Produktivitetskravet bliver droppet i 2018

AFTALE: Regeringen har nu bøjet sig for oppositionens og Dansk Folkepartis krav. Det statslige produktivitetskrav for sygehuse skrottes allerede i 2018. Opdateret.

Dansk Folkeparti med sundhedsordfører Liselott Blixt i spidsen har netop indgået aftale med regeringen om at suspendere produktivitetskravet. (Arkivfoto.)
Dansk Folkeparti med sundhedsordfører Liselott Blixt i spidsen har netop indgået aftale med regeringen om at suspendere produktivitetskravet. (Arkivfoto.)Foto: /ritzau/Lars Krabbe
Lise-Lotte Skjoldan

Nu går regionernes, lægernes og sygeplejerskernes drøm i opfyldelse: Produktivitetskravet for landets sygehuse bliver afskaffet fra næste år.

Dansk Folkeparti og regeringen har netop indgået en aftale om det forhadte produktivitetskrav, som et flertal i Folketinget har ønsket at fjerne i 2018. Regeringen har hidtil afvist flertallets krav med henvisning til, at man i 2019 vil indføre et alternativ til to-procentskravet.

Dansk Folkeparti har nu fået regeringen til at bøje sig for flertallet, og det betyder, at produktivitetskravet næste år bliver suspenderet, uden der træder noget andet krav i stedet. Og det er formand Kristian Thulesen Dahl glad for – især på sundhedspersonalets vegne.

"Jeg er en rigtig glad formand for Dansk Folkeparti i dag. Krumtappen i vores sundhedsvæsen er de ansatte. Hvis ikke de kan levere en helt optimal service i behandlingen, så har vi et problem. Der må vi bare erkendte, at det sparekrav, der har været lagt ud i en årrække, ikke længere virker. Det skal væk," siger Kristian Thulesen Dahl.

Fakta

Regeringen og Dansk Folkepartis ønsker til en ny styringsmodel

Den samlede styring på sundhedsområdet skal i lyset af de kommende års udfordringer understøtte en række hensyn:

  • Høj kvalitet i behandlingen, både i forhold til de opnåede resultater og den patientoplevede kvalitet
  • Sikkerhed for ensartet, høj kvalitet i hele landet
  • Hurtig udredning og behandling
  • Sammenhængende behandlingsforløb på tværs af sygehus, praksislæge og kommune
  • Færre fejl og uhensigtsmæssige sygehusindlæggelser og genindlæggelser
  • Styrket forebyggelse
  • Omkostningseffektiv tilrettelæggelse af behandlingen
  • Bedre arbejdsgange, god kapacitetsudnyttelse og øget produktivitet
  • Løbende realisering af effektiviseringsgevinster fra blandt andet ny teknologi og nye behandlingsmetoder mv.

Kilde: Finansministeriet

Også partiets sundhedsordfører er glad for, at støttepartiet i forhandlingslokalerne har presset regeringen til at fjerne kravet allerede næste år.

"Vi har kæmpet meget for at få to-procentskravet væk. Vi er rigtig glade for, at det nu er lykkedes," siger Liselott Blixt.

Minister: Behov for at se på kravet med friske øjne
Finansminister Kristian Jensen (V) understreger, at produktivitetskravet siden indførelsen i 2001 har ført til lavere ventelister og flere operationer i sundhedsvæsenet. Men nu er regeringen klar til at prøve noget nyt.

"Produktivitetskravet har haft en virkning. Men der er også behov for at se på det med friske øjne og se på, hvad der skal til for at lave en moderne styring, der passer til den situation, sundhedsvæsenet er i nu," siger finansminister Kristian Jensen (V) og fortsætter:

"Vi er blevet enige om at lave en suspension for 2018 og samtidig nogle principper om, hvilken styring vi gerne vil have til 2019."

Først fra 2019 vil en ny styringsmodel tage over i stedet for produktivitetskravet. Det er allerede tidligere blevet besluttet, blandt andet i forbindelse med regionernes økonomiaftale.

Som en del af den nye aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti er de to parter blevet enige om, hvad den nye styringsmodel skal indeholde. Der lægges op til, at sygehusene fremadrettet skal styres ved at måle på en lang række punkter, herunder hurtig udredning og behandling, øget produktivitet og patientoplevet kvalitet.

Dansk Folkeparti har i forhandlingerne insisteret på at få punkterne om den patientoplevede oplevelse og sundhedspersonalets arbejdsmiljø med i aftalen om en fremtidig styringsmodel.

"Vi har haft fokus på, at patientoplevelsen og medarbejdertilfredsheden skal være med, når vi taler om ny styring," siger Liselott Blixt.

Regering bøjer sig for flertal
Det har været en lang og bumpet proces i Folketinget hen imod den aftale, der er landet i dag.

Allerede i foråret diskuterede Folketinget kravet, men Socialdemokratiet ville ikke være med til at afskaffe kravet i 2018. De ville fortsætte med at kræve to procent mere produktivitet, indtil der fra 2019 træder en ny styringsmodel i stedet. Det har også været regeringens position indtil nu.

Socialdemokratiet vendte dog på en tallerken i slutningen af august, og dermed stod en samlet opposition klar til at kræve det forhadte krav fjernet næste år. Kort efter sluttede også Dansk Folkeparti sig til, og dermed stod et flertal klar for at give dødsstødet til produktivitetskravet.

Dansk Folkeparti har siden sidste uge mødtes med regeringen om produktivitetskravet. Til møderne har sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), finansminister Kristian Jensen (V), DF-formand Kristian Thulesen Dahl og sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) siddet med ved forhandlingsbordet.

Dokumentation

Fakta om produktivitetskravet

Produktivitetskravet på sygehusområdet er et styringsinstrument, der skal understøtte, at regioner og sygehuse løbende realiserer de gevinster, der opstå som følge af blandt andet nye behandlingsmetoder, ny medicin og ny teknologi.

I praksis er kravet på to procent indbygget i udmøntningen af den statslige aktivitetspulje, der udgør 1,4 milliarder kroner for 2018. Regionerne kan således kun beholde den fulde pulje, hvis sygehusaktiviteten ligger på det niveau, som er aftalt i økonomiaftalen inkl. et meraktivitetskrav på to procent.

Regionerne har frie rammer til at udmønte produktivitets- og aktivitetskravet på sygehusene, hvor det giver mening. Det er således ikke hensigten, at kravet udmøntes bredt på alle sygehuse og alle afdelinger uanset grundlaget for produktivitetsgevinster.

Aktivitetspuljen udbetales løbende i aftaleåret. Hvis den endelige opgørelse af det realiserede aktivitetsniveau viser, at det forudsatte niveau ikke er realiseret fuldt ud, kan der komme et tilbagebetalingskrav. Et sådant tilbagebetalingskrav rammer alene regionens kassebeholdning og påvirker dermed ikke den udgiftsramme, som der kan drives sygehuse for. Hidtil er alle puljemidler udbetalt.

Suspension af produktivitetskravet for 2018 sker teknisk ved en ændring i opgørelsen af det forudsatte niveau for produktionsværdien i 2018, som sikrer fuld udmøntning af den statslige aktivitetspulje (fastlagt i bilag 2 til Aftale om regionernes økonomi for 2018). Med ændringen fjernes den forudsatte aktivitetsstigning på to procent i 2018 afledt af produktivitetskravet, så puljen udbetales, selvom aktivitetsstigningen på to procent og dermed produktivitetskravet ikke leveres.

Kilde: Finansministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00