Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen – og de valgte i høj grad et nyt parti

61,3 procent af vælgere valgte først i løbet af valgkampen, hvor krydset skulle sættes. Det viser forskning i folketingsvalget 2019, som også konkluderer, at historisk mange valgte et nyt parti. Vandringerne var sidst på samme niveau ved jordskredsvalget i 1973.

Historisk mange flyttede deres kryds mellem 2015- og 2019-valgene. Det kunne især Venstre og Lars Løkke Rasmussen mærke.
Historisk mange flyttede deres kryds mellem 2015- og 2019-valgene. Det kunne især Venstre og Lars Løkke Rasmussen mærke.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Denne artikel er bragt første gang 24. juni på Altinget Christiansborg.

Det er ikke bare et par få krydser, der kan flyttes i løbet af en valgkamp.

I 2019-valgkampen var mere end seks ud af ti stemmer i spil, mens partierne kæmpede om vælgernes gunst. Det er det højeste antal tvivlere, der nogensinde er målt.

Det viser data fra Den Danske Valgundersøgelse, som er blevet offentliggjort i valgbogen 'Klimavalget', hvori professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet og Rune Stubager fra Aarhus Universitet har undersøgt folketingsvalget i juni 2019.

Ifølge valgundersøgelsen tog 61,3 procent af vælgerne først stilling til deres kryds i valgkampen forud for valget. Det er et markant spring fra 2015, hvor andelen af tvivlere under valgkampen var 47 procent.

Da krydset blev sat, var der samtidig historisk mange vælgere, som satte det et andet sted end i 2015. Andelen af vælgere, der har skiftet parti, er på samme niveau som jordskredsvalget i 1973.

"De to ting går hånd i hånd. Jo flere tvivlere, der er, jo flere skifter parti. Hvis man vil skifte parti, så beslutter man sig ofte også først til sidst, fordi man skal igennem en ny beslutningsproces for at vælge et nyt parti," siger professor Kasper Møller Hansen.

Ifølge valgforskeren vidner det historiske høje niveau af tvivlere og partiskiftere om, at vælgerne er kontante og hurtige til at reagere på partiernes politiske beslutninger.

"Vælgerne er årvågne og reagerer skarpt på det, som de ser. Når partierne flytter sig politisk, træffer nogle bestemte beslutninger eller har udfordringer, så reagerer vælgerne," siger Kasper Møller Hansen.

Ikke et jordskredsvalg

I 1973 var der 44 procent af vælgere, der valgte et nyt parti, mens tallet i 2019 var 43,9 procent. Der stopper sammenligningen dog med det epokegørende valg, der forandrede det politiske landskab, som man kendte det.

2019 var bestemt ikke et jordskredsvalg, siger Kasper Møller Hansen.

"Et jordskred er, når der pludselig skrider en stor mængde jord ned fra bjerget – måske endda uden varsel. Det var det, som vi så i 1973, hvor der pludselig kom dobbelt så mange partier ind, og der virkelig blev rørt rundt i den politiske gryde," siger professoren og tilføjer:

"I 2019 havde vi i stedet et valg, som egentlig følger en udvikling og en tendens, som vi har set ved tidligere valg. Det er en udvikling, hvor vi kan forvente, at næste gang vil der også være mange, der skifter parti, og der vil også være mange, som beslutter sig sent".

Artiklen fortsætter efter grafen. 

Selvom vælgerne er blevet mere flygtige, kan det politiske landskab opleves som værende forholdsvist stabilt. Bevægelserne er nemlig primært sket internt i de to blokke. Vandringerne mellem rød og blå blok har udgjort i underkanten af ti procent ved de seneste folketingsvalg, viser valgundersøgelsen.

"Når man skifter parti, gør man det ofte til partier, der ligger lige ved siden af. Det gør så, at man får megen bevægelse indenfor blokkene og meget mindre mellem dem," siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:

"Det viser også, hvor stærk vælgernes blokidentitet er".

Kasper Møller Hansen henviser til tidligere svensk valgforskning, som har vist, at vælgernes politiske valg sker i trin. Først tages der stilling til, om man overhovedet vil stemme. Derefter vælger man, hvilken blok eller gruppe af partier man vil stemme på, og så vælger man til sidst mellem dem.

"Det er en meget trinvis beslutningsmodel, der kan forklare meget af det, som vi ser her, nemlig at vælgerne i høj grad vælger blok først".

DF og LA sikrede V-fremgang

Hos de borgerlige partier var det Venstre og dets formand Lars Løkke Rasmussen, som havde gavn af, at vælgerne flyttede sig rundt. Ved folketingsvalget i 2015 blev Løkke straffet af partiets tidligere vælgere, men i 2019 var hans popularitet blevet genoprettet, og de vendte hjem.

Bag artiklens tal

Alle tallene er en del af Den Danske Valgundersøgelse, som danner grundlaget for valgbogen 'Klimavalget' af professor Kasper Møller Hansen (red.) og professor Rune Stubager (red.) udgivet på Djøfs Forlag.

Vælgervandringerne er konkret baseret på en exitpoll fra Epinion for DR og en måling foretaget af Gallup for Berlingske dagen før valget. Begge er vægtet i forhold til valgresultatet i både 2015 og 2019.

Kategorierne UP (uden for partierne) og SI (Stemte ikke) er holdt uden for vægtningen. Det vil sige, at hvis kolonnen SI fjernes, og procenterne genberegnes, får man også det faktiske resultat (i procent af gyldige stemmer) for valget i 2015.

Fremhævende cifre er de vælgere, som stemmer på det samme parti ved begge valg. De viste tal i vælgermatricen er procent af gyldige stemmer i 2019.

Valgundersøgelsen viser, at mere end 150.000 vælgere gik fra Dansk Folkeparti til Venstre. Næsten 85.000 tog samme tur fra Liberal Alliance.

"Grunden til, at de forlod Venstre i 2015, var for manges vedkommende på grund af Løkke. De opfattede ham som utroværdig efter de skandaler, der var med flyrejser og underbukser," siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:

"Det, vi så ved 2019-valget, var, at hans troværdighed igen var oppe på samme niveau som 2011-valget. Det gjorde, at mange vælgere vendte hjem igen efter et kort besøg hos de to andre partier".

Samtidig fik Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, og Liberal Alliances politiske leder, Anders Samuelsen, samme behandling, som vælgerne havde givet Løkke i 2015. De blev straffet.

"Der var ligeledes et skub i den modsatte retning for dem, der var LA- og DF-vælgere. De, som var skuffede over, at LA glippede muligheden for at få topskattelettelser, og over stålfastheden, der alligevel ikke var så stålfast, og de, som var skuffede over, at Dansk Folkeparti for eksempel ikke tog chancen og gik i regering," siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:

"Og Kristian Thulesen Dahl, der i 2015 blev opfattet som stærk, blev i 2019 opfattet som en svag leder på grund af det pres, der også kom fra Pernille Vermund og Nye Borgerlige".

Læs også

DF tabte valget for blå blok

Trods Venstres fremgang gik valgsejren til rød blok og Socialdemokratiet, for Dansk Folkeparti afleverede også afgørende stemmer til det store parti i den røde lejr.

Mere end 80.000 vælgere gik til Socialdemokratiet fra Dansk Folkeparti, mens blot 7.000 gik den modsatte vej. Dermed blev Dansk Folkeparti også hovedårsagen til, at magten skiftede hænder. I alt var det ifølge valgundersøgelsen omtrent 119.000 vælgere, som afgjorde valget.

Vandringen til Socialdemokratiet skete efter en valgperiode, hvor partiet havde stemt for flere af den blå regerings stramninger på udlændingeområdet, hvilket trak det emne ud af ligningen i slagsmålet om vælgerne, siger Kasper Møller Hansen.

"Indvandrerspørgsmålet spillede en rolle ved valget, fordi det var blevet trukket ud af ligningen, efter Socialdemokratiet havde stemt for mange af stramningerne sammen med de blå partier i perioden op til. Det gjorde, at vælgerne ikke orienterede sig efter det, som de ellers ville have gjort tidligere".

Artiklen fortsætter efter grafikken.

S er bindeleddet til de blå vælgere

Valgforskeren fremhæver, at klimadagsordnen dog var den afgørende faktor i kampen om vælgerne på midten, som ikke blot stammede fra Dansk Folkeparti.

"Og så ligger der også et lille element i spørgsmålet om Arnes pension. Det var et forslag, der var utroligt populært blandt mange af vælgerne. Det var et forslag, der blandt andet rammer specifikt ned i den vælgergruppe, som Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet deler," siger Kasper Møller Hansen.

På trods af de nye vælgere fra Dansk Folkeparti endte Socialdemokratiet med at gå en anelse tilbage i forhold til valgresultatet i 2015. Dengang fik partiet 26,3 procent, og i 2019 fik det 25,9 procent. Det skyldes, at partiet samtidig afleverede en del vælgere til sine nuværende støttepartier SF og Radikale.

"Socialdemokratiets kurs har været med til at optimere den samlede røde bloks vælgere, men ikke Socialdemokratiets egen vælgerbase. De kunne måske have fået mere ved at bevæge sig et andet sted hen," siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:

"Men nu er det nødvendigt, at de bevarer positionen. Socialdemokratiet er bindeleddet til de blå vælgere, der vil gå over midten".

-----

'Klimavalget"' af Kasper Møller Hansen (red.) og Rune Stubager (red.) udgives på Djøfs Forlag og udkom 24. juni.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

0:000:00