Serieopfinderen Henrik Stiesdal: ”Vi skal fandeme bare gøre noget ved det elendige klimaproblem”

Christiansborg skæver til ham, når der skal laves grønne aftaler. Han stod fadder til det danske vindmølleeventyr og har sprøjtet banebrydende klimateknologier ud gennem fire årtier. Altinget har mødt serieopfinder og klimapionér Henrik Stiesdal.

Henrik Stiesdal går også under navnet "Mr. Windpower". I 2012 fik Stiesdal en andenplads på listen over de mest indflydelsesrige mennesker i vindindustrien af Windpower Monthly.
Henrik Stiesdal går også under navnet "Mr. Windpower". I 2012 fik Stiesdal en andenplads på listen over de mest indflydelsesrige mennesker i vindindustrien af Windpower Monthly. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Han er blevet kaldt "opdagelsesrejsende i naturteknikkens gåder" og "regeringens store håb".

Henrik Stiesdal er her, der og alle vegne. Hans betydning for den danske – og måske endda hele verdens – klimaindsats bliver ikke underdrevet.

Det er da heller ikke hvilken som helst person, der er tale om.

Vestas – verdens største vindmøllevirksomhed – havde slet ikke begivet sig ud i at bygge vindmøller, hvis det ikke var for Stiesdal.

Asiens rigeste mand vil sætte gang i Indiens grønne omstilling ved at masseproducere en Stiesdal-opfindelse.

Og en stor del af Folketingets landbrugsaftale fra efteråret bygger på en teknologi opfundet af – ja, du gættede det nok – Stiesdal.

Hans opfindergen har leveret i over 40 år, og der er med hans egne ord ingen grund til at stoppe, når man har det sjovt.

Fra oliekrise til klimabekymring

64-årige Henrik Stiesdal mener selv – på trods af sine mange bedrifter – at han i ét henseende er et "ynkeligt forbillede" for sine børn.

Han har nemlig aldrig fået færdiggjort en uddannelse. I 1979 begyndte han at læse medicin i Odense, hvor han har boet siden. Men den hierarkiske kultur i hospitalsvæsenet passede ham ikke, og så blev det i stedet fysik og biologi, han kastede sig over.

Henrik Stiesdal
  • Født i 1957 i Hørsholm (64 år)
  • Har læst medicin, fysik og biologi i Odense, men ikke færdiggjort nogen af uddannelserne
  • Bor i Odense
  • Er gift og har to døtre
  • Solgte i 1979 en vindmøllelicens til Vestas
  • I 1983 ansat som projektleder i Vestas
  • I 1987 ansat i Bonus Energy, som senere blev til Siemens Windpower. Chief Technology Officer indtil 2014
  • Stiftede Stiesdal A/S i 2016
  • Står bag cirka 200 opfindelser og 1.000 patenter

Gennem hele studietiden havde han vindmøller på hjernen.

På forældrenes gård i Midtjylland bøvlede de med dyre energipriser oven på oliekrisen. Og når Henrik Stiesdal møder et problem, ja, så løser han det.

"Derfor byggede jeg en vindmølle derhjemme," siger han, som var det helt normalt.

I 1979 solgte han en vindmøllelicens til Vestas, der dengang ellers gjorde sig mest i landbrugsvogne, kraner og skibskølere.

Senere, da Stiesdal fik større erfaring i at bygge vindmøller, formulerede han en drøm om, at 10 procent af Danmarks elforsyning i år 2000 skulle komme fra vindkraft.

Målet blev nået længe før år 2000, og i dag kommer cirka halvdelen af den danske el fra vind.

Det var dog ikke trang til at redde klimaet, som drev den unge Stiesdal ind i arbejdet med vindenergi. Men det ændrede sig i slutningen af 80'erne, da han i et amerikansk tidsskrift om vindenergi stødte på ordene "global warming".

Han opfangede hurtigt, at det kunne ende rigtig galt. Og i dag fylder klima ifølge Henrik Stiesdal selv alt i hans mindset.

Aftale med indisk multimilliardær

Efter over 30 år hos først Vestas og siden Siemens Wind Power gik Henrik Stiesdal solo med virksomheden Stiesdal A/S, som han i 2016 stiftede sammen med nogle bekendte fra vindindustrien.

"Vi var alle et sted i livet, hvor vi egentlig ikke behøvede at arbejde så meget mere, fordi vi havde haft en god indtægt længe. Så hvis vi skulle lave noget, skulle det være for at have et hovedformål," siger han, mens han peger på en PowerPoint-præsentation på sin computer.

Vi skal fandeme bare gøre noget ved det elendige klimaproblem. Det ikke bare skal løses. Det kan løses.

Henrik Stiesdal, stifter og CEO, Stiesdal A/S

Den viser et billede af de tre målsætninger for virksomheden: Forebyggelse af klimakrisen, jobskabelse og økonomiske resultater.

Det går bedre og bedre med de to sidste. For eksempel har virksomheden 90 ansatte nu. For et år siden var der 25 og for to år siden bare fem.

Men den altoverskyggende målsætning er stadig klima. Stiesdal fortæller, at han er "in it for the climate" og ikke "in it for the money".

"Alle beslutninger bliver holdt op imod, om det accelerer vores klimaindsats eller forsinker den. Jeg har det ufattelig godt med, at vi gør det, som vi synes, er det rigtige. Der er ingen af os, der skal lave karriere. Vi skal fandeme bare gøre noget ved det elendige klimaproblem. Det ikke bare skal løses. Det kan løses," siger han.

Der er imidlertid ikke nødvendigvis en modsætning mellem penge og klima. Da statsminister Mette Frederiksen besøgte Indien i oktober, kom det frem, at Asiens rigeste mand, Mr. Mukesh Ambani, vil masseproducere Henrik Stiesdals brintanlæg.

Ambani er administrerende direktør i det indiske konglomerat Reliance Industries, som nu har købt en licens til at bygge Stiesdals elektrolyseapparater, der i storskala kan producere billig, grøn brint. Aftalen blev offentliggjort under tilstedeværelse af Mette Frederiksen og den indiske premierminister, Narendra Modi - og selvfølgelig Henrik Stiesdal selv.

"Vi sigter efter at udnytte Stiesdals imponerende portefølje af klimateknologier til at betjene det indiske marked og arbejde sammen om at sætte tempoet på globalt plan," lød det fra Mr. Mukesh Ambani i en pressemeddelelse.

Ambitionen for projektet er at opnå en pris på en dollar for et kilo grøn brint inden et årti.

"Og så ændrer energiverdenen sig, for så ville man med solenergi kunne lave brint, der er billigere end at lave brint på naturgas, som forurener ad helvedes til. Og så bliver det rigtig, rigtig sjovt," forklarer Henrik Stiesdal.

Ford T-logikken

Noget, der potentielt også kan blive rigtig sjovt, er Stiesdals pyrolyseprojekt, SkyClean. Det går kort fortalt ud på, at organisk affald fra landbrug og skovbrug omdannes til biobrændsler og biokul ved opvarmning i en ovn uden ilt. Teknologien kombinerer produktion af biobrændstof og CO2-fangst. En win-win.

Da regeringen og hovedparten af Folketingets partier i oktober præsenterede den længe ventede aftale om grøn omstilling af landbruget, fyldte pyrolyse en hel del. I landbrugsaftalen er der angivet CO2-reduktioner for 7,4 millioner tons i 2030, hvoraf to millioner kommer fra pyrolyse.

"SkyClean spiller velfortjent en stor rolle i landbrugsaftalen, for teknologien kommer til at levere det, de siger. Og vi vil gerne levere meget mere end de to millioner tons. Med lidt held kan teknologien levere syv millioner tons i 2030," siger Stiesdal med sin vanlige optimisme på egne opfindelsers vegne.

Jeg har givet 4.000 kroner for min mobil. Hvis jeg skulle lave den forfra med mikrochip og programmering, koster den vel 10 millioner at lave.

Henrik Stiesdal, stifter og CEO, Stiesdal A/S

En fællesnævner for mange af Henrik Stiesdals opfindelser er, at de skal skaleres, før de kan blive en succes. Grøn brint bliver først billig, når det bliver masseproduceret, og SkyClean-teknologien spiller ligeledes først en afgørende rolle, når den kommer i serieproduktion.

Stiesdal peger igen på computeren, og viser en graf over verdens første masseproducerede bil: den berømte Ford T. Den viser, at en Ford T kostede 3.300 dollars, da der var produceret 15.000 af dem, 2.500 dollars, da der var produceret 100.000, og under 1.000 dollars, da produktionen nåede op på otte millioner.

"Er det på grund af forskning? Er materialerne blevet billigere? Eller er folk blevet klogere? Nej. Det er industrialiseringen. Det, der batter langt mest, er simpelthen volumen," siger Henrik Stiesdal og giver endnu et eksempel, mens han fisker sin mobil frem:

"Jeg har givet 4.000 kroner for min mobil. Hvis jeg skulle lave den forfra med mikrochip og programmering, koster den vel 10 millioner at lave, men jeg kan få den for 4.000. Det er fordi, der bliver lavet enormt mange af dem på fabrikker. Så hvis vi skal lave noget, skal det batte."

Tre opfindelser, som Henrik Stiesdal er stolt af

1) "I starten af 90'erne begyndte man at have et stigende problem med, at der slog lyn ned i vindmøller. Møllerne blev større og større og kom op i en størrelse, hvor de blev mere synlige for lynene. Vi begyndte at få flere og flere lynskader. Jeg opfandt så måden, man kan lynsikre vinger på, som nu bruges groft sagt af alle."

2) "Jeg har været med til at lave den måde, man laver vinger på, hvor man støber dem i ét stykke. Det kan man som udgangspunkt ikke, fordi det kræver en form for yderform. Problemet er, at en vinge har en facon, hvor det ikke kan lade sig gøre. Det fandt vi ud af, at man godt kunne løse, hvis man tænker sig om. Det var skideskægt at løse noget, der ikke kunne lade sig gøre, for det kunne det så godt alligevel."

3) "Det var engang et problem, at man kun kunne lave statoren (komponent i en elektrisk motor, red.) i ét stykke, når man skulle lave direkte drevne generatorer, som dem Siemens laver. Det ville være meget smart, hvis man kunne lave statoren af segmenter, som kunne stykkes sammen. Men det kunne man ikke, fordi de hang sammen elektrisk. Nogen sagde, at det ikke kunne lade sig gøre. Challenge accepted, sagde jeg. Og så løste jeg det på en lille uges tid ved alle mulige forsøg nede i kælderen. Og det er sådan, at Siemens' generatorer bliver lavet stadigvæk."

Kan teknologi alene løse klimakrisen?

Henrik Stiesdal stiller ofte sig selv spørgsmål, når han skal forklare noget. Til spørgsmålet om, hvordan han finder på nye idéer, starter han med at gentage spørgsmålet for sig selv. Og måske er det sådan, man bedst finder svarene.

"Hvordan gør man? Kan alle? Der er ikke nogen enkelt opskrift på det. Jeg tror, at jeg har et talent for at holde et problem ud i strakt arm og tænke over, hvad man kunne gøre og så sortere gode idéer fra dårlige idéer. For mig er det noget af det fedeste i hele verden at løse problemstillinger," siger manden, der har cirka 200 opfindelser og 1.000 patenter på cv’et.

De gode idéer kommer ofte, når han dyrker motion, der ikke kræver det store fokus – for eksempel når han spadserer eller cykler.

Jeg tror, at jeg har et talent for at holde et problem ud i strakt arm og tænke over, hvad man kunne gøre og så sortere gode idéer fra dårlige idéer.

Henrik Stiesdal, stifter og CEO, Stiesdal A/S

Men selvom mange af hans teknologiske opfindelser har gjort underværker i særligt vindindustrien, kan man ikke udelukkende opfinde sig ud af klimakrisen, lyder det.

"Jeg får sommetider at vide, at jeg er Mr. Techfix. Men alt kan ikke løses med teknologi. Jeg synes stadigvæk, at folk skal tænke sig om med, hvordan de bruger energi, hvilken bil de kører i, hvordan de tager offentlig transport, og om de spiser meget eller lidt kød," siger han.

Hjemme i Odense er der blevet længere mellem kødretterne - uden at han selv og konen har lidt afsavn. Og det er en vigtig forudsætning, siger han og sammenligner med vindmølleeventyret.

"En drivkraft bag vindmøllernes succes i Danmark er, at de ikke er til gene for nogen. Ingen har lidt afsavn, fordi der er kommet meget vindkraft i Danmark. Det er jo ikke sådan, at vi ikke kan vaske tøj om aftenen, hvis det ikke blæser. Nogle synes, at de er lidt forstyrrende i landskabet, men grundlæggende har ingen lidt afsavn. Det er en helt nødvendig forudsætning for klimakampen," siger han.

Den naturlige hockeystav

Med virksomheden i eget navn er Henrik Stiesdal blevet ansigtet udadtil. Det betyder, at han har haft mere og mere at gøre med politikere. Og han nyder det.

"Jeg har mødt nogle af ministrene og nogle af de øvrige partiers politikere - både støttepartierne og oppositionen. Det er altid en fornøjelse. Jeg bliver i ufatteligt godt humør af det. Man kan ødelægge alle med ros, men vores politikere er altså både dygtige, alsidige og flittige," siger han.

Frygter du, at regeringen bruger dig og dine opfindelser til at skubbe handling foran sig?

"Man kan jo vende spørgsmålet om. Bruger jeg regeringen til at fremme, at vi rent faktisk gør de rigtige ting? Det gør jeg jo. Men det er i en god sags tjeneste."

Alt kan ikke løses med teknologi. Jeg synes stadigvæk, at folk skal tænke sig om med, hvordan de bruger energi, hvilken bil de kører i, hvordan de tager offentlig transport, og om de spiser meget eller lidt kød.

Henrik Stiesdal, stifter og CEO, Stiesdal A/S

Generelt er han meget begejstret for den danske klimapolitik, selvom hans utålmodige sjæl gerne ser, at det går en anelse hurtigere.

En af de ting, den siddende regering er blevet kritiseret heftigt for, er den famøse hockeystav, som illustrerer, at klimahandlingen stiger eksponentielt. Regeringens støttepartier har påpeget, at man ikke bør vente på klimahandling, men derimod bare komme i gang.

Henrik Stiesdal køber noget af kritikken, men ikke det hele.

"I det omfang, at hockeystaven er baseret på, at man tror, der vil komme ny teknologi og løse klimakrisen, så er jeg enig i kritikken. Den slags er en fejlagtig antagelse," siger han og fortsætter:

"Men at det vil gå stærkere senere i årtiet, end det gør nu, er uundgåeligt. Vores egne teknologier er jo også under udvikling, og vi kan ikke bare sætte volumen på nu og komme op på fuld serieproduktion fra dag et. Det kræver tid. Og derfor kommer der af sig selv en hockeystav."

Som eksempel på hockeystaven peger Stiesdal atter engang på sin computer. Den viser implementeringsplanen for SkyClean-teknologien. Grafen illustrerer, at teknologien først for alvor vil have en klimaeffekt i slutningen af 2020’erne.

Den utålmodige Stiesdal må altså væbne sig med tålmodighed. Men tiltroen til egne opfindelser er intakt.

"FN's generalsekretær sagde til COP26, at klimakampen er vores generations store kamp, og at det er en kamp, vi skal vinde. Jeg siger, at det er en kamp, vi skal - og kan – vinde, hvis man laver løsninger af den art, vi laver."

Omtalte personer

Henrik Stiesdal

Direktør, Stiesdal A/S
studier i medicin, biologi og fysik

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion