Debat

Kronik: ”Hvis nogen på skolen ser de billeder, flytter jeg til Jylland!”

KRONIK: Ofre for deling af billeder med et privat eller intimt indhold uden samtykke har et stort behov for hurtigt hjælp og støtte, hvis hjælpen skal være effektiv.

Videostill fra "Offerfondens projekt om deling af billeder".
Videostill fra "Offerfondens projekt om deling af billeder". Foto: Tijana Paludan Duus/Screengrab
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Koppel (kommunikationrådgiver), Tijana Paludan Duus (kommunikationsrådgiver) og Charlotte Wegener (politiassistent)

Ofre for deling af billeder med et privat eller intimt indhold uden samtykke har stort behov for hjælp og støtte i dagene og ugerne efter, at billeder af dem selv er delt på nettet.

Delingen finder sted i mange forskelige varianter. Ofte i lukkede Facebook-rum, på Snapchat, Messenger eller på inferiøre hjemmesider med et pornografisk indhold.

Ofrene for den type ulovlig og strafbar deling reagerer hyppigt med panik, voldsomme følelser af skyld og skam og social isolation. Hændelsen får ofte konsekvenser for den unge. Det at passe sin skole kan i dagene og ugerne efter en hændelse blive en særlig udfordring.

For en væsentlig del af de 15 interviewede personer har hændelsen haft alvorlige konsekvenser.

Offerfonden

Offerfonden har i 2016 støttet et pilotprojekt i Nordsjælland med fokus på hjælp og støtte til ofre for hævnporno og uddannelse af ressourcepersoner. Uddannelsesdelen af projektet er rettet imod de ressourcepersoner, som de unge fremover vil møde på skolen eller hos politiet, når de søger hjælp i forbindelse med en hændelse, hvor de har fået delt et billede med privat eller intimt indhold.

Projektet har udviklet en model for, hvordan undervisningsinstitutioner og politi kan handle på forskellige type sager, og projektet anbefaler blandt andet mægling mellem krænker og den krænkede som et af flere redskaber.

Ofrene for den type ulovlig og strafbar deling reagerer hyppigt med panik, voldsomme følelser af skyld og skam og social isolation.

Offerfonden

Det handler meget om tid. Hvis hjælpen skal være effektiv, skal de voksne ressourcepersoner handle hurtigt og målrettet for at begrænse skadevirkningerne for den unge. Hvis ikke den unge mødes med en hurtig og målrettet indsats, risikerer den unge at forlade skolen eller isolere sig.

Se mere: Regeringen præsenterer tiltag mod hævnporno

Som én af de interviewede unge i projektet udtrykker det: ”Hvis nogen på skolen ser de billeder, flytter jeg til Jylland”. Der er i dag ingen, som ved, hvor ofte en ung dropper ud af uddannelse på grund af en sag med deling af billeder. En ting er sikkert, at en væsentlig del af de unge, som oplever deling af billeder uden samtykke, overvejer at forlade deres uddannelse.

Projektet er et pilotprojekt mellem et konsulentfirma, Nordsjællands Politi, Offerrådgivningen i Nordsjælland og Espergærde Gymnasium og HF, støttet af Offerfonden. Ressourcepersonerne er to undervisere på Espergærde Gymnasium og HF, en politiassistent ved Nordsjællands Politi og to offerrådgivere ved Nordsjællands Offerrådgivning.

Servicelovens særlige eller skærpede underretningspligt, der går forud for tavshedspligten, følger offentligt ansatte og dermed undervisere på landets skoler og ungdomsuddannelser. Underretningspligten gør, at de unge nøje vil overveje fordele og ulemper ved at gå til en underviser med bekymringer om et delt billede, fordi det kan ende med, at hændelsen bliver meldt til politiet.

Uddannelsesmodellen løftet ansvaret for en visitation i forhold til en eventuel straffelovsovertrædelse af skuldrene på underviserne, andre ressourcepersoner og uddannelsesinstitutionerne. Visitation ligger nu alene hos ressourcepersonen i politiet.

Projektet har gennemtænkt hjælpearbejdet i relation til det faktum (*bemærk grafikken nederst i teksten), at der kan være tale om en straffelovsovertrædelse, når et billede med privat eller intimt indhold deles uden samtykke.

Læs mere: Regeringen vil firdoble straffen for hævnporno på nettet

Lovspørgsmålet har vanskeliggjort hjælpestrategier, fordi projektet har erfaret, at den strafbare dimension i deling af billedet tabuiserer hændelsen ud over den følelse, offeret har af skyld og skam.

Projektet har interviewet 15 unge, 12 piger og 3 drenge mellem 14-25 år, som alle har oplevet private billeder blive delt, hvor de optræder i private eller intime situationer. I forhold til straffelovsovertrædelser på dette område vil den mest almindelige deling, nemlig deling mellem unge af andre unge, på et digitalt billede med et seksuelt indhold, være en overtrædelse af straffeloven.

9 ud af de 15 adspurgte melder hændelsen til politiet. En væsentlig grund er, at de unge og deres familier ikke har andre muligheder, fordi beredskab rettet imod deling af billeder ikke i tilstrækkelig grad er etableret på undervisningsinstitutionerne.

Ungeprofilundersøgelsen 2016 og projektets egen undersøgelse peger i retning af, at det ikke er ukendt, at unge optager private eller intime billeder af sig selv eller andre. Men ingen af undersøgelserne dokumenterer, hvor ofte der deles private eller intime billeder uden samtykke, og hvor ofte det udvikler sig til alvorlige konflikter.

Under arbejdet med projektet har det været en udfordring at finde relevante cases, på trods af at projektet anvendte kommunikationskanaler på blandt andet Espergærde Gymnasium og HF, hvor det var muligt at komme i kontakt med 1200-1800 nuværende og tidligere elever. Årsagen kan være, at omfanget er mindre end antaget, eller at hændelserne opleves ekstraordinært tabuiserede af de unge.

Nordsjælland Politi ser udviklingsarbejdet som en forlængelse af politiets nuværende fokus på cyberkriminalitet og et ønske om at tilbyde borgeren den rigtige hjælp i de rigtige situationer. Det samme gælder Espergærde Gymnasium og HF i mødet med unge med trivselsproblemer, hvor gymnasiet på den ene side skal håndtere hensynet til den udsatte elev, samtidig med at loven overholdes.

Erfaringer fra mobning kan bruges, men her er det strafferetslige aspekt ikke-eksisterende. Derfor er deling af billeder uden samtykke også en udfordring for gymnasieskolerne og andre ungdomsuddannelser.

For en væsentlig del af de 15 interviewede personer har hændelsen haft alvorlige konsekvenser. De unge oplever det skamfuldt, og de dømmer sig selv urimeligt hårdt i det kaos af tankemylder og bekymringer, som overmander dem i dagene og ugerne efter. Og de dømmer sig selv meget hårdere, end de dømmer deres kammerater, hvis kammeraterne bliver udsat for noget tilsvarende.

En af de adspurgte fortæller, at hvis vennerne opdager, at hun har sendt en kæreste et bestemt billede med et erotisk indhold, vil alle opfatte hende som en person uden selvrespekt. Da intervieweren derefter spørger, om hun ville opfatte veninder, der delte tilsvarende billeder som personer uden selvrespekt, fortæller hun, at det ville hun selvfølgelig ikke, men i stedet hjælpe veninden.

De unge beskriver situationen efter billeddelingen som en hændelse med mange følelsesmæssige konsekvenser. Det er udsagn som, ”det er gået ud over min selvfølelse, jeg har svært ved at etablere nære relationer til jævnaldrende drenge, jeg har været ked af det, jeg har følt mig ydmyget, har været vred og hævngerrig, jeg har haft angstanfald, jeg har grædt og følt mig uretfærdigt behandlet. Det har været et kaos i mit hoved, jeg har været tung om hjertet, jeg har tabt mig”.

Alle udsagn, som peger i retning af, at det er en alvorlig personlig og ensom krise, den unge befinder sig i.

Frivillige konfliktråd, etableret efter at skyldsspørgsmålet er erkendt, har været anvendt i tre af de 15 hændelser, og her har ofrene oplevet en umiddelbar forløsning og lettelse. Det at møde modparten, at få lov til at udtrykke sin vrede og frustration og modpartens mulighed for at forstå konsekvenserne af en ubetænksom eller ulovlig handling, er projektets allervigtigste bud på en effektiv hjælpeforanstaltning.

Læs mere: Her er initiativerne, der skal bekæmpe hævnporno

Mæglingen kan ikke gå i stedet for retslig udredning og straf, men mæglingen kan være det, som skaber en normaltilstand for ofret og i visse tilfælde også for krænkeren.

Unge har et frirum på sociale medier, hvor de blandt andet skaber og iscenesætter deres identitet og udvikler deres seksualitet.

Projektet har afdækket, at det er helt almindeligt blandt de adspurgte, at man bruger sociale medier til at afprøve sine seksuelle grænser. I den situation bliver den unge ekstraordinært sårbar, når det private uden samtykke blive offentligt.

Alle unge har ret til at udvikle deres egen seksualitet, og uanset hvor promiskuøs denne seksualitet kan opfattes af omgivelserne, har de unge ret til at optage et billede med for eksempel et privat eller intimt indhold og dele det med deres kæreste.

Det kan aldrig blive den unges egen skyld, at et billede med et seksuelt indhold pludselig deles i øst og vest uden den unges samtykke.

 - Nedenfor ses illustrationen af fire typiske handlingsforløb i forbindelse, unge der udsættes for hævnporno – den efterfølgende reaktion og den evt. løsningsmodel.

 

Dokumentation

Ofre for hævnporno kan reagere med panik og voldsom skyld – og de bør tilbydes hurtig og effektiv hjælp for at begrænse skadevirkningerne.

– Derfor har Offerfonden i 2016 støttet et pilotprojekt i Nordsjælland med fokus på hjælp og støtte til ofre for hævnporno og uddannelse af ressourcepersoner.



    Politik har aldrig været vigtigere

    Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion