Unge opnår enighed om EU-erklæring
- Landbrugsstøtte gradvist udfases.
- I stedet skal EU bruge nogle af de mange penge på en "Marshall-hjælp" til Afrika, som skal sikre udvikling på det afrikanske kontinent.
- Frihandelsaftale med den nordamerikanske frihandelsorganisation NAFTA. - Fokus på ungdomsarbejdsløshed i Europa.
- Udlændinge, som arbejder i Danmark, skal sikres dansk løn og arbejde under danske arbejdsvilkår.
"Europa og Danmark står over for store udfordringer. At den danske ungdom har kunnet stå sammen og løfte sig over deres moderpartiers fokus på taktik og enkeltsager, viser, at vi unge har viljen til at arbejde sammen om konkrete løsninger," siger formand for Europæisk Ungdom Casper Hald.
Aftalen er blevet indgået, efter Europæisk Ungdom havde taget initiativ til en konference under navnet "Ungdommens Prioriteter". Som Altinget | EU tidligere har skrevet, blev det ikke opnået enighed på selve konferencen. Men forhandlingerne fortsatte i ugen efter, og nu er der opnået enighed mellem Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Radikal Ungdom, SF Ungdom og Venstres Ungdom.
Og aftalen indeholder også "mærkesager" fra de ellers så ofte uenige ungdomspartier:
Kravene fra ungdommen til det kommende danske formandskab indebærer blandt andet, at den dyre europæiske landbrugsstøtte gradvist udfases. I stedet skal EU bruge nogle af de mange penge på en "Marshall-hjælp" til Afrika, som skal sikre udvikling på det afrikanske kontinent. Dertil skal der skabes mere vækst og velfærd gennem en frihandelsaftale med den nordamerikanske frihandelsorganisation NAFTA. Og så skal der sættes fokus på den høje ungdomsarbejdsløshed i Europa, ligesom det skal sikres, at udlændinge, som arbejder i Danmark, modtager dansk løn og arbejder under danske arbejdsvilkår.
I Europæisk Ungdom er man optimistiske på vegne af ungdommens muligheder for at få indflydelse på håndteringen af nutidens store udfordringer.
"Det ville da være mærkeligt, om regeringen ikke ville lytte til den samlede danske ungdom. Det er trods alt os, fremtiden bygger på," siger Casper Hald.
Ungdomspartierne bag aftalen afspejler "EU-flertallet" i Folketinget med undtagelse af Konservative. Konservativ Ungdom vedtog nemlig i begyndelsen af marts et krav om, at Danmark skal melde sig helt ud af EU, og deltog derfor ikke på konferencen.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Veteran til Søren Gade: Hvor kan jeg returnere min medalje for sårede i tjeneste?
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- To ud af tre danskere vil gøre det sværere at blive valgt til Folketinget
- Franciska Rosenkilde: Vi drukner, når klima og svin topper dagsordenen. Men Alternativet er mere end det
- Folketinget tabte historisk meget erfaring ved folketingsvalget i marts















































