”Nu siger jeg det lidt skarpt og direkte. Vi kan ikke sidde og vente på en handleplan, før vi går i gang med at lave en indsats for bæredygtig produktion og forbrug, og for biodiversitet til havs og til lands. Vi ved, hvad problemet er og hvad der skal gøres.”

Dan Jørgensen (S) var klar i mælet, da 2030-netværket og 2030-panelet i sidste uge holdt høring om Danmarks fremdrift på verdensmålene.

Ansvaret for målene rykkede i juni sidste år fra Finansministeriet til resortet under ministeren for udvikling og globalt klima, og det var forventet, at regeringen ville komme med en ny handlingsplan i første del af 2024.

Dan Jørgensens opfordring til at stoppe med at trille tommelfingre, handlingsplan eller ej, bliver derfor mødt med forundring fra flere sider.

Blandt andet hos Marianne Bigum (SF), der er formand for 2030-netværket i Folketinget. 

”Vi har gennem et år efterspurgt den her handlingsplan og spurgt ind til processen, men vi får ikke rigtig noget at vide,” siger hun og udtrykker ærgrelse over, at ministeren ikke ville præcisere, hvornår man kan forvente en ny handlingsplan til afløsning for den nuværende, som stammer fra den forrige regering i 2021. 

Når nu alle – med Dan Jørgensens ord  - alligevel godt ved, hvad der skal gøres, hvorfor er det så vigtigt med endnu en handlingsplan, for at kunne gå i gang? 

”Jeg synes, det er vigtigt at vi får forpligtet regeringen til at levere på verdensmålene. Det handler om, at der skal være midler til projekter og en fælles retning og prioritering af, hvad man skal gøre. Alt andet lige, har man brug for lederskab og en regering, der går ind og siger, hvad de synes. Det er ikke er nok, bare at pege ud og sige, ’gør hvad I har lyst til’,” siger Marianne Bigum.

Alt andet lige, har man brug for lederskab og en regering, der går ind og siger, hvad de synes

Marianne Bigum (SF)
2030-netværket

SF-ordføreren efterspørger blandt andet en plan fra regeringen om nedsættelse af ressourceforbruget i industrien og en strategi for offentlige indkøb.