Valgforskere afblæser generationskampen: Folketingsvalget var et klimavalg for både unge og ældre

Alle aldersgrupper endte med at have klima øverst på den politiske dagsorden op til folketingsvalget i 2019, viser ny valgforskning. Det er en dagsorden, der er kommet for at blive, og som har potentiale til at eksplodere igen, lyder det fra en af forskerne bag.

Placeholder image
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget

Folketingsvalget i 2019 er blevet kaldt Danmarks første klimavalg.

Og det er der god grund til ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen, der er en af hovedforfatterne til den store valgbog om det seneste folketingsvalg, som udkommer torsdag.

Så længe Socialdemokratiet formår at være strammere på udlændingeområdet, så har klimadebatten potentialet til at blive værdipolitikkens vigtigste kampplads.

Kasper Møller Hansen, Valgforsker og professor i statskundskab, Københavns Universitet

Bogen hedder slet og ret ”Klimavalget” og giver valgforskernes blik på, hvad der faktisk skete, da danskerne senest sammensatte Folketinget.

”Skal man sætte én label på et valg, så skal det jo være det, der gør det atypisk i forhold til andre. Og klima har aldrig før stået så højt på vælgernes dagsorden, som det gjorde ved det her folketingsvalg. Temaet stiger simpelthen eksplosivt i betydning for vælgerne over foråret og i valgkampen. Klima giver alle andre temaer baghjul,” siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:

”Alene det er nok til at berettige, at man kaldet det et klimavalg. Derudover var klima med til at flytte folk fra blå til rød blok. Så det var også et tema, der var med til at afgøre rigtig mange vælgeres kryds.”

Til valgbogen har Kasper Møller Hansen og hans forskerkollega Johannes Andersen analyseret unikke valgdata fra Voxmeter, der fra årsskiftet og frem til valget, hver eneste uge spurgte danskerne til, hvad der var det vigtigste valgtema.

Og klima viser sig ganske enkelt at stikke af fra alle de andre.

Ser man tilbage i tiden har under 10 procent af vælgerne siden 1972 typisk sagt, at miljø- og klima var et af de vigtigste temaer, politikerne bør have fokus på. En historisk undtagelse var folketingsvalget i 1987, hvor en stor diskussion om iltsvind og døde hummere i Kattegat var med til, at cirka 15 procent mente det var et af det vigtige temaer.

Det billede ændrer sig radikalt ved folketingsvalget 2019.

Allerede ved indgangen til 2019 er tallet oppe på cirka 20 procent. Fra omkring midten af april taget temaet for alvor fat, og på selve valgdagen 5. juni svarer over 55 procent af vælgerne, at klimaet er vigtigst, mens de næstvigtigste spørgsmål som udlændinge, sundhed og ældre kan mønstre cirka 25 procent af vælgerne.

Klimakamp ramte alle
Hvad valgforskerens tal også afslører er, at det ikke bare er ungdommen, som går op i klima. Det var i meget høj grad et tema, der fangede alle aldre.

”Der var nok et billede af, at klimadagsordenen var drevet af de unge. Med Fridays For Future, besøg af Greta Thunberg i valgkampen og klimademonstrationer. Vi havde i hvert fald selv den her idé om, at det var de unges kamp mod de ældre, men det er ikke det, tallene viser. De viser, at alle hoppede med på klimavognen,” siger Kasper Møller Hansen og fortsætter:

”Selvfølgelig er der nuancer mellem alder, uddannelse og hvor man bor, men vi har aldrig set klima så bredt funderet og så højt på dagsordenen før. Hvad der kunne have haft potentialet til en generationskamp, blev altså afblæst i løbet af valgkampen, hvor alle aldersgrupper endte med at have klima øverst på deres politiske dagsorden. Det var overraskende.”

 

Nu er vi så to år inde i valgperioden, og luften er gået lidt ud af klimaballonen, når vælgerne skal angive det vigtigste tema. Nu ser man i målinger, at det faktisk er en dagsorden, de unge står mere alene med.

Men det er der gode forklaringer på, mener Kasper Møller Hansen, der samtidig vurderer, at klima stadig ligger lige under overfladen klar til at eksplodere og ramme bredt igen.

”Der er en særlig logik i valgkampe, hvor medier måler på, hvad vælgerne går op i, og så tilrettelægger de valgprogrammer og debatter efter det. Og så ser vælgerne det og synes det er vigtigt, og så laver medierne endnu mere om det. Så der er en selvforstærkende effekt, som jeg tror, vi så spille en stor rolle. Vi forsøgte at måle på om klimademonstrationer, besøg af Greta Thunberg eller en ny klimarapport rykkede noget hos vælgerne, men det kan vi ikke rigtig finde,” siger han.

Kan springe i luften igen
Kasper Møller peger også på, at det nye Folketing faktisk har hørt valgets tale og har lavet en klimalov med et ambitiøst klimamål. Dermed har et meget bredt flertal i Folketinget sendt et klart signal om, at de vil tage sig af det problem, vælgerne satte højest i valgkampen. Det har taget noget af konflikten ud af klimadebatten.

Klima er kommet for at blive, og det gør, at blå blok er nødt til at orientere sig efter det. Hver gang man tænker klima nu, så tænker de fleste rødt. Det er en udfordring, som de blå partier har.

Kasper Møller Hansen, Valgforsker og professor i statskundskab, Københavns Universitet

Og sidst har coronakrisen helt naturligt fået især flere ældre til at pege på andre emner er vigtige.

”Vi er i en situation, hvor corona for en masse vælgere har flyttet dagsordenen væk fra klima. Men jeg synes bare den erfaring, vi har fra foråret 2019 er, at klima står lige uden for døren og kan sprænge i luften igen,” siger Kasper Møller Hansen.

Hvorfor det?

”Selvom politikerne lige nu er enige om 70 procentsmålet ude i fremtiden, så kan det hurtigt blive konkret i forhold til CO2-skat, landbrugets bidrag og begrænsning af biler og brændeovne. Hvor den enkelte kan mærke det. Hvor teknologiens muligheder og diskussioner om at ændre vaner for klimaet bliver konkrete. Der er vi ikke rigtig endnu,” siger han og fortsætter:

”Samtidig viste 2019-valget, at klima er meget tæt knyttet med værdipolitikken – hele den dimension i dansk politik, som i høj grad afspejler om man for eksempel har en lang uddannelse, er ung og bor i byen. Klima indgår i den værdipolitiske dimension og med en kraft, som også bliver interessant at følge fremover. Det er ret vildt, at et emne som klima pludselig kan poppe op og faktisk blive vigtigere end udlændinge.”

Selv de blå kigger mod rød blok
Og heri bør der ligge en lære af folketingsvalget for blå blok især, mener Kasper Møller Hansen.

For når han ser på vælgerne, læner de i stor stil mod rød blok, når de tænker på klima. Så ikke nok med, at temaet er rigtig vigtigt for alle samfundsgrupper. De røde partier har i meget høj grad også ejerskab over emnet.

I den nye bog har Kasper Møller Hansen og Johannes Andersen regnet sig frem til, at der er langt større sandsynlighed for, at en klimabevidst vælger stemmer på rød blok.

Dykker man ned i tallene for de vælgere, der ved valget skiftede fra blå blok til rød blok, svarer 72 procent, at klima er blandt de vigtigste problemer politikerne skal tage sig af.

For blå bloks ”stabile” vælgere svarer kun 48 procent det samme.

”Klima er kommet for at blive, og det gør, at blå blok er nødt til at orientere sig efter det. Hver gang man tænker klima nu, så tænker de fleste rødt. Det er en udfordring, som de blå partier har,” siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:

”Jeg tror det er meget vigtigt, at nogle partier i blå blok kan give vælgerne en forsikring om, at de ikke nøler, men kan håndtere klimaspørgsmålet. Første skridt er at få sine egne vælgere tilbage, som man mistede til rød blok ved valget. Dernæst skal de så gå efter en stor gruppe vælgere, der ikke nødvendigvis er tilknyttet en bestemt blok, men som ligger og kan afgøre valg. De fleste af de vælgere vægter klima højt.”

Værdipolitikkens vigtigste kampplads
Paradoksalt kan den opgave måske blive lettere, hvis Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige blev skarpere på deres mere kritiske stemme i klimadebatten, vurderer Kasper Møller Hansen.

Så der kommer mere konflikt i spørgsmålet igen, og det bliver lettere at se forskellen mellem de blå partier. Og dermed også en mere klar rollefordeling mellem partierne, som er vanskelig at få øje på, når alle bare er med i alle aftaler. 

”Hvis for eksempel Dansk Folkeparti skal ramme deres kernevælgere, så skal de være mere kritiske i diskussionerne, hvor klima piller ved vores daglige vaner og levestandard. Det er en debat, hvor Socialdemokratiet lynhurtigt vil blive presset fra den anden side af deres støttepartier i rød blok,” siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:

”Så længe Socialdemokratiet formår at være strammere på udlændingeområdet, så har klimadebatten potentialet til at blive værdipolitikkens vigtigste kampplads.”


”Klimavalget” af Kasper Møller Hansen (red) og Rune Stubager (red) udgives på Djøfs Forlag og udkommer torsdag den 24. juni.

Læs også

Om tallene

Ugentlige dagsordensmålinger fra Voxmeter for Ritzau. Samlet antal observationer 25.727, minimum antal observationer pr. uge 1.013. Uge 19 og frem mellem 2.070 og 2.352 respondenter pr. uge. Niveauet er afmærket midt i ugen for at indikere, at det er et gennemsnit hen over ugen. Tallene er vægtet. Telefoninterview, hvor vælgerne kunne tilkendegive op til tre emner på baggrund af et åbent spørgsmål (uden kategorier), som blev kodet direkte af intervieweren. Hvis emnet ikke kunne kodes umiddelbart, blev de åbne svar noteret og efterfølgende kodet.


    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser