S-regeringen sender det laveste beløb til sundhedsvæsenet i valgperioden

Landets regioner får den strammeste økonomiaftale under S-regeringen. Aftalen afspejler, at Danmark i øjeblikket er hårdt ramt af inflation, lyder det fra finansminister Nicolai Wammen (S). Ekspert forventer, at aftalen vil føre til sparerunder. 

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft Karl Emil Frost

Regeringen og regionerne er blevet enige om næste års økonomi for sundhedsvæsenet.

Over bred kam er der tale om den strammeste økonomiaftale for regionerne i denne valgperiode.

S-regeringens økonomiaftaler

Økonomiaftalernes løft til regionernes drift: 

2020: 1,476 milliard

2021: 1,349 milliard

2022: 1,185 milliard   

2023:  1,0 milliard

Penge til bygninger og udstyr:

2020: 7,30 milliard

2021: 7,50 milliard

2022: 7,35 milliard

2023   6,95 milliard

 

 


Kilde: Danske Regioner

Konkret er der enighed om, at regionerne skal have én milliard til drift, 40 millioner til de såkaldte sundhedsklynger og tre milliarder kroner til blandt andet renovering og modernisering af sygehuse.

”Det er en stram aftale, som afspejler, at Danmark i øjeblikket er hårdt ramt af inflation. Det betyder også, at anlægsloftet er 400 millioner kroner lavere end sidste år,” sagde finansminister Nicolai Wammen (S).

Han tilføjede, at aftalen sikrer flere penge til det stigende antal børn og ældre.

”Der er ingen grund til at lægge skjul på, at både aftalen med kommunerne og regionerne er udtryk for, at vi er i en tid, hvor vi skal være meget opmærksomme på at gøre det ansvarligt og passe på ikke at skubbe til inflationen,” uddybede finansministeren.

”Det har været vigtigt for os anerkende, at der ligger en vær prioritering forude.”

Kühnau: Vi holder skindet på næsen

Formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S) lagde heller ikke fingre imellem i sin vurdering af den nye aftale.

Han understregede, at pengene akkurat rækker til at dække den demografiske udvikling for det næste år, og at han i lyset af udfordringerne i sundhedsvæsenet havde håbet på mere.

Danske Regioner anerkender dog samtidig, at der er tale om en ”stram aftale i en ekstraordinær situation”, lød det. 

”Det er en aftale, hvor vi akkurat holder skindet på næsen i forhold til drift og anlæg. Det ændrer ikke på, at presset på sundhedsvæsenet ikke bliver løst med den her aftale,” sagde Anders Kühnau og tilføjede:

”Det er en rigtig stram aftale. Når vi mangler tæt på 400 millioner i forhold til sidste år, og vores behov er blevet endnu større. Så er det klart at der kommer prioriteringer.”

Ekspert forventer sparerunder

Professor i sundhedsøkonomi fra SDU, Kjeld Møller Pedersen, vurderer også årets økonomiaftale som stram.  

Og selv om Anders Kühnau på pressemødet vurderede, at aftalen ikke ville føre til fyringsrunder, så er Kjeld Møller Pedersen ikke overbevist.  

”Jeg er ret sikker på, at der kommer sparerunder. Og jeg ville ikke turde afvise fyringsrunder. Blandt andet i forbindelse med indflytningen på de nye sygehuse,” siger Kjeld Møller Pedersen. Han dog peger på to forhold, som regionerne økonomisk set kan lune sig ved.  

Der kan komme flere penge ved årets finanslovsforhandlinger, hvilket ofte er sket de seneste ti år. Samtidig har regeringen lovet at betale regionerne for at få fjernet den behandlingspukkel som sygeplejekonflikten og corona-krisen skabte.  

Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi, mener også, at regionerne står overfor et svært år.  

Med en milliard ekstra til drift hævder regeringen at dække de stigende udgifter, som regionerne får på grund af stadig flere ældre: Det såkaldte demografiske træk.

Men han vurderer, at regionerne nu bliver tvunget til at effektivisere for 400 millioner, som regionerne så får tilbageført som nye penge. 

”Dermed fodrer man reelt set regionerne delvist med deres egen hale,” siger Jakob Kjellberg.  

Lægeforeningen forventer alvorlige konsekvenser

Og med aftalen bliver det umuligt at undgå forringelser for patienterne, lyder det fra Lægeforeningen i en pressemeddelelse.

”Vi må konstatere, at regeringen har valgt ikke at afsætte de nødvendige midler. Det er så et valg, man som regering må stå på mål for ved at forklare danskerne, at de kommer til at opleve et ringere sundhedsvæsen, fordi man holder på pengene,” lyder reaktionen fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.

”Jeg forudser, at mange patienter og pårørende bliver skuffede, når sundhedsvæsenet ikke kan leve op til deres forventninger. Der vil ikke være penge til at få bugt med de lange ventetider eller få behandlet flere i psykiatrien,” tilføjer hun.

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion