Regeringens energikrisestab vil have vindmøller ud i skovene

Der er brug for at kombinere skov med vedvarende energi, hvis Danmarks skal nå sine mål, lyder det fra regeringens nationale energikrisestab. Landbrug & Fødevarer kalder forslaget fornuftigt, mens også Konservative er klar til at se pragmatisk på, hvad der skal produceres i de danske produktionsskove.

Må der stikke tre hvide
vindmøllevinger op over trægrænsen i fremtidens danske skov? Det mener regeringens nationale energikrisestab, som mandag kom med nye anbefalinger til hurtigere udrulning af vedvarende energi i Danmark.
Må der stikke tre hvide vindmøllevinger op over trægrænsen i fremtidens danske skov? Det mener regeringens nationale energikrisestab, som mandag kom med nye anbefalinger til hurtigere udrulning af vedvarende energi i Danmark.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Simon Friis Date

Danmark har i de senere år skruet markant op for ambitionerne for både vindenergi og skovrejsning.

Men der er ikke kommet mere plads at gennemføre ambitionerne på.

Derfor foreslår regeringens energikrisestab, Nekst, i sine nye anbefalinger, at politikerne gør det muligt at gøre flere ting på ét sted. Man skal kunne opsætte vindmøller i de danske skove.

”Der er brug for en mere gennemtænkt, langsigtet national strategi for udnyttelse af Danmarks arealer,” siger Nana Bule, der er forperson i Nekst.

Forslaget om at kombinere skov med vindmøller gælder for både nye produktionsskove og klimaskove, samt de skove, der har lav biodiversitet. Og det er en idé, der er lånt i Finland og Sverige.

”Her kan man i produktionsskove og skove med lav biodiversitetsværdi opstille vindmølleparker,” fortæller Nana Bule, som altså foreslår, at Danmark følger de to nabolandes eksempel.

I 2030 skal Danmark ifølge regeringens planer producere fire gange mere vind fra landvindmøller end i dag. Det er også regeringens plan at etablere 250.000 hektar ny skov.

Men hverken vejen til en firdoblet vindproduktion eller et 40 procent større skovareal er udpeget endnu. Og vil man kombinere de to, skal lovgivningen ændres.

Ifølge den danske skovlov er det nemlig ulovligt at opsætte anlæg, som ikke er nødvendige for skovens drift. Og det er vindmøller ikke.

Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00