
Udenrigsminister og Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen skifter valgkreds.
Han går fra Sjællands Storkreds til Østjyllands Storkreds.
Det skriver Ritzau ifølge TV 2 Østjylland.
Det er første gang, Lars Løkke Rasmussen ikke skal kæmpe om stemmer på Sjælland. I stedet skal der arbejdes for østjyderne.
"Det er et stort flueben, jeg mangler at sætte i mine 40 år i politik, nemlig at stille op og forsøge at blive valgt i hovedlandet," siger Lars Løkke Rasmussen.
Lars Løkke Rasmussen blev første gang valgt til Folketinget i 1994. To gange har han været statsminister i sin tid som formand for Venstre.
Efter valget i 2022 fik han Moderaterne i regeringen sammen med Socialdemokratiet og Venstre.
Næste folketingsvalg skal senest afholdes 31. oktober 2026.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker




































