Køb abonnement
Annonce
Om  
Pil Christensen
Rosa Lund

Rosa Lund går på barsel: Enhedslisten får ny suppleant i Folketinget

Pil Christensen blev ikke valgt til Folketinget, men bliver nu indkaldt som suppleant, da Rosa Lund skal på barsel.
Pil Christensen blev ikke valgt til Folketinget, men bliver nu indkaldt som suppleant, da Rosa Lund skal på barsel.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
30. marts 2026 kl. 13.32

Når de nyvalgte medlemmer af Folketinget officielt træder sammen, vil en af Enhedslistens genvalgte folketingmedlemmer ikke være at finde på sin plads. Rosa Lund går nemlig på barsel, og derfor vil Pil Christensen overtage hendes plads i mellemtiden.

Selvom Pil Christensen fik 4.725 stemmer, fik hun ikke Enhedslisten tredje mandat i København. Det gik til Leila Stockmarr, som fik 1.969 stemmer. Det skyldes, at partiet listeopstiller deres kandidater modsat at opstille kandidaterne sideordnet.

"Det er helt klart et plaster på såret, og jeg glæder mig til at komme ind og opleve arbejdet alligevel," siger Pil Christensen til TV 2 Kosmopol

Læs også

Da Rosa Lund i slutningen af februar meddelte, at hun ville påbegynde sin barsel 9. marts, stod Ibrahim Benli til at overtage pladsen som førstesuppleant. Men ved valget 24. marts blev han selv valgt til Folketinget i Københavns Omegns Storkreds. Derfor går pladsen nu til Pil Christensen som ny førstesuppleant.

Pil Christensen arbejder som politisk rådgiver i organisationen Verdens Skove og er uddannet cand.soc. fra Københavns Universitet.

Ved folketingsvalget fik Enhedslisten 6,3 procent af stemmerne, hvilket udløste 11 mandater. 

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026