LO-favorit vil ikke være kult: Lizette lover klar tale

Først var der tre, og så blev der to. For en måned siden trak HK-formand Kim Simonsen sig som formandskandidat til LO.

Det har efterladt HKKF-formand (Hærens Konstabel- og Korporalforening) Flemming Vinther og LO-næstformand Lizette Risgaard i slutspurten om dirigentstokken i landets største hovedorganisation.

Et opgør, som kulminerer tirsdag, når 400 delegerede afgiver deres stemme på LO-kongressen i Aalborg.

Selv i en fagbevægelse, som nok kan siges at have bidraget til en del opskrifter i den store bog om rævekager, lader der ikke til at herske tvivl om udfaldet.

Med støtte fra de store og toneangivende forbund 3F, Dansk Metal og FOA har Lizette Risgaard i efterhånden lang tid tegnet sig som klar favorit til formandsposten.

En førerposition, som blev grundigt cementeret, da LO’s hovedbestyrelse for nylig vedtog et kompromis om en kommende fusion med FTF, som i praksis udsætter den endelige beslutning.

Forholdet til Socialdemokraterne vil være godt, men for mig handler det om, at LO skal samarbejde med alle partier, som er med på lønmodtagernes dagsorden. 

Lizette Risgaard
Næstformand, LO

Frem for at stemme om en godkendelse af fusionsplanerne skal kongressen nu blot give mandat til, at de to hovedorganisationer tester samarbejdet på det uddannelsespolitiske område fra 2016, mens der gives bedre tid til ”afklaring af grundlaget for en eventuel ny hovedorganisation”.

Fusionsplanerne blev ellers anset for at være en krudttønde under kongressen, fordi det største medlemsforbund 3F er særdeles skeptiske ved udsigten til at skulle dele hovedforbund med sygeplejersker, skolelærere, politibetjente og andre faggrupper med længere uddannelser end den typisk faglærte eller ufaglærte 3F'er.

Kan blive første kvinde i spidsen for LO
Meget tyder dermed på, at Lizette Risgaard på tirsdag som første kvinde nogensinde kan sætte sig til rette i den stol, som hun har haft som erklæret mål at overtage, siden hun accepterede Harald Børstings tilbud om at stille op som næstformand i 2007.

Det bliver i givet fald kulmination på en lang rejse for den 55-årige HK’er, som første gang satte ben i fagbevægelsen, da hun som 20-årig startede som kontorfunktionær i Husligt Arbejder Forbund.

Vejen mod toppen af fagbevægelsens hierarki startede som alt andet i det små, da hun i 1987 blev udpeget som tillidsmand for HK’erne i TIB (forbundet Træ-Industri-Byg, som nu er en del af 3F, red.). Opstigningen tog fart, da hun i 2000 blev valgt som formand for HK/Service i København.

Hun er kendt som kvinden med de spraglede kjoler og det røde hår, der måske som et forvarsel om et kommende karrierehop for nylig skiftede kulør til blond.

Som er bramfri nok til at indrykke en veritabel kontaktannonce på forsiden af Politiken, hvor hun første nytårsdag luftede nytårsforsættet om at finde en kæreste.

Og som indleder de fleste telefonsamtaler med et “Ja min ven” og nærmer sig digital indfødsret på Facebook og Twitter.

Kort sagt udadvendt og medievant og på mange måder en social modpol til Harald Børsting, som indledte sit formandskab med ambitionen om at 'blive kult' ud fra egen erkendelse af sin lidt gammeldags facon og begrænsede medietække.

Overlevede kupforsøg
Men Lizette Risgaard er også kendt som fighteren, som overlevede et kupforsøg mod næstformandsposten på kongressen i 2011, og som med to teenagedrenge i huset gennemførte en masteruddannelse for at lukke munden på dem, som stemplede hende som dum og ustrategisk.

Hun er også strategisk nok til ikke at komme med kontroversielle udmeldinger få dage før kongressen. I hvert fald er det vanskeligt at trække de store overraskelser eller offensive budskaber frem, da hun ringer få minutter efter afslutningen på ‘Den Store Bagedyst’ onsdag aften.

Hvorfor skal du være formand for LO?

“LO har brug for en fællesskabets vogter. En samler, en stærk stemme og en person, som kan levere resultater. Det kan jeg.”

Skal man sige tillykke på forhånd?

"Nej! Sådan har jeg det ikke. Jeg ved godt, at der er rigtig mange gisninger, og at mange nu tager udfaldet for givet. Men for mig er det kongressen, som vælger formanden. Og det er vigtigt for mig at slå fast, at det er de delegerede, som træffer beslutningen. Men jeg er da glad for alle dem, som har tilkendegivet, at de vil stemme på mig, men jeg tager intet for givet. Det ved vi først på tirsdag."

Hvad er LO-fagbevægelsens største udfordring?

“En af vores største opgaver og udfordringer er at sikre et arbejdsmarked med ordentlige jobs til alle. Det indebærer også at kunne håndtere atypiske og nye former for ansættelser. Og så skal vi også sikre, at der er et trygt arbejdsmarked til alle. Det handler jo blandt andet om at bekæmpe social dumping og at skabe et dagpengesystem, som er fair og ordentligt. Der er også en udfordring i forhold til den stigende ulighed. Vi skal ikke ’gøre de fattige fattigere’. Det er der ikke nogen der bliver hverken rigere eller mere lykkelige af - tværtimod.”

Går efter fuld beskæftigelse
Men hvad er det konkret, du skal måles på, hvis du bliver formand?

“I skal måle på, om det lykkes os at være med til at ændre på tingenes tilstand. Lige nu har vi et arbejdsmarked, hvor vi ikke har ordentlige job, og hvor der ikke er job til alle. Vi går efter fuld beskæftigelse, som under den sidste højkonjunktur, hvor der kun var 45.000 arbejdsløse. Så for os handler det om at være med til at skabe vækst og job på den måde, som vi nu kan.”

Hvordan vil du gøre det?

“Det er arbejdsgiverne, som kan ansætte folk og investere i deres virksomheder, men vi kan arbejde for, at vores medlemmer hele tiden er med på beatet og uddannelsesmæssigt opdateret. Et konkret mål er, at vi skal kunne kommunikere lønmodtagernes dagsorden tydeligere og skarpere.”

Hvordan er det gået med det indtil nu?

“Det er jo altid en vurdering, men jeg tror ikke, at det er nogen hemmelighed, at jeg gerne ser, at vi bliver tydeligere og skarpere. Det vil være en del af mit mål.”

Er det så der, man vil opleve forskellen på dig og Harald Børsting?

“Jeg vil nøjes med at sige, at bortset fra den åbenlyse forskel foretrækker jeg at tale om, hvad jeg står for. Så må vi lade andre om at bedømme forskellen.”

Hvad er så forskellen på dig og Flemming Vinther?

“Mit svar er det samme, det må andre bedømme. Jeg kan kun sige, at jeg kender Flemming som en god HKKF-formand.”

Men jeres ambitioner for LO lyder jo ret ens. Tror du, at der er nogen uden for en meget snæver LO-kreds, som kan se forskel på jer?

“Hånden på hjertet, jeg vil lade andre om at bedømme forskellen. Jeg har været ret tydelig om, hvad jeg mener, og hvad jeg står for. Hvad Flemming gør og synes, vil jeg lade andre om at bedømme.”

Du stiller op med Arne Grevsen som næstformand. Hvorfor har du valgt en 3F’er som wingman?

“Først og fremmest kender jeg Arne som en rigtig dygtig fagforeningsmand. Det er det vigtigste. Men derudover mener jeg, at det er et godt signal, at ledelsen afspejler den bredde, som der er i LO-forbundene.”

Vil samarbejde med alle partier
I 2003 kappede LO de officielle bånd til Socialdemokraterne, men mange vil mene, at Harald Børsting i sin tid som formand igen har knyttet tættere bånd. Hvad vil du?

“Forholdet til Socialdemokraterne skal være godt, men for mig handler det også om, at LO skal samarbejde med alle partier, som er med på lønmodtagernes dagsorden. Jeg har ingen intentioner om, at det skal være anderledes. Vi vil samarbejde uanset hvem, der sidder på regeringsmagten. Nogle partier er mere med på lønmodtagernes dagsorden end andre, og så er det klart, at samarbejdet er tættere med dem, end med visse andre.”

Kan du se et tæt samarbejde med Dansk Folkeparti for dig?

“Jeg kan se et samarbejde med alle partierne i Folketinget - også Dansk Folkeparti. Det vigtige er, at vi fremfører lønmodtagernes ønsker og krav – men det kræver, at partierne har vilje til at levere.”

Ser du, at vejen til DF er kortere end vejen til Venstre i forhold til at udøve indflydelse på regeringen?

“Nej, vi går direkte til Venstre, lige så vel som vi går direkte til Socialdemokraterne eller andre partier. Men med 34 mandater har Venstre brug for at sikre sig et bredt samarbejde, og der vil vi gøre vores indflydelse gældende på bedst mulig vis.”

LO kritiseres ofte for at være fodslæbende og gammeldags. Kan du forstå, hvor den opfattelse kommer fra?

“Jeg har store ambitioner på fagbevægelsens vegne. Hvis de delegerede vælger mig, vil der ske forandringer. Vi skal blandt andet være bedre til at kæmpe for lønmodtagernes interesser i offentligheden - i det åbne rum. Så tror jeg, at der vil opstå et andet billede af fagbevægelsens betydning, og at fagbevægelsen kan få et bedre image. Men det er ikke noget, der kan ske fra den ene dag til den anden.”

Medlemmer skal kunne se værdien
Bliver det billigere at være medlem af et LO-forbund, hvis du bliver formand?

“Det er jo op til de enkelte forbund at bestemme kontingentet. Jeg kan kun mene noget om kontingentet til hovedorganisationen. Men medlemmerne skal hele tiden kunne se værdien af fagforeningsmedlemskabet, og det er jeg overbevist om, at alle forbundene er meget opmærksomme på.”

Men bliver medlemsflugt ikke også dit problem, hvis du står i spidsen for LO?

“Vi har en arbejdsdeling, hvor medlemmerne ligger ude i forbundene. Og der ligger de godt. Men der hvor jeg og LO kan understøtte og hjælpe forbundene og fagforeningerne med medlemsorganisering, vil jeg gøre det til enhver tid.”

Harald ville være kult. Hvad vil du være?

“Det var Haralds ønske. Jeg håber, at eftertiden vil vise, hvad medlemmerne vil kalde mig eller synes om det arbejde, som jeg i givet fald kommer til at stå i spidsen for. For mig er det her et fagligt fællesskab. Jeg vil rigtig gerne stå i spidsen, men jeg vil ikke stå længere fra forbundene, medlemmerne og de enkelte fagforeninger, end at jeg hele tiden kan se og mærke dem.”

LO afholder kongres i Aalborg 25.-27. oktober. Formandsvalget er sidste punkt på dagsordenen og er programsat til tirsdag ved middagstid.

Ud over interview med Lizette Risgaard er oplysninger i denne artikel blandt andet hentet fra et portrætinterview bragt tidligere i år på Ugebrevet A4.