Erling var kontroversiel. Vi husker alle, da han skulle til skæld ud hos statsministeren og gik ind med en kæk bemærkning om, at 'Man har vel hår på brystet '- og bagefter af journalisten blev spurgt om han stadig havde hårene på brystet, Svaret var typisk'. Ja, men de er våde alle tre'. Han overlevede kontroverserne og gav os endnu en udødelig bemærkning om at 'hvis jeg havde været Anker, så havde jeg fyret mig'.

Mogens Lykketoft
Socialdemokraterne

Pludselig er han død.
 
Jeg havde håbet endnu mange gange at møde ham og få hans gode observationer og vittige kommentarer.
 
Det er vemodigt at stå at tale om ham i stedet for at tale med ham.
 
Men jeg betragter det som en stor ære på familiens opfordring at få lov at sige nogle ord ved denne mindestund. For det er med stor glæde, at jeg altid vil mindes min læremester, ministerkollega og ven Erling Olsen.
 
Han har været der hele mit voksne liv.
 
Han var den gode pædagog, der underviste mig i økonomisk historie efter sin egen glimrende lærebog på Københavns Universitet dengang midt i 60'erne.
 
Men han var også den unge nyvalgte folketingsmand, der også dengang - spændende, underholdende og utraditionelt - kom og snakkede politik med os i den lille Frit Forum-flok oppe under taget i Studenterforeningen
 
Erling nåede meget på sine 84 år på jorden. Som økonom, historiker og politiker - og ikke mindst som medmenneske, ven, ægtemand og far.
 
Erling var en idealistisk pragmatiker, der kombinerede sin store ekspertise som fagøkonom og sine erfaringer med vildfarne og voldelige ideologier helt fra sin barndoms flugt til Sverige fra nazismen over efterkrigstidens opgør med stalinismen og 70'ernes opgør med de mange revolutionære fraktioner på den yderste venstre fløj.
 
Det var indsigten og menneskesynet, der forankrede akademikeren Erling Olsen i den demokratiske og reformistiske arbejderbevægelse.
 
Erlings lange liv for og med Socialdemokratiet var båret af troen på at stemmesedlen og den kloge reformpolitik kan bringe os mere retfærdighed, større lighed, og bedre tryghed for de mange, der ikke - som Erling selv og mange af os andre - fik lov til at opholde sig på livets solside.
 
Meget vittigt skrev han i sin lille bog om den barberede Marx, at vi socialdemokrater har meget til overs for Marx, men ikke meget til overs fra Marx.
 
Erling blev en vigtig del af dén alliance mellem håndens og åndens arbejdere, der - fordi den favner bredt i solidaritet, i frisind, tolerance og iderigdom - fordi den altid er pragmatisk i sine midler men målbevidst om sin mission - har styrken til at gøre Socialdemokratiet til det stærke folkeparti og naturlige omdrejningspunkt i dansk politik.
 
Erlings kreativitet er legendarisk. Han kunne altid opfinde nye veje til det samme mål. Det fortælles at han engang havde fremsendt en vidtløftig ide til regeringens økonomiudvalg, som datidens finansminister skød ned med et langt indlæg fra sine embedsmænd. Hvortil Erlings eneste replik var:' Nå, ja, men vi kan også gøre det omvendt!'
Jeg kom tæt på Erling, da han gennem fire år var den bedste boligminister, Socialdemokratiet har fostret. Vi blev kolleger i Ankers sidste regering.
 
Erling var kontroversiel. Vi husker alle, da han skulle til skæld ud hos statsministeren og gik ind med en kæk bemærkning om, at 'Man har vel hår på brystet '- og bagefter af journalisten blev spurgt om han stadig havde hårene på brystet, Svaret var typisk'. Ja, men de er våde alle tre'. Han overlevede kontroverserne og gav os endnu en udødelig bemærkning om at 'hvis jeg havde været Anker, så havde jeg fyret mig'
 
Jeg sad i mange år sammen med ham i kaffeklubben, der blev kaldt Olsen-banden. Erling og vi andre Olsen-banden havde ikke altid ret. Det har man ikke, når man driver politik og ikke bare lader sig drive. Men Olsen-banden var ikke en intrige. Det var en gruppe MF'ere, der var dybt optaget af at gøre dét, der bragte Socialdemokratiet længst.
 
Da Socialdemokraterne kom tilbage i regering i 1993 blev Erling kortvarigt en mesterlig og utraditionel justitsminister.  Det var en overraskelse for ham og os andre at regeringskabalen i september 1994 flyttede ham over som formand for Folketinget. Også det blev en tordnende succes, der bragte meget væsentlige forbedringer i MF'ernes arbejdsvilkår.
 
Erling havde mange gøremål i alle årene efter at han som godt 70-årig forlod Folketinget. Noget af det han talte mest om - også når vi af og til mødtes på vandretur i Dyrehaven - var universitetsarbejdet i Grønland og Arktis.
 
Den kulturkristne ateist Erling Olsen turde lige så lidt som jeg tro på tilværelsen og universet styres af en eneste guddommelig kraft, og at vi skal mødes igen et sted derude.
 
Som PH siger i den smukke sang, vi skal høre senere: Alle der påstår der findes mere giver os veksler uden underskrift.
 
Vort liv efter døden er de fodspor, vi har sat i vores efterslægt og i vores gerning
 
Anette, Ida og Tore - I har mistet allermest - men I har også de stærkeste og vigtigste minder om Erling.
 
Men vi er mange andre, der vil savne ham og altid vil huske ham som ven og kollega, mentor, inspirator og reformator.
 
 
Tak kammerat - tak du folkestyrets tillidsmand
 
Æret være Erling Olsens minde