Lisbeth Knudsen: Kan vi overhovedet udrydde ”fake news”?

KOMMENTAR: Internettets sårbarhed er for alvor blevet eksponeret. Alle vil nu bekæmpe falske nyheder og misinformation serveret i digitale opslag og reklamer. Men ingen har løsningen. Må vi lære at leve med denne nye realitet – eller regulere og censurere nettet?

Oktober og november har været rigtigt dårlige måneder for de store teknologigiganter Google, Facebook og Twitter. Her tabte de i fuld offentlighed fuldkommen ansigt som professionelle, globale virksomheder, der udadtil brander sig som evangelister for en bedre verden af fællesskab, videndeling og grænseoverskridende forbindelser. Her tabte de ansigt som virksomheder med fuld kontrol med deres enorme dataflow, deres enorme annonceindtægter og deres gigantiske imperium af kunder og kundedata fra hele verden.

Foran det amerikanske senats underudvalg om kriminalitet og terrorisme og senatets efterretningskomite er de tre selskabers juridiske repræsentanter blevet grillet for deres åbenlyse mangel på styr på misinformation på deres platforme, for manglende kontrol med politisk infiltration fra Rusland i den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 og mangel på kontrol med køberne af annoncer på platformene Google, Facebook og Twitter.

Deres manglende evne til at forhindre misbrug og manipulation – hvor end den måtte komme fra, både hvad angår annoncer og brugeropslag på platformene – blev helt og aldeles åbenbaret for enhver under høringer, hvor de amerikanske senatorer ikke holdt sig tilbage med kritik.

Det blev for den sidste jubelglade tvivler krystalklart, hvor sårbar vores digitale infrastruktur er. Hvor magtfulde de tre globale virksomheder er, og hvor vanskeligt det er for dem at beskytte den infrastruktur, som vi alle er blevet så afhængige af, mod misbrug.

”Hvis du har fem millioner annoncører, som skifter hver dag, hvert minut eller hvert sekund, har du så reelt styr på, hvem hver eneste af disse annoncører er, og hvad deres aktivitet går ud på?” spurgte den republikanske senator fra Louisiana, John Kennedy. Svaret skulle gives af Colin Stretch, som er Facebooks juridiske rådgiver. Stretch indrømmede, at Facebook ikke kunne se aktiviteterne bag de enkelte annoncører, og at man ikke havde styr på det. John Kennedy replicerede, at han var stolt over, at de tre nævnte selskaber var amerikanske, men samtidig skræmt over den magt, som de besad.

I forbindelse med kongreshøringerne informerede Facebook lovgiverne om, at omkring 126 millioner amerikanere måtte have været udsat for indhold, der blev genereret på Facebooks platform af en russisk statsforbundet troldefabrik kendt som Internet Research Agency mellem juni 2015 og august 2017.

Twitter meddelte, at man der havde identificeret 2.752 konti knyttet til Internet Research Agency. Det fandt i alt 36.746 konti, der syntes at være forbundet med Rusland, men ikke nødvendigvis med Internet Research Agency, som genererede automatiseret, valgrelateret indhold. Ud over de opdagede konti har Twitter oplyst, at Internet Research Agency havde sendt mere end 131.000 tweets under valgkampen.

Også Google indrømmede, at deres YouTube-delingstjeneste har lagt platform til russiske påvirkningskampagner, og at man var ved at undersøge omfanget nærmere. Google har oplyst, at agenter fra Internet Research Agency uploadede mere end 1.000 videoer på YouTube-platformen.

Hvad høringerne i Kongressen i USA fører til, kan blive en lovgivning, der for så vidt angår politiske reklamer skærper kravene til transparens, åbenhed omkring, hvem der køber hvad, og dermed en klar udfordring til hele den automatiserede og robotstyrede annonceformidling, som de globale selskaber benytter sig af.

Googles svar på kritikken har været udtalelser om at spore misbrugerne og nedgradere deres placeringer på nettet, hvor algoritmerne i dag gør det modsatte – præmierer brugerinteresse for saftige sensationer og lægger dem øverst i søgemaskinens tilbud. Facebook bebuder at ville ansætte 1.000 medarbejdere til at kontrollere særligt politiske annoncer og sponseret indhold fra politiske aktører. Twitter bebuder også indgreb i særligt russiske statsselskabers ageren.

Ud af skabet er sprunget diskussionen om censur, hvor særligt Facebook er i skudlinjen. Men er det egentlig en særlig tryghedsskabende faktor, hvis internetgiganterne skal til at censurere vores indhold efter globale etiske kriterier og standarder, mere end de gør i forvejen? Nej, vel? Og sagen er så her, at det gør giganternes algoritmer jo allerede. For de nedgraderer eller fjerner stof efter bestemte kriterier og opgraderer, hvad der ligner det, vi tidligere godt har kunnet lide at se på. 

Misinformation eller polarisering

”I tider som disse er det vigtigste, vi som Facebook kan gøre, at udvikle den sociale infrastruktur, der kan give folk mulighed for at opbygge et globalt fællesskab, der virker for os alle. I det seneste årti har Facebook fokuseret på at forbinde venner og familier. På fundamentet af dette vil vores næste fokus være at udvikle den sociale infrastruktur for hele samfundet – for at understøtte samfundet, for at holde os trygge, for at holde os informeret, af hensyn til det civile engagement og for inklusionen af alle.”
Citat fra Facebook-stifter Mark Zuckerberg fra 16. februar i år, hvor han udmeldte den næste epokes mål for Facebook.

Fake News, misinformation, troldefabrikkers infiltrering af Facebook spillede ikke nogen rolle i chefens tale dengang. I det hele taget er kampen mod falske informationer og direkte misinformation en mindre detalje på vejen mod at skabe det store forkromede globale fællesskab, må man forstå i den programerklæring.

”Vores tilgang vil fokusere mindre på at forbyde misinformation og mere på at tilføje yderligere perspektiver og oplysninger, herunder det faktum, at en faktatjekker f.eks. anfægter opslagets nøjagtighed. Vi har mere arbejde at gøre med informationsdiversitet og misinformation, men jeg er endnu mere fokuseret på sensationalismens og polariseringens indvirkning og ideen om at skabe fælles forståelseramme,” skriver Mark Zuckerberg videre i programerklæringen fra februar.  

Det er tankevækkende at læse denne iscenesættelse af den nye Facebook-strategi nogle måneder senere, hvor både Facebook, Google og Twitter har stået skoleret for den amerikanske kongres og gang på gang er blevet udspurgt, om de har styr på det indhold, de sender ud. På dets ægthed og troværdighed. Og om de føler at ansvar for, at hadtale, indhold med opfordringer til terror og direkte falske og misledende historier ikke bliver lagt ud på nettet. ”Misbruget af vores platform i forsøg på statssponsoreret manipulation af valget er en ny udfordring for os – og en, vi er fast besluttet på at bekæmpe,” sagde Twitters advokat, Sean Edgett, under høringerne.

Hvis netgiganterne kommer under mere politisk pres, er næste skridt så en eller anden form for indholdscensur, selv om alle slår syv kors for sig? Hvem skal beslutte, hvad der er en acceptabel tone på nettet, hvad der kan annonceres for og imod? Hvem skal beslutte, hvad der er op og ned på en nuanceret sag uden den professionelle og uafhængige journalistik som mellemled?

Sagen er, at internettets volumen har vokset sig så stor, at end ikke tech-giganterne nu har styr på tingene, og hastigheden af uploads af indhold og annoncer sker så hurtigt og så automatiseret, at det ikke kan kontrolleres, før det rådne indhold har spredt sig.

Der gøres fine bestræbelser og mange initiativer til at løse skraldemands-opgaven på internettet med fakta-tjek-sites som Mandag Morgens www.TjekDet.dk og andre lignende initiativer rundt omkring i udlandet. Initiativer, der bringer professionel journalistisk validering og dokumentation af oplysninger i spil sammen med bidrag fra forskere og andre eksperter.

Men vi skal ikke forvente, at der trods alle bestræbelser på at opdage fjendtlig infiltrering af nettet, misinformation og fake news, kommer en situation, hvor vi slipper for at navigere i et – i tanken og idealet – smukt digitalt ocean af indhold, men nu forurenet af misinformation og statsstyret manipulation. På samme måde som det smukke fysiske ocean i dag har store områder stærkt forurenet af grimt plastikaffald.

----------------

Lisbeth Knudsen er ansvarshavende chefredaktør og direktør for Mandag Morgen samt formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kgl. Teater. Hun har været koncernchef for Berlingske Media og ansvarshavende chefredaktør for Berlingske. Før det var hun bl.a. nyhedsdirektør i DR. Hver anden fredag skriver hun en klumme i Altinget, som alene er udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Paula Larrain: Engang var vi verdensmestre i menneskeret Paula Larrain: Engang var vi verdensmestre i menneskeret Næste artikel Henrik Dahl:  Zenia dumper i debat Henrik Dahl: Zenia dumper i debat
  • Anmeld

    Morten Holgersen , Nye Borgerlige, · Entreprenør

    Fake news

    er ikke sådan at udrydde-
    og det er heldigt; det er nemlig den vej Hillary Clinton blev afsløret; det er der Kejser Juncker er blevet afsløret; det er der Lisbeth Knudsen er blevet afsløret; alle fakere er så effektivt blevet afsløret..
    Næh næ, når den sidate avis er død af mangel på læsere, af mangel på tiltro til avisernes fake news, så vil vi alle få vores viden fra kanaler, vi har tiltro til.
    Og det er ikke fra DR der er blevet et stort sort sugehul, det er ikke dagblade, der bruger hver en forside på at skrive grimt om den amerikanske præsident samtidig med at de har åh så travlt med at puste til krigsråb og krigstrommer bummelum bummelum forsvar de riges EU (dvs Big Money)
    Lisbeth Knudsen tilhører en svunden tid; hun har bare ikke opdaget det endnu. Og det har en Stine Bosse heller ikke og det er der mange andre gamle der heller ikke har..
    I er fake news og I er færdige,I er dead man walking.. og vi gider ikke at fodre på jer.
    mvh

  • Anmeld

    Jens Ole · Bybo

    Se ind ad.

    Google, internet, facebook ol. er det bedste og mest udviklende for vores demokrati, som er sket i nyere tid.
    Og angående fake news, så lad være med at undervurdere almindelige mennesker. Vi kan skelne, måske endnu bedre i , i eliteosteklokken.
    Vi skal ikke langt tilbage i tiden, hvor venstre og BT prøvede at kuppe demokratiet, ved at sprede fake news om at Thorning og ægtefælle var skattesnydere BT kunne have haft en fantastisk historie om at embedsmænd lækkede Thorning og ægtefælles skattepapirer , men BT svigtede deres journalistiske ansvar og dækkede over ulovligheder i et forsøg på sprede løgne og injurier om en statsministerkandidat lige op til et valg.
    For ikke at nævne den ene løgn og manipulering af miljøraporter, efter den anden.
    Panamadokumenterne var sandsynligvis aldrig kommet frem hvis det kun var op til den etablerede presse. Jeg kunne blive ved med at opremse eksempler på løgn og bedrag fra presse og politikere. Så det kan undre at netop de´ vil gøre op med fakenews, da de fabrikerer dem i stor stil. Men når man tænker efter. foruden at pressen bliver presset økonomisk, så handler det for dem og politikerene om, ikke alene at kontrollere sandheden, men især løgnen.
    Jeg bryder mig ikke om Trump, men når det kommer til stykket er han ikke en større løgner end andre politikere. Han er bare meget dårlig til at lyve. Og faktisk syntes jeg ikke Obama var bedre. Tværtimod. Han var i den grad en løgner. Man kunne bare spørge ham om operation.
    Stuxnet, og se hvad han så svarede .
    Jeg elsker at Trump kaprede det politiske system , via twitter, og på demokratisk vis. Og nu er EU , den politiske elite og den trængte presse allerede begyndt at foreslå indskrænkning af demokratiet, for at det samme ikke kan ske her. Og politikkere taler hele tiden om at brede demokratiet ud til befolkningen. Er det ikke det de socialle medier gør. Og desuden holder de sig heller ikke ,selv, for gode til facebook. De kan bare ikke kontrollere det som de kan kontrollere den presse de er så sammenspiste med.
    Fagre Nye Verden

  • Anmeld

    Ib Christensen · fhv. MEP & MF

    Fake news på det kongelige

    Så mangler vi kun, at formanden for Det Kongelige Teater forlanger Per Degns bemærkning om, at "Jorden er flak som en pandekage " strøget som "fake news" .

  • Anmeld

    Farmor

    Enig Jens Ole.

    BT burde have været tvunget til at oplyse deres kilde, og....... som minimum med samme typestørrelse, give Thorning familien en undskyldning, i samme forbindelse, og med samme entusiasme , skrevet om det faktum, at Helle Thorning-Schmidt faktisk havde betalt 250.000,00 kr. for meget i skat , pga. glemt fradrag, iflg. Skatteministetiets egen rapport!
    Der var heller ingen der skrev om, at der blev betalt skat i Danmark, selv om familien boede i Bruxelles.
    Ej heller det faktum, at Helle Thorning-Schmidt har frabedr sig pension fra EU, blev nævnt, hvor mange andre har gjort det?
    Så tag i egen barm Lisbeth Knudsen, undersøg sagen til bunds, FØR publicering, så kommer vi et godt stykke af vejen væk fra Fake News , og Alternativ Fakta.

  • Anmeld

    Bente Stenfalk · Næstformand Borgerretsbevægelsen

    Fake-'forskning' købes af fonde og bliver til fake-news

    Selvfølgelig kan man ikke udrydde fake-news, når f.eks. vores største fonde, (som egentlig er profitgenererende SELSKABER) står bag og har 550 mill til uddeling til dem, som vil 'forske' i deres 'retning':

    Hvis medicinalfirmaer kan købe journalister, (som forsøgt i artiklen)

    http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art5609360/Kritik-Medicinalgigant-vil-k%C3%B8be-journalisters-loyalitet

    og når TrygFonden kan købe Videnskab.dk til at skrive positive artikler om de såkaldte funktionelle lidelser

    https://videnskab.dk/s?query=TrygFonden+funktionelle+lidelser&sort_by=search_api_relevance&sort_order=DESC

    og når TrygFonden kan købe Dansk Kommunikation til at lave svindel-svar-undersøgelser om befolkningens syn på de samme såkaldte funktionelle lidelser... og har på forhånd færdigproducerede medie-historier parat til udgivelse inden 'undersøgelsen' er færdig..

    http://www.oplysning.org/uploads/9/1/4/3/9143605/surveystrategifunktionellelidelser.pdf

    Så er der desværre ikke meget håb for UVILDIG forskning i fremtiden...

  • Anmeld

    Christian X

    Skidt og kanel

    De fleste mennesker orker ikke at sætte sig grundigt og reflekterende ind i noget. De evner derfor ikke at skelne mellem skidt og kanel.
    Årsagerne er mange:
    1. Den teknologisk udvikling og presset fra den globale konkurrence.
    2. Uoverskueligheden søges imødegået med kvantitative mål og metoder (da det kvalitative sjældent er målbart), det fremmer et "omsætningssamfund" med fokus hurtigere og flere ekspeditioner/kunder på bekostning af kvalitet, omsorg, fordybelse og andre tidskrævende værdier.
    3. Velfærdssamfundet og abstrakt uddannelse giver ikke de opvoksende generationer fundamentale erfaringer, normer, færdigheder og robusthed til at håndtere sig selv eller andre.