Skoleelev: 16-årige har valgret i vores nabolande. Nu må det være vores tur

Kunne hjælpe folkeskolen

For eksempel taler mange om, at folkeskolen har det svært. Det gør undervisningsministeren Mattias Tesfaye (S) også. En undersøgelse fra DPU Aarhus Universitet viser, at der er højere fravær, lavere faglige resultater og en stigende træthed blandt skoleelever.

Jeg er selv på mit sidste år af folkeskolen, og jeg ved derfor bedre end nogen voksne, hvad man kunne gøre for at hjælpe folkeskolen. 

Så hvorfor ikke give medindflydelse til alle os, der bedst kan afgøre, hvad der virker?

En række EU-lande som Østrig, Malta, Tyskland og Belgien har allerede forsøgt sig med at sænke valgretten, og de kan nu få bedre indblik i de unges interesser, hvilket kan skabe mere demokrati i samfundet.

Jeg ved, at der er mange kritikere som Henrik Dahl, som mener, at man ikke er moden nok som 16-årig, men det er jeg stærkt uenig i.

Sigrid Wetter Geckler
Elev i 9. klasse

Før efterårets kommunalvalg kom debatten om at sænke valgretsalderen igen op, efter den britiske regering annoncerede planerne om at sænke valgretsalderen til parlamentsvalget fra 18 til 16 år.

Debatten splittede partierne i Folketinget. Blandt partierne, som var imod valgret til 16-årige, var Liberal Alliance.

Samme partis medlem af Europa-Parlamentet Henrik Dahls udtalelse fra 2024 viser meget godt, at politikerne ikke altid tager os seriøst.

”Der skal gå mindst ti år, fra man holder op med at tro på julemanden, til man får politiske rettigheder,” udtalte han.

Det er noget pjat!

Jeg ved, at der er mange kritikere som Henrik Dahl, som mener, at man ikke er moden nok som 16-årig, men det er jeg stærkt uenig i.

16-årige i Danmark har opnået den grunduddannelse, som er lovpligtig og fælles for alle vælgere i Danmark. Folkeskolens opgave er at tilegne børn og unge de færdigheder, de har behov for.

Men folkeskolen skal også give dem en forståelse af, hvordan man er en aktiv medborger i et demokratisk samfund. Når man har gået i folkeskole, burde man altså være uddannet til demokratiet.

Andre kritikkere ville nok argumentere for, at man som 16-årig ikke har den samme erfaring som de ældre borgere, hvilket jo er rigtigt nok. Men har en 18-årige så det? Alle borgere har forskellige erfaringer med samfundet, så hvorfor skal det være et kriterium?

Større engagement

Forskning viser desuden, at der er flere 18-årige, som stemmer, end unge i 20'erne. Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, har forsket i, hvordan unges alder hænger sammen med, hvor meget de stemmer. Her fandt han frem til, at ved folketingsvalget i 2022 var valgdeltagelsen for de 18-årige på 85 procent, hvilket er cirka ti procentpoint højere end deres medborgere i 20’erne.

Jeg ved godt, at der er mange, som tænker, at de unge sikkert bare vil stemme det samme som deres forældre, men det passer ikke.

Sigrid Wetter Geckler
Elev i 9. klasse

Det skyldes blandt andet, at langt de fleste 18-årige bor derhjemme og bliver mindet om at stemme af deres forældre. Flere forskere mener, at det ville skabe større engagement hos de unge vælgere, hvis de allerede begynder at stemme som 16-årige. Man har desuden en formodning om, at der er større sandsynlighed for, at de unges deltagelse vil vare ved, fordi de bor hjemme i de første år med stemmeret.

Jeg ved godt, at der er mange, som tænker, at de unge sikkert bare vil stemme det samme som deres forældre, men det passer ikke.

Kigger man på, hvordan stemmerne fordelte sig til sidste folketingsvalg og skolevalg ser de to valgresultater ikke helt ens ud. Det skyldes, at de unge altså har andre interesser end deres forældre, og de skal også lyttes til.

Og dem skal demokratiet ikke ignorere længere.