I 2006 samarbejdede regeringen med et bredt flertal i Folketinget, da Danmark skulle udarbejde sit første energi-indspil til EU's fremtidige energipolitik. Denne gang er indspillet udarbejdet af regeringen uden inddragelse af Folketinget, og det har fået S og SF til at kritisere regeringen for at lukke døren for oppositionen.

"I 2006 forhandlede vi med regeringen om, hvad Danmark skulle spille ind med, og det resulterede i en fælles position. Den her gang har de ikke drøftet det med os, de kører bare deres eget solo-ræs, og det er trist," siger SF's klima- og energiordfører Anne Grete Holmsgaard.

Lykke Friis: Gængs procedure
Klima- og energiminister Lykke Friis (V) afviser kritikken og kalder regeringens håndtering af indspillet for helt efter bogen:

"Vi har fulgt den proces, der er helt gængs i dansk EU-politik. Regeringen udarbejder et positionspapir, og som der ligger i ordet, så er det jo regeringens positionspapir, og det var også præcis det, regeringen gjorde i forbindelse med det positionspapir, man sendte ind til 2020-strategien," siger Lykke Friis.

Hun medgiver, at man i forbindelse med indspillet i 2006 valgte en anden procedure, men kalder det en undtagelse, der bekræfter hovedreglen:

Det er jo fristende at se en sammenhæng mellem, at man har lavet det i en mere lukket proces denne gang, og at man i mellemtiden også har skiftet politisk holdning. Regeringen er drejet til højre i klima- og energipolitikken efter klimatopmødet, og det ser vi også her.

Ole Hækkerup (S)
Energiordfører

"Det var efter det dobbelte nej til forfatningstraktaten i Frankrig og Holland, hvor man fra regeringens, europaudvalget og Folketingets side besluttede sig for at komme med et fælles indspil," siger Lykke Friis.

Hun afviser, at der er tale om at lukke døren for oppositionen, da Folketinget nok skal blive inddraget efter den gængse procedure:

"Det er regeringens positionspapir, som vi har sendt ind. Så er det klart, at når det så skal omstilles til konkrete handlinger, og vi skal reagere på Kommissionens diverse udspil, så bliver hele Folketinget naturligvis inddraget i den sag," siger Lykke Friis.

S-SF savner ambitioner
Anne Grete Holmsgaard understreger, at hvis regeringen havde inddraget oppositionen, ville den have stillet krav om et mere ambitiøst indspil:

"Der er meget lidt, der bærer præg af, at man ønsker at sætte en fremadrettet dagsorden på energipolitikken. Det er jo hele perioden frem til 2020, vi snakker om, og de hjælper slet ikke Kommissionen med at sætte en ambitiøs dagsorden," siger Anne Grete Holmsgaard.

Energiordføreren for Socialdemokraterne, Ole Hækkerup, mener, at regeringen ikke vil inddrage oppositionen af politiske årsager:

"Det er jo fristende at se en sammenhæng mellem, at man har lavet det i en mere lukket proces denne gang, og at man i mellemtiden også har skiftet politisk holdning. Regeringen er drejet til højre i klima- og energipolitikken efter klimatopmødet, og det ser vi også her," siger Ole Hækkerup.

Anne Grete Holmsgaard er enig i den udlægning, som hun mener gør sig gældende for regeringens holdning til EU i det hele taget:

"De har ændret politik. De ønsker ikke at forhandle det her med os, da de hellere vil sidde med Dansk Folkeparti alene. Og det er helt tydeligt, at holdningen til EU er også blevet dårligere," siger Anne Grete Holmsgaard.

Ingen forpligtende mål for energieffektivitet
Hun peger på, at regeringen blandt andet har ændret politik i forhold til energieffektivisering i EU:

"Det har været Danmarks politik siden 2006 at gøre energieffektivitet til en forpligtende målsætning i EU's energipolitik, og det er nu væk," siger Anne Grete Holmsgaard.

Lykke Friis afviser, at regeringen har ændret politik og peger i stedet på, at det er forhandlingssituationen, der har ændret sig, da EU allerede har taget en beslutning på området.

På topmødet i marts besluttede man som en del af 2020-strategien, at man ikke skal have bindende mål for energieffektivitet. Man valgte i stedet en model, hvor man ønsker "at EU skal bevæge sig hen mod en stigning på 20 procent i energieffektivitet". Landene skal selv indberette deres påtænkte mål til Kommissionen, og på den baggrund vil man beslutte, om der er behov for yderligere initiativer på fællesskabsniveau.

"Den danske regering har kæmpet i årevis for forpligtende mål for energieffektivitet, men har stået meget alene. Der har man så fra regeringens side accepteret den model, man blev enige om i 2020-strategien, som er væsentligt bedre, end hvor vi er idag," siger Lykke Friis og fortsætter:

"Vores holdning er, at det bedste må ikke blive det godes fjende. Når man står i den situation, at man er det eneste land i EU, der indtager en bestemt holdning, og der er blevet taget en beslutning på området, så er det ikke tidspunktet at relancere idéen."