I betragtning af at det var Lars Løkke Rasmussens første store 'tale til nationen', må det beklages, at den nye statsminister ikke lod sin egen politiske ildsjæl brænde mere igennem.

Helle Ib
Politisk redaktør på B.T.

Skuffelse iblandet forståelse for statsministerens situation er generelt set det, der præger kommentatorernes reaktioner dagen derpå.

De, der havde forventet de store visioner og retoriske spidsfindigheder, fik ikke meget for valutaen. Som politisk journalist Erik Holstein tørt bemærker:

"Det er ikke en af de taler, der vil indskrive sig i historiebøgerne."

Business as usual
Erik Holstein påpeger, at Lars Løkke Rasmussen (V) i lighed med sine ministerudnævnelser i påsken frem for alt markerede "business as usual" med sin åbningstale.

"Han signalerede stabilitet, men fik ikke sat en ny dagsorden," siger Erik Holstein og fortsætter:

"Talen blev fejlfrit læst op, men Løkke holdt sig helt snævert til det omdelte manuskript. Der var ikke de store retoriske svung i åbningstalen, og den nye statsminister kom ikke i første hug ud af Anders Fogh Rasmussens skygge."

Kristeligt Dagblads lederskribent hæfter sig ligeledes ved Lars Løkke Rasmussens "business as usual"-stil og ærgrer sig over, at statsministeren ikke udnyttede situationen til at puste nyt liv i regeringen:

"Syv gange sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) 'fortsat' i sin tiltrædelsestale til Folketinget. Fortsætte, videreføre, arbejde videre på var andre hyppige vendinger.

Efter måneders debat om, at regeringen er kørt træt og mangler initiativ, kunne man muligvis have forventet, at en ny statsminister ville udnytte sit job til at puste fornyet liv i regeringsprojektet. Det gjorde han bare ikke."

Selvfede Løkke
Mere barsk i tonen er 180Graders lederskribent, der mener, at Lars Løkke blot viderefører de forrige to Rasmusseners selvfede stil:

"Helle Thorning-Schmidt udtalte i går, at Lars Løkke Rasmussens første tale til Folketinget som statsminister lød som en tale, Anders Fogh Rasmussens kunne have holdt på en dårlig dag. Det har hun ret i. Men den lød også som en tale, som Thornings egen tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, kunne have holdt på en mindst lige så dårlig dag.

Løkkes tale indeholdt nemlig alle de selvfede fraser om Danmarks overlegenhed i forhold til alle andre lande, som Nyrup gjorde til sit varemærke, og som Anders Fogh Rasmussen desværre også tog til sig."

Kedeligt men forståeligt
Ralf Pittelkow, politisk kommentator på Jyllands-Posten, sammenligner Løkkes strategi for sin opbygning som statsminister med den, han har valgt i forhold til den økonomiske krise: Ikke de voldsomme satsninger, men de gradvise skridt, der skal sikre fast grund under fødderne.

"Løkke prioriterede tillid og tryghed over skarpe, markante budskaber. Kedeligt, men forståeligt. Han har haft ballade nok. Nu prøver han at skabe den ro og autoritet, som kan gøre ham til et samlingspunkt i krisen," skriver Ralf Pittelkow, der dog bemærker, at strategien ikke holder i længden:

"Der skal mere saft og kraft, mere engagement og stærkere værdier til for at holde sammen på den folkelige alliance, som skabte det borgerlige flertal. Safety first er ikke nok til at vinde næste valg."

Samme holdning har Helle Ib, politisk redaktør på B.T., der finder, at talen var udtryk for Løkkes trang til safe-play, blottet for satsninger og langtfra interessant nok i længden til at skabe en ny begejstring omkring den borgerlige regering.

"I betragtning af at det var Lars Løkke Rasmussens første store 'tale til nationen', må det beklages, at den nye statsminister ikke lod sin egen politiske ildsjæl brænde mere igennem," siger hun og forsætter.  

"At Lars Løkke også kan være en politiker med lune og humor skinnede heller ikke igennem i går, hvor han tværtimod visse steder i talen lød som en mand, der har tilbragt lidt for mange år på amtskommunale generalforsamlinger."

Den nedspillede rolle bedst
Den liberale blogger Jarl Cordua er formentlig én af de kommentatorer, der har mest forståelse for Lars Løkkes spæde begyndelse som statsminister:

"Jeg vurderer faktisk, at han på den lange bane står sig bedst ved at nedspille sig selv og være alvorlig og ydmyg her i begyndelsen," skriver Jarl Cordua, der mener, at Lars Løkke "såmænd altid kan skrue op for charmen med al mulig spillen fandango fra talerstolen i stil med Barack Obama, som flere iagttagere efterlyste."

"Men lige nu vil danskerne godt overbevises om - at det er en ansvarsbevidst mand - og ikke en uregerlig øltønde med hang til hotelfilm og et ukristeligt rod i sine bilag - som er sat til at lede landet," vurderer Jarl Cordua.

"Løkke er efter min mening alt i alt kommet pænt fra en ellers tøvende start. Det er ikke prangende, men uden at de helt store fejl blev begået," slutter han.