Prishoppet skyldes, at Femern A/S indstiller, at tunnel-elementerne skal støbes i Rødbyhavn. I budgettet for tunnelen var det forudset, at det skulle foregå i Polen, hvor især lønomkostningerne er langt lavere.

Beslutningen betyder, at den samlede pris for tunnelen, som finansieres af de kommende brugere, stiger til i alt 40,7 milliarder kroner, og at tilbagebetalingstiden forlænges med tre år til 39 år, så anlægget er tilbagebetalt i 2059.* 

Det er Femern A/S, som har indstillet, at elementerne skal bygges i Rødbyhavn. På onsdag i næste uge skal forligskredsen - alle partier bortset fra Enhedslisten - træffe den endelige beslutning.

Femern A/S indstiller, at byggeriet kommer til at foregå i Rødby, fordi havnen opfylder de tekniske krav, og fordi en produktion i nærheden af den kommende tunnel giver Femern A/S bedre mulighed for at kontrollere produktionen, ligesom transporten af elementerne bliver kortere og risikoen for uheld derfor mindre.

12.000 jobs i støbeskeen
Beslutningen om at støbe elementerne i Danmark i stedet for Polen eller Tyskland betyder, at der bliver skabt tusindvis af job i området. Alene støbningen af standard-elementerne ventes at skabe 12.000 job. Derudover skal der støbes særlige elementer. I alt regner Femern A/S med, at tunnelbyggeriet i sig selv vil give 25.000 job, og hertil kommer følgearbejdspladser.

Formanden for Femern Belt Development, Svend Erik Hovmand, glæder sig over indstillingen om at satse på Rødbyhavn.

"Dette er den største beslutning i nyere tid. Den vil få afgørende betydning for beskæftigelse og erhvervsliv ikke alene på Lolland og Falster - men for hele Region Sjælland. Det gælder både i byggeperioden og i årene efter, hvis vi forstår at udnytte mulighederne," siger han i en pressemeddelelse.

Også Region Sjællands formand, Steen Bach Nielsen (S), er begejstret:

"Vi er sammen med kommuner og virksomheder i hele regionen godt forberedte på at udnytte den gode nyhed. I Region Sjælland vil vi udnytte muligheden til at sikre økonomisk vækst og udvikling på både kort og lang sigt, så vi også efter 2020 kan se en varig effekt i form af flere job og tykkere ordrebøger hos regionens virksomheder," siger han i en pressemeddelelse.

(*) Rettelse: I en tidligere udgave af artiklen fremgik det fejlagtigt, at anlægget var tilbagebetalt i 2039. Det korrekte år er 2059. Altinget beklager.