S vil have finanslov med varme hænder og vækstpakke
Hvis regeringen skal lande finansloven for 2016 med Socialdemokratiet, kræver S kernevelfærd og flere arbejdspladser. Men regeringens udspil er for uambitiøst, lød budskabet fra partiets finansordfører, Benny Engelbrecht, da der onsdag var debat i salen om den kommende finanslov.
Socialdemokraterne vil gå til forhandlingerne med forslag om øget prioritering af ældrepleje, kræft, løft af kronikere og en ligestilling af psykiatrien og somatikken. Børnehaver og vuggestuer skal også være bedre med mere personale i daginstitutionerne.
Partiet vil også have en vækstpakke på finansloven med flere private arbejdspladser. Mindre virksomheder skal have adgang til kapital, og ledige ufaglærte og faglærte skal opkvalificeres og efteruddannes.
Hvis Venstre og Socialdemokraterne skal blive enige, er der lagt op til et slagsmål om finansieringen. S vil finansiere deres forslag ved at annullere boligjob-ordningen, gennem indflydelse på udmøntningen af reserverne på finansloven, herunder forhandlingsreserven og puljen til regeringens initiativer, samt drøfte udmøntningen af råderum til kernevelfærden.
Omtalte personer
Indsigt
- Han foreslog Trump at "købe" Grønland. Nu bliver han Jeppe Kofods kollega
- Rossens tavle styrede genrejsningen af Socialdemokratiet. Nu skal den sikre Dan Jørgensen succes i Bruxelles
- Mette Frederiksen vil lade mandaternes logik tale
- De koloniale skeletter vælter ud af skabet i vigtigt værk om Grønlands “hvide guld”
- Partier angriber Dansk Folkeparti: "Ville være en katastrofe for ytringsfriheden"









































