Om  
Steffen Larsen
Joachim B. Olsen

LA finder ny spidskandidat i Joachim B. Olsens gamle valgkreds

Liberal Alliance har fundet ny spidskandidat i Københavns Omegns Storkreds i stedet for Joachim B. Olsen. 

Liberal Alliance har valgt ny spidskandidat i Joachim B. Olsens tidligere kreds.
Liberal Alliance har valgt ny spidskandidat i Joachim B. Olsens tidligere kreds. Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Sabine Dybdahl Christoffersen

Liberal Alliance har valgt Steffen Larsen som ny spidskandidat i Københavns Omegns Storkreds.

Det oplyser partiet i en pressemeddelelse. 

Steffen Larsen overtager rollen som spidskandidat fra Joachim B. Olsen, der var opstillet i kredsen fra 2011 og frem til folketingsvalget i 2019, hvor han mistede sin plads i Folketinget.

Selvom Liberal Alliance ikke opnåede et mandat i Københavns Omegn ved seneste folketingsvalg, vil Steffen Larsen kæmpe for pladsen.  

"Københavns Omegn er fyldt med små selvstændige, iværksættere og unge borgere. Det er grundlæggende fornuftige borgere, som kan se værdien i mere frihed, personligt ansvar, mindre bureaukrati og lavere skatter. Alt sammen værdier som jeg sætter en dyd i at forsvare og kæmpe for. Så derfor vil jeg sammen med holdet arbejde for et liberalt mandat, når statsministeren trykker på valgknappen," udtaler Steffen Larsen. 

Steffen Larsen var i kampvalg mod Peter Loft, der er forhenværende departementschef i Skatteministeriet. Medlemmerne endte med at pege på Steffen Larsen, der er uddannet el-installatør, selvstændig erhvervsdrivende og underviser på Tec. 

Joachim B. Olsen har siden august 2020 arbejdet som politisk kommentator på Ekstra Bladet. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steffen Larsen

MF (LA), autoriseret el-installatør, selvstændig erhvervsdrivende
El-installatør

Joachim B. Olsen

Politisk kommentator, B.T.
studier i historie (Uni. of Idaho 2002)