VUC-rektor: Omprioriteringsbidragets besparelser skal tilbage til VUC

Af Stig Holmelund Jarbøl
Rektor ved HF & VUC FYN

Siden VUC så dagens lys som en selvejende institution i 2007, har vi været genstand for gentagne politiske økonomiske stramninger.

Den største besparelse kom med indførelsen af det efterhånden velkendte omprioriteringsbidrag i 2016.

En politisk manøvre, der sammen med flere områder i den offentlige sektor beskærer VUC’ernes budgetter med to procent om året.

Mere end to procent besparelse
Jeg vil rose regeringen for navnet ”omprioriteringsbidrag”. Det fortæller ærligt og redeligt, hvad der er tale om. Man ønsker at nedprioritere uddannelse for at kunne prioritere noget andet. Det kan for eksempel være lavere skat eller lavere registreringsafgifter på biler.

To procent lyder måske ikke af meget.

Hvis omprioriteringsbidraget og alle de andre besparelser fortsætter, vil vi se en yderligere forringelse af undervisningen og arbejdsvilkårene for de medarbejdere, der endnu ikke er blevet sparet væk, samt en ny bølge af lukninger blandt VUC’er i de tyndt befolkede områder.

Stig Holmelund Jarbøl
Rektor ved HF & VUC FYN

Men to procent om året, år efter år, bliver til mange penge og betyder selvfølgelig noget for kvaliteten af den undervisning, vi tilbyder vores kursister. Det gør en svær opgave endnu sværere for de dygtige lærere, der hver dag kæmper for at levere undervisning af høj kvalitet.

Som om det ikke var nok, så er virkeligheden den, at besparelserne på to procent om året ikke står alene.

Igennem de seneste fire finanslove har gentagne besparelser udhulet VUC’s økonomi, så det knirker i fundamentet. Det betyder, at VUC reelt har sparet ikke kun to, men fire procent om året. Det vil sige i alt 16 procent på fire år.

Alene på mit VUC her på Fyn er det blevet til 155,4 millioner kroner i besparelser.

Besparelse giver VUC-lukninger
Listen med besparelser er lang og teknisk. Indkøbseffektivisering, omlægning af barselsfond, reduktion i bygningstaksameter, besparelser på fjernundervisning og meget mere. Alt er udtryk for, at uddannelsesinstitutionerne får færre økonomiske midler til den samme aktivitet.

Argumentet for reduktioner i taxameter til for eksempel fjernundervisning lyder, at moderne teknologi gør det muligt for den enkelte lærer at nå ud til flere kursister. Virkeligheden er dog sjældent så simpel.

Indkøbseffektiviseringer lyder intelligent. Det intelligente består i, at man meddeler skolerne, at de kan købe mere rationelt ind, hvorfor institutionstilskuddet reduceres.

Når man på fire år fjerner 16 procent af undervisningsinstitutionernes tilskud, vil det ramme både kvaliteten, fagudbuddet og uddannelsesdækningen. Konsekvensen er, at medarbejderne skal løbe hurtigere og at undervisningssteder lukker.

Dette går primært ud over borgere i de tyndtbefolkede områder, der afskæres fra uddannelse. I VUC-sektoren betyder uddannelsesreformer og de gentagne besparelser på finanslovene, at otte undervisningssteder lukker i sommeren 2019.

Prioriter uddannelse
Hvis omprioriteringsbidraget og alle de andre besparelser fortsætter, vil vi se en yderligere forringelse af undervisningen og arbejdsvilkårene for de medarbejdere, der endnu ikke er blevet sparet væk, samt en ny bølge af lukninger blandt VUC’er i de tyndt befolkede områder.

Hvis man fra politisk side ønsker en uddannelsesdækning i de tyndt befolkede områder, og hvis man ønsker at sikre et minimum af kvalitet i uddannelserne, skal man opfinde et nyt begreb.

Lad os kalde det et ”prioriteringsbidrag”, der ikke bare afskaffer omprioriteringsbidraget, men også fører de 1,6 milliarder, der er sparet, tilbage til VUC-sektoren.    

Der er behov for, at man igen begynder at prioritere uddannelse i Danmark.