalen.

Fra maj næste år overgår Europol til at være et overstatsligt samarbejde, og efter vælgernes nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet i december sidste år står Danmark til at ryge ud af politisamarbejdet.

Derfor arbejder regeringen på at få, hvad de kalder en “særaftale”.

Må ikke svække Europol
Den oprindelige plan var at få en parallelaftale, der skulle give Danmark fuld adgang til politisamarbejdet. Men regeringen har opgivet at få en parallelaftale og sigter nu mod at få så god “operationel” tilknytning som muligt.

Tror du, at Danmark kan få fuld operationel adgang, eller kan det ende med at blive dårligere end det?

“Det kan godt ende med at blive dårligere end det. Der er ikke nogen garanti for, at vi får fuld operationel adgang,” siger Kristian Jensen.

Knasten i forhandlingerne er ifølge udenrigsministeren i første omgang den juridiske ramme for en særaftale. Den findes ikke lige nu, og det er usikkert, hvordan en aftale kan være forenelig med EU's nuværende regler.

Samtidig er der en politisk forhindring i at skaffe Danmark en særaftale, konkluderer udenrigsministeren efter tirsdag at have talt med lederne af de fire største politiske grupper i Europa-Parlamentet samt parlamentets formand Martin Schulz.

“Alle samtalepartnere ser gerne, at Danmark er med, men de er nødt til at have os med på en måde, hvor vi er med til at styrke Europol og ikke svække Europol. Og derfor bliver der en forskel på de lande, der er fuldt og helt med, og så Danmark,” siger Kristian Jensen.

Bedre end Norge
Ifølge udenrigsministeren er der endnu ikke en konkret aftale på bordet at forhandle om.

“Der er nogle tanker om, hvordan skitsen skal se ud, men der er stadigvæk et stykke juridisk arbejde, der skal på plads,” siger Kristian Jensen.

Helt afgørende er det for Danmark at fastholde en hurtig søgeadgang i Europols databaser, siger ministeren. Han peger på Norge, der som ikke-EU-land har en aftale med Europol, der betyder, at de ikke har direkte adgang til at søge i databaserne.

“Søgeadgang er utrolig vigtigt. Det er det, der gør, at politimanden i sin hverdag kan få de oplysninger, der skal til for at give danskerne større tryghed. Og det arbejder vi på at få med en model, der er bedre end Norges,” siger han og tilføjer:

“Men hvor langt vi kommer op (mod et fuldt medlemskab, red.), har jeg ingen garantier for overhovedet.”

Måske ny folkeafstemning
Kristian Jensen udelukker ikke, at en færdig aftale kan ende med at være så dårlig, at regeringen vil foreslå en ny folkeafstemning om medlemskabet af Europol.

“Vi udelukker ingen muligheder på nuværende tidspunkt, men vi ønsker at gå efter at få en aftale. Vores take på folkeafstemningen sidste år var, at danskerne ønskede noget andet end en ny folkeafstemning,” siger ministeren.

Kristian Jensen vil først se et bud på en særaftale, før han tager stilling til, om danskerne skal ud og stemme om Europol - og dermed retsforbeholdet - en gang til.

Han slår samtidig fast, at det må være op til partierne i Folketinget at vurdere, om aftalen er favorabel nok for Danmark.

Liberal Alliance - der ved folkeafstemningen om retsforbeholdet anbefalede et nej - har erklæret sig klar til at støtte et “ja” til en folkeafstemning kun om Europol-samarbejdet. De to andre nej-partier – Dansk Folkeparti og Enhedslisten - har derimod ikke villet gøre deres stilling op, før en særaftale er blevet forhandlet på plads.