Kommentar af 
Morten Reimar

Ellemann har meldt sin retur til Christiansborg. Alligevel ser vejen tilbage ikke så oplagt ud

Venstres formand har meldt sin retur til Christiansborg i august. Men han står over for udsigten til interne spændinger, skriver Morten Reimar.

Det trak overskrifter, da Troels Lund holdt sin egen formand ud i helt strakt arm. Adspurgt om førnævnte våbenindkøb, lagde den fungerende forsvarsminister så meget afstand til sin sygemeldte chef, det halve kunnet have været nok, skriver Morten Reimar.
Det trak overskrifter, da Troels Lund holdt sin egen formand ud i helt strakt arm. Adspurgt om førnævnte våbenindkøb, lagde den fungerende forsvarsminister så meget afstand til sin sygemeldte chef, det halve kunnet have været nok, skriver Morten Reimar.Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Morten Reimar
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I toppen af politik føles et døgn som en uge, og en måned som en evighed.

Venstres formand, forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen, har i skrivende stund været sygemeldt i fire.

Mens han har kæmpet imod en voldsom stresssygdom, har verden omkring ham ikke stået stille. Tværtimod kører den ufortrødent videre med 180 i timen, og derfor ser den politiske situation helt anderledes ud, end da han i februar trak stikket.

Via et Facebookopslag meldte han i maj, at han agter at vende tilbage efter sommerferien. Linjen fra Venstres folk har hele tiden været, at Ellemann naturligvis ville komme retur og springe tilbage på toget i fuld hastighed, og opslaget skulle gerne virke som en prop for ethvert andet rygte.

Alligevel er diskussionen vedblevet: Kommer han tilbage?

Vi vil først med sikkerhed vide det til august. I mellemtiden er der ting, der taler for, og ting der taler imod.

Det første, der taler for, er ganske enkelt, at han siger, at han kommer tilbage. Og det må vi jo tage for gode varer. Ellers havde han jo bare sagt det modsatte, og det havde ingen kunne fortænke ham i.

De, der kender Ellemann og som har arbejdet tæt på ham, vil vide, han besidder en dyb fornemmelse for pligt.

Det har ikke på noget tidspunkt været en badeferie for ham at være Venstre-formand, tværtimod har han taget imod det ene lag tæsk efter det andet, uden på noget tidspunkt at give udtryk for, han ikke gad længere.

Ellemann er politiker, fordi han tror på projektet. Han havde en fin karriere i det private erhvervsliv inden, og er modsat andre politikere ikke uvant et liv udenfor Borgens trygge mure. Andre i samme situation havde drømt sig tilbage til sit hyggelige juristkontor hos GN Store Nord, men ikke Ellemann.

Så når han siger, han kommer tilbage, mener han det.

Så når han siger, han kommer tilbage, mener han det.

Morten Reimar

Men så på den anden side; han sagde også, han aldrig kom til at gøre Mette Frederiksen til statsminister. Og han kan nå at skifte mening endnu.

Det næste, der taler for, er, at Mette Frederiksen kan være på vej ud.

Der tales efterhånden mere om, hvorvidt statsministeren er på vej ud, end om forsvarsministeren er på vej tilbage.

Skulle Mette Frederiksen blive Nato's næste generalsekretær, kommer Socialdemokratiet med stor sandsynlighed til at blive overtaget af enten Nicolai Wammen eller Peter Hummelgaard, og de er – alle mulige fortræffeligheder usagt –ingen Mette Frederiksen.

Lige nu sidder Venstre og Socialdemokratiet i regering sammen, men enhver ved, det er på lånt tid. If you can't beat them join them og alt det dér.

Kan Ellemann slå enten Wammen eller Hummelgaard i en klassisk præsidentvalgkamp a la 00'erne? Sandsynligvis. Særligt hvis han vender tilbage med ny energi og bruger SVM-regeringens sidste tid til at bygge sig op igen. 

Kan Ellemann slå enten Wammen eller Hummelgaard i en klassisk præsidentvalgkamp a la 00'erne? Sandsynligvis. 

Morten Reimar

Han kan endda, når tiden er rigtig, finde på en god grund til at trække Venstre ud af regeringen, udløse valg, og gendanne blå blok med sig selv som statsministerkandidat. Meget kan ske.

Det tredje, der taler for, er at statsministerdrømmen lever.

Der er målinger, hvor Liberal Alliance er større end Venstre, og det gør naturligvis ondt i det gamle magtpartis selvforståelse. Der synes ikke at være nogen ende på Alex Vanopslaghs popularitet.

Samtidigt ved de udmærket – i begge lejre – at Vanopslagh ikke er klar til at blive statsminister. Han har ingen ministererfaring, og så husker alle i blå blok udmærket, hvordan det gik den dengang ligeledes populære Søren Pape, da han lod sig rive med af meningsmålingerne.

Konservative fik sådan en over snuden sidst, at de næppe forsøger at række ud efter statsministerposten en gang til. Ergo er en af seneste folketingsvalkamps største benspænd ikke længere i vejen.

Danmarksdemokraterne arbejder målrettet mod at blive regeringsduelige, men der er lang vej til at blive statsministerparti. Skulle blå blok blive gendannet, er det derfor kun Ellemann, der ligner en reel lederskikkelse.

Venstre kan blive bindeleddet mellem den ene og den anden nuance af blå igen. Med i regnestykket indgår dog Moderaterne og Lars Løkke. Kan Ellemann slå en handel af, der får alle ender til at mødes? Det kan være fristende at forsøge.

Der er dog også nogle ting, der taler imod.

Det første, der taler imod, er, at der venter en møgsag.

Altingets afsløring af det våbenindkøb, Ellemann som minister stod i spidsen for, ligger og venter på ham, til han kommer tilbage igen. Det gør hans tilbagevenden en del sværere.

Læs også

Det svarer til at vende tilbage til Tour de France med det ene ben netop ude af gips lige inden bjergetaperne sætter ind. Ministre er røget for mindre, og selvom flertalsregeringen nok skal lade ham slippe med en næse, så kommer det ikke til at blive en rar første tid, han har i vente.

Det næste, der taler imod, er interne spændinger.

Facebookopslaget i maj blev af flere tolket som en måde at stoppe gættelegen om, hvem der skulle være ny formand for Venstre.

Alligevel er ånden ude af flasken, og det kommer til at kræve et stærkt comeback helt fra begyndelsen, hvis ikke tanken om at skrifte ham ud, skal fortsætte med at rumstere.

Det er også bemærkelsesværdigt, hvor stor energi Venstre bruger på at understrege, hvor godt det går, selvom formanden er sygemeldt. Hvor mange gange har de egentligt markeret, at de savner ham?

Alle lagde pæne opslag på deres sociale medier, da han skrev, han kom tilbage, men målingerne er ikke stukket så meget i vejret på den baggrund, at der kan konkluderes et egentligt savn. 

Det trak overskrifter, da Troels Lund holdt sin egen formand ud i helt strakt arm. Gider man vende tilbage til sådan noget bøvl? Spørgsmålet er, om det giver Ellemann lyst til at smide håndklædet i ringen, eller om det omvendt giver ham blod på tanden.  

Morten Reimar

Og det trak overskrifter, da Troels Lund holdt sin egen formand ud i helt strakt arm. Adspurgt om førnævnte våbenindkøb, lagde den fungerende forsvarsminister så meget afstand til sin sygemeldte chef, det halve kunnet have været nok.

Og det er ikke første gang, Troels Lund offentligt har været en slet kammerat til sin formand.

Gider man vende tilbage til sådan noget bøvl? Spørgsmålet er, om det giver Ellemann lyst til at smide håndklædet i ringen, eller om det omvendt giver ham blod på tanden.

Det tredje, der taler imod, er, at det kommer til at kræve mere. 

Alle elsker et comeback: Cher, Muhammad Ali, Robert Downey Jr. Historien om helten, der er vendt stærkere tilbage er en uforlignelig én, hvis den bliver godt fortalt. Men det kræver hårdt arbejde.

Ellemann kan ikke komme tilbage, ’bare’ passe sit arbejde og lade som om, intet er hændt. Selvom det kan være en tung opgave i sig selv. Der er for meget elektricitet i luften til, at han undgår at gøre et stort nummer ud af det.

Der vil være en forventning om, at han ligesom Gandalf vender tilbage i en ny version af sig selv.

Morten Reimar

Selvom han angiveligt har brugt tiden på at fiske, kløve brænde og komme sig, vil der være en forventning om, at han ligesom Gandalf vender tilbage i en ny version af sig selv.

Om det er en ny retning for Venstre, en plan for Danmarks fremtid, en tale til historiebøgerne, et nyt syn på det at være menneske eller noget femte, så må han gøre et statement ud af det, hvis han skal lukke ned for tankeeksperimentet om en ny formand, gøre sig uundværlig på Christiansborg og sætte sig igennem som en politiker, der har mere fremtid end fortid.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

Alex Vanopslagh

Partileder, MF (LA)
cand.scient.pol. (København Uni. 2016)

0:000:00