M-ordfører: Uanset højrefløjens frygtfortællinger har Danmark og velfærden brug for flere mennesker

I dele af den offentlige debat lyder det stadig højere: Danmark er ved at blive “udskiftet”. Vores kultur er truet. Vores børn vil vokse op som fremmede i deres eget land.
Det er en fortælling, der spiller på frygt – og på en forestilling om, at Danmark kun vil overleve, hvis vi lukker os om os selv.
Men virkeligheden ser anderledes ud.
Danmark står ikke over for en befolkningsudskiftning, men en befolkningsudfordring. Der fødes i dag kun knap 1,5 barn per kvinde i Danmark. Det er langt fra de 2,1 børn, der skal til for blot at fastholde befolkningstallet.
I takt med at vi lever længere – hvilket i sig selv er en fantastisk succeshistorie – bliver vi også ældre som samfund. Det betyder, at færre unge skal forsørge flere ældre. Det er en ubalance, der ikke løses ved nationalromantisk ønsketænkning.
Vi har brug for flere mennesker
Det kræver handling. Og ja, det kræver også tilførsel af mennesker udefra.
Hvis vi ønsker at bevare velfærdssamfundet, hvis vi vil sikre, at vores børn og børnebørn har adgang til plejehjem, skoler og hospitaler – til det velfærdssamfund, der er så afgørende for danskhed – så bliver vi nødt til at se realistisk på situationen:
Danmark har brug for flere mennesker. Ikke færre.
Den yderste højrefløj har en tendens til at fokusere på, hvem der kommer. Moderaterne er mere optaget af, hvad de bidrager med, og hvordan vi får dem integreret i samfundet.
Højrefløjens retorik trækker linjer mellem “dem” og “os,” som om det danske fællesskab er noget, man kun kan arve.
Medlem af Folketinget og gruppenæstformand for Moderaterne
I 2024 bidrog internationale medarbejdere med 361 milliarder kroner til Danmarks BNP – cirka 12 procent af vores samlede økonomi. Det er et afgørende bidrag til den velstand og det velfærdssamfund, vi alle nyder godt af.
Uden de mennesker ville Danmark ganske enkelt være fattigere! Hvorfor vil den yderste højrefløj gøre Danmark fattigere?
Danmark har altid forandret sig – både indefra og udefra. Og det er netop derfor, vi stadig eksisterer som nation: Fordi vi har været i stand til at tilpasse os, udvikle os og favne det nye uden at glemme, hvem vi er.
Fællesskab handler om værdier, ikke DNA
Det betyder ikke, at integration er ligegyldigt. Tværtimod. Det er afgørende, at mennesker, der kommer hertil, bliver en del af fællesskabet. At krav og muligheder følges ad. Løsningen er ikke mistillid, eksklusion og massehjemsendelser.
Løsningen er ansvarlig politik med krav og rammer. Og vi skal holde fast i det, vi ved: Danmark er rigere med, ikke uden.
Højrefløjens retorik trækker linjer mellem “dem” og “os”, som om det danske fællesskab er noget, man kun kan arve, ikke noget, man kan vælge til og vokse ind i. Men det er forkert. Vores fællesskab bygger på værdier – ikke på DNA.
Der er mange, der siger, vi skal bevare Danmark. Det er jeg enig i. Men det kræver, at vi forstår, at bevaring ikke betyder stilstand. Det betyder fornyelse med ansvar. Det betyder fremsyn i stedet for frygt.
For Danmark skal ikke bare være noget, vi kigger tilbage på med længsel. Det skal være noget, vi bygger videre på – sammen.
Indsigt
- Veteran til Søren Gade: Hvor kan jeg returnere min medalje for sårede i tjeneste?
- Holstein: Lars Løkke risikerer at skyde sig selv i foden ved at pege på Troels Lund
- Nu spidser regeringsforhandlingerne til: Det har partierne sagt om valgkampens fire centrale emner
- Helle Ib: Derfor kan Løkkes nye drama ende i selvmål og destruktion
- Lidegaard må acceptere strammere regler for statsborgerskab i ny regering, spår S-politiker















































