SF kæmpede for flere penge til klimabistand på finansloven: "I slutspurten var der ikke plads til det"
Det lykkedes ikke for SF at sikre penge til additionel klimabistand på næste års finanslov.
Christina Houlind
JournalistMandag kunne SVM-regeringen med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen præsentere næste års finanslov sammen med otte af Folketingets partier.
I forhandlingerne kæmpede SF for at få ekstra penge til klimabistand ud over ulandsrammen på 0,7 procent af bni – også kendt som additionel klimabistand – men det lykkedes ikke for partiet.
"Vi kunne godt se, hvor det bar hen med den meget lille ramme, der var. Så i slutspurten, var der ikke plads til det med vores prioriteringer," siger Lisbeth Bech-Nielsen, der er finansordfører for SF.
Hun afviser, at SF kunne have fravalgt nogle af deres andre prioriteter til fordel for flere penge til klimabistand.
"De andre steder, hvor vi har fået noget med, er det eksempelvis et par millioner til Red Barnets bisidderordning. Og man får jo ikke noget klimabistand for to millioner kroner. Der skal mere til," siger hun.
Udvikling
Spørgsmålet om additionel klimabistand har længe været en mærkesag for SF.
Dengang partiet var en del af det parlamentariske grundlag for den tidligere S-regering, var det hvert år i en diskussion i finanslovsforhandlingerne, hvorvidt der skulle være ekstra penge til klimabistand ud over de 0,7 procent af bni, der er det FN-anbefalede minimum for udviklingsbistanden.
Her arbejdede både SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet for at få flere penge til klimabistand på finansloven.
Klima
