Venstre foreslår ny grøn udstyrspulje til erhvervsuddannelserne

Erhvervsuddannelserne landet over trænger til at få opgraderet deres udstyr og materialer for at kunne følge med den grønne og digitale omstilling, mener Ellen Trane Nørby. Fredag beder hun og Venstre Folketinget tage stilling til en ny udstyrspulje til erhvervsuddannelserne på 150 millioner kroner. 

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Andreas Wind

I disse år omstilles mange virksomheder til en grøn og mere digital fremtid. 

Men tager man rundt på landets erhvervsuddannelser, er pengene for få til at kunne følge med dén udvikling. De trænger til en økonomisk saltvandsindsprøjtning. 

Vi ville jo heller ikke acceptere, at der på et alment gymnasium hang et verdenskort, hvor Tyskland stadig var delt

Ellen Trane Nørby
Venstre

Sådan lyder budskabet fra Venstres Ellen Trane Nørby (V), der sammen med en række partifæller fredag stiller et beslutningsforslag om at afsætte 150 millioner kroner til en udstyrspulje til det erhvervsfaglige uddannelsessystem. 

"Når man kommer rundt i landet, kan man se, at de erhvervsfaglige uddannelser er udfordret af den hurtige digitale og teknologiske udvikling og grønne omstilling. Det stiller nogle ret store krav til, hvilket udstyr man som elev står ved ude på skolerne," siger Ellen Trane Nørby.

Hun mener ikke, at uddannelsesstederne er godt nok opdateret på det nyeste udstyr og materiale, som eleverne kommer til at arbejde med i deres praktik eller på den anden side af deres uddannelse:

"Vi ville jo heller ikke acceptere, at der på et alment gymnasium hang et verdenskort, hvor Tyskland stadig var delt," sætter Ellen Trane Nørby det på spidsen. 

Moderne værkstedsfaciliteter
Ifølge hende er der behov for en ekstraordinær investering i udstyr uden for de almindelige driftsmidler. Hun peger på automekanikeruddannelsen som et eksempel på behovet for et udstyrsløft, med en bilpark i hastig udvikling:

"Mekanikere kommer ud og skal kunne tage sig af brint-, el-, og hybridbiler ved siden af benzin- og dieselbiler. Det stiller nogle helt andre krav til værkstedfaciliteterne på skolen, og de penge ligger jo ikke i det basistaxameter, man giver," påpeger hun. 

Hun fremhæver selv den kvarte milliard, hun selv var smed i en udstyrspulje, da hun var minister for området i 2015: 

0:000:00