Ny måling: Venstre genvinder tabt terræn

Venstre indleder den nye politiske sæson med en fremgang, som fratager Konservative førerpositionen blandt de borgerlige partier. Tommy Ahlers’ exit lader ikke til at have haft en effekt, siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Første halvår af 2021 var lig med en markant vælgerflugt fra Venstre. Men nu ser blødningen ud til at aftage, og partiet indleder den nye politiske sæson med en anelse medvind. 

Det viser en ny meningsmåling, som Epinion har foretaget for Altinget og DR. 

Ifølge målingen vil Venstre få 15,2 procent af stemmerne, hvis der var valg i dag. Det er en fremgang i forhold til Epinions seneste måling i maj, hvor Venstre stod til 12,3 procent. 

Fremgangen medfører samtidig, at Konservative ikke længere kan bryste sig af at være storebroren i den borgerlige lejr. Partiet står til 13,6 procent, hvilket betyder forskellen mellem de to partier er indenfor den statistiske usikkerhed, og der må dømmes dødt løb mellem dem. 

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Nye udfordringer for Venstre truer i horisonten 

Fremgangen kan måske give et håb i Venstre om, at partiet begynder at stabilisere sig igen ovenpå en periode, hvor det er lykkedes at undgå den interne uro, som partiet var præget af i årets første måneder. Sådan siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, der peger på, at Tommy Ahlers’ farvel til Christiansborg ikke synes at have sat sit spor blandt vælgerne: 

“Tommy Ahlers farvel til politik var en streg i regningen, men hans exit var i det mindste ikke et resultat af politiske uenigheder eller personlige magtkampe. Det var blot endnu en erhvervsmand, der var blevet utålmodig og træt af politik – det har ikke samme skadevirkning for partiet,” siger han. 

Erik Holstein understreger dog, at tallene skal læses med det forbehold, at det er den første måling ovenpå sommerferien:

”For at være dybt kedelig vil jeg først tage det forbehold, at målingerne fra de forskellige institutter ofte afviger fra hinanden i den første måling efter sommerferien. Det gælder også tallene for Venstre,” siger han. 

Er fremgangen reel, skal Venstre alligevel ikke glæde sig for tidligt. For der kan stadig skimtes udfordringer i horisonten, siger den politiske kommentator: 

”Venstre kan på ingen måde føle sig sikker på, at det er vendepunktet. Lars Løkkes nye parti kommer på et tidspunkt til at tolde Venstre-vælgere, spørgsmålet er bare hvor mange. Og så er der kommunalvalget, hvor Venstre står til et nederlag. Går det helt galt her, kan det sætte gang i en ny nedtur,” siger Erik Holstein. 

Bag målingen

Meningsmålingen er udarbejdet på baggrund af i alt 1.639 gennemførte interviews med danskere på 18 år og derover. Interviewene er indsamlet henholdsvist som telefoninterviews og online på Epinions Danmarkspanel 19. til 26. august 2021.

Den maksimale stikprøveusikkerhed på de samlede resultater er +/- 2,4 procentpoint. Men den statistiske usikkerhed er følgende for de enkelte partier: 

Socialdemokratiet +/- 2,2 procentpoint
Radikale +/- 1,2 procentpoint
Konservative +/- 1,6 procentpoint
Nye Borgerlige +/- 1,4 procentpoint
SF +/- 1,3 procentpoint
Veganerpartiet +/- 0,2 procentpoint
Liberal Alliance +/- 0,7 procentpoint
Kristendemokraterne +/- 0,5 procentpoint
Dansk Folkeparti +/- 1,1 procentpoint
Venstre +/- 1,7 procentpoint
Enhedslisten +/- 1,2 procentpoint
Alternativet +/- 0,5 procentpoint

Nye Borgerlige profiterer på DF 

Venstre er ikke alene om sin fremgang. Ifølge målingen har Nye Borgerlige også tiltrukket flere vælgere. Partiet står nu til at få 9,3 procent af stemmerne, mens opbakningen i den sidste måling lød på 6,6 procent. 

Fremgangen er sket i løbet af en periode, hvor Nye Borgerlige blandt andet har præsenteret en ny økonomisk plan. Netop derfor er den høje tilslutning overraskende, siger Erik Holstein.  

”Det er faktisk meget opsigtsvækkende, for i den forløbne periode har Nye Borgerlige offentliggjort en ny økonomisk plan med store skattelettelser og store offentlige nedskæringer. Den slags plejer der ikke at være mange vælgere i,” siger han. 

Han peger på, at vælgernes tilvalg af Nye Borgerlige muligvis skyldes et fravalg af Dansk Folkeparti, som står til at få 5,5 procent af stemmerne. Partiet har i den seneste tid været omgærdet af uro i forbindelse med retssagen og den efterfølgende dom mod partiets næstformand Morten Messerschmidt. 

”Men måske er en del af forklaringen, at Dansk Folkeparti stadig er i en så elendig forfatning med interne magtkampe, der kun er taget til efter Messerschmidts dom. Nye Borgerliges konkurrent på det økonomiske område, Liberal Alliance, ligger også stadig og gisper lige over spærregrænsen. Så Nye Borgerlige er begunstiget af svage konkurrenter,” siger Erik Holstein. 

S-regeringen fastholder status quo 

Venstres og Nye Borgerliges fremgang ændrer ikke på, at de røde partier fortsat står til at genvinde magten, hvis der var valg i dag. Sammen med støttepartierne SF, Radikale og Enhedslisten står Socialdemokratiet til at få i alt 91 mandater. 

Opbakningen til regeringspartiet har ikke rykket sig det mindste i løbet af ferien. Partiet står fortsat til 28,6 procent af stemmerne. Selvom det er en anelse under de 30 procent, som partiet har ligget over i løbet af coronavirussens første år i Danmark, har Socialdemokratiet god grund til at være tilfredse med den nuværende tilslutning, mener Erik Holstein. 

”Det var ventet, at Mette Frederiksen ville tabe lidt af coronaeffekten, og socialdemokraterne kan kun være tilfredse, hvis de kan holde et niveau på 28-29 procent efter den slingende usikre håndtering af Afghanistan-krisen. Lykkes det at score op mod 29 procent ved næste valg, vil det være deres bedste valgresultat i 20 år,” siger han.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Et lille kommunalt håb for Venstre 

Der er lidt mindre end to år til, at Mette Frederiksen senest skal udskrive næste folketingsvalg, som skal være afholdt inden grundlovsdag i 2023. 

Men allerede i efteråret står partierne igen overfor vælgerne, når der er kommunal- og regionalvalg 16. november. Selvom partiernes styrke i lokalpolitik og landspolitik ikke kan sammenlignes en til en, vil det stadig blive den første reelle test af, hvordan partiernes opbakning blandt vælgerne ser ud. 

Når man tager de kommunalpolitiske briller på, hvad er så det mest interessante i denne måling?  

”Det her giver Venstre et lille håb om at begrænse skaderne ved kommunalvalget. Hvis Venstre nøjes med at tabe hver femte borgmester og holder sig over 30 borgmesterposter, vil det internt i Venstre blive set som en stor sejr,” siger Erik Holstein og tilføjer: 

”Til gengæld må målingen få sveden frem på Kristian Thulesen Dahls pande. Hvis kommunalvalget bliver en ren massakre, vil snesevis af afsatte og meget sure DF-kommunalpolitikere være med til at intensivere presset mod formanden. Thulesen kan så trøste sig med, at konkurrencen med Nye Borgerlige er meget mindre i kommunalt regi, hvor Pernille Vermunds folk endnu ikke har fået fodfæste.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)