Danmark skal nok nå sine Kyotoforpligtelser inden 2012. Det slog klima- og energiminister Lykke Friis (V) fast på et samråd i Folketingets miljøudvalg onsdag. Ministeren erklærer sig dermed ikke enig i en redegørelse fra Det Europæiske Miljøagentur, der hævder, at Danmark ikke når sine Kyotoforpligtelser, med mindre der igangsættes nye initiativer.

Samrådet var indkaldt af klima- og energiordfører Per Clausen (EL), der ønskede ministerens redegørelse for, "hvad der er forklaringen på, at Danmark ifølge Det Europæiske Miljøagentur ikke ser ud til at kunne leve op til sine forpligtelser i forhold til Kyoto-aftalen, og hvad ministeren vil gøre for at rette op på dette efterslæb."

Større effekt i 2010-12
Ifølge ministeren viser de forliggende opgørelser og fremskrivninger, at der ikke er tale om noget efterslæb i forhold til Kyoto-målsætningen. På samrådet forklarede hun, at forvirringen kan skyldes, at Miljøagenturet har lavet bedømmelsen alene på baggrund af tal for 2008 og 2009:

"Helt overordnet forudsætter Miljøagenturet, at landene vil nå deres samlede reduktionsmål for perioden 2008-2012 ved præcist at levere en femtedel og en femtedel og en femtedel og så videre hvert år i perioden. Kyotomålet gælder imidlertid for perioden 2008-2012 under ét - og er ikke sammensat af ens årlige forpligtelser for hvert af årene," sagde Lykke Friis på samrådet.

Hun forventer, at allerede besluttede virkemidler vil skabe større effekter i slutningen af perioden, end der har været i 2008-09. Og dermed er ministeren ikke i tvivl om, at Danmark samlet set når Kyotomålet.

"Umiddelbart er det jo også logisk og rimeligt, hvis man opnår et reduktionsmål ved at have en vis nedadgående tendens i udledningerne og dermed større reduktioner i slutningen af perioden end i begyndelsen," sagde Lykke Friis.

En logik som Per Clausen var lodret uenig i, da han mente, at målet måtte være at stoppe udledningen af CO2 og dermed forureningen hurtigst muligt.

Umiddelbart er det jo også logisk og rimeligt, hvis man opnår et reduktionsmål ved at have en vis nedadgående tendens i udledningerne og dermed større reduktioner i slutningen af perioden end i begyndelsen.

Lykke Friis (V)
Klima- og energiminister

SF ønsker gennemsigtighed
Klima- og energiordfører Anne Grete Holmsgaard (SF) er tilfreds med ministerens svar, for så vidt at hun også tror, at Danmark når sine Kyotoforpligtelser. Hun finder det til gengæld problematisk, at selvom der har været finanskrise og lavere energiforbrug, så skulle Danmark alligevel have brugt flere penge til at købe kvoter, hvis man ikke havde fået løst basisårsproblemet:

"Det tyder på, at alt for meget af det, der sikrer, at man når Kyotomålet for Danmarks vedkommende kommer enten fra køb af kvoter eller på grund af finanskrisens nedsatte forbrug - alt for lidt kommer fra egne præstationer. Det er i orden at købe kvoter, men hvis det er så meget, man løser ved at købe kvoter, så bruger man pengene forkert," siger Anne Grete Holmsgaard, der gerne havde set, at pengene i stedet blev brugt herhjemme til en intensiveret energibesparelsesindsats.

Anne Grete Holmsgaard har derfor bedt Lykke Friis om at komme med en oversigt over, hvor stor en del af Kyotoforpligtelsen, der klares ved kvotekøb, gennem finanskrisen og gennem egentlige politiske tiltag:

"Vi skal have synliggjort, hvordan Danmark når sit mål, for det handler om, hvordan Danmark investerer sine penge, og om at sikre, at det danske energiforbrug falder," siger SF's klimaordfører.

Det har efter samrådet ikke været muligt at få yderligere kommentarer fra Per Clausen.