En finanslov uden ret mange investeringer, der skal give os råd til fremtidens finanslove. 

Det er dommen fra DI-bossen Lars Sandahl Sørensen, der stempler finansloven for 2024 som "en finanslov med for mange ”halvvisne blomster."

"For at udvikle vores samfund har vi brug for flere medarbejdere af stort set alle slags. Og selvom regeringen har tiltag i 2030-planen, så tager det for lang tid. Lettelse af skatten på arbejde og mere international arbejdskraft burde være i fokus allerede i 2024," lyder det fra Lars Sandahl Sørensen.

Topchefen havde særligt gerne set, at forsknings- og udviklingsfradraget på 130 procent blev genindført. 

"En usikker verden har brug for nye løsninger, og vi skal fremme og støtte det, der giver os svarene på morgendagens udfordringer. Derfor er det også helt uforståeligt for mig, at regeringen igen ikke har fundet plads til at genindføre et 130 procents fradrag for forskning og udvikling," mener Lars Sandahl Sørensen.

Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, deler den vurdering. 

"Forskning og udvikling bidrager til at skabe nutidens og fremtidens løsninger fra alt til sundhedskriser til grøn omstilling. Men forskning og udvikling kræver langsigtet planlægning og sikkerhed om rammevilkårene, så der kan tiltrækkes inden- og udenlandske investorer," mener han og tilføjer:

"Det er derfor yderst ærgerligt, at der fortsat ikke er kommet vished om et permanent F&U-fradrag, som ellers er beskrevet i regeringens regeringsgrundlag."

I både 2021 og 2022 har FoU-fradraget været midlertidigt forhøjet til 130 procent, og i januar 2022 besluttede et politisk flertal at fradraget på 130 procent skulle gøres permanent fra 1. januar 2023 som del af 'Danmark kan mere I'-reformen.