Regeringens forslag om at konkurrenceudsætte den danske affaldsforbrændingsektor har ført til en byge af kritik, beskyldninger og spørgsmål rettet mod klimaminister Lars Aagaard (M).

Tirsdag fik han så mulighed til at svare på en del af dem under et samråd i Folketinget, der var indkaldt af Alternativets Theresa Scavenius.

Hvis det beløb ikke er tilstrækkeligt – hvis kommunerne ser større omkostninger – så har vi en aftale om, at vi skal sætte os sammen i aftalekredsen og forholde os til, om puljen skal forøges.

Lars Aagaard (M)
Klima-, energi- og forsyningsminister

Og her forsøgte han at berolige nogle af kritikkerne, der frygter lovforslaget vil sende en regning til ramte kommuner, føre til mere import af affald og nul klimaeffekt.

”Der er usikkerhed om den fremtidige udvikling, når man vælger en markedsbaseret model. Derfor er der også foranstaltninger i aftalen, der kan håndtere den risiko,” sagde Lars Aagaard.

Det er ikke mindst en række kommuner, der frygter for en liberalisering af affaldsforbrændingen, der ifølge planen skal føre til, at en række forbrændingsanlæg går konkurs.

Frygter milliardregning

Danskerne sorterer og genanvender mere og mere affald, og det vil føre til, at mindre affald skal brændes af i fremtiden. Frygten er derfor, at gør politikerne ikke noget, vil affaldsforbrændingsanlæg i fremtiden blive fyldt op af mere og mere importeret affald for at udnytte kapaciteten i de danske anlæg.

Men ved at føre anlæg ud i konkurrence om affaldet, hvor nogle vil gå konkurs, vil der blive importeret mindre affald og dermed brændt mindre af, og i sidste ende vil det ifølge regeringen give en klimagevinst.

Kommunerne ejer langt de fleste af de 23 forbrændingsanlæg, og de frygter til gengæld at komme til at hænge på en milliardregning. I den politiske aftale er der afsat 200 millioner kroner til at kompensere for tab fra investeringer i forbrændingsanlæg, som i dag bidrager til fjernvarmeproduktionen. Et beløb mange frygter er alt for lavt.