Nye og eksisterende private dagtilbud skal fremover ikke kunne trække overskud ud af driften. 

Sådan lyder det i en ny delaftale, som regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet indgik i oktober, og som efter planen træder i kraft 1. juli 2022.  

Konkret vil aftalen betyde, at den enkelte institution via et revisorpåtegnet regnskab skal dokumentere, at kommunens tilskud og forældrebetalingen alene går til drift – og altså ikke til et overskud i banken. Allerede eksisterende tilbud får en treårig omstillingsperiode frem til 2025. 

Ikke alle er lige glade for de nye krav. Aftalen lukker reelt set muligheden for at etablere nye private børnehaver og vuggestuer, lyder kritikken blandt andet fra Daginstitutionernes Lands-Organisation.  

Men hvordan kommer virkeligheden til at se ud?  

Kan forældre forvente færre alternativer til de offentlige tilbud eller dårligere kvalitet? Og har de private dagtilbud et omfattende bureaukrati, et stift kontrolsystem og i værste fald lukninger i sigte, som dagtilbudsejere allerede i vinter udtrykte bekymring for? 
 
Det spørger Altinget Børn relevante aktører om, når vi de næste uger tager debatten om daginstitutionernes fremtid.  
 
Her er den foreløbige liste over debattører:  
    
Ellen Trane Nørby (V) 
Børneordfører
  
Karsten Bo Larsen 
Forskningschef, CEPOS 
  
Jakob Scharff  
Branchedirektør for DI Service og chef for DI Offentlig-Privat Samarbejde 

Birgitte Conradsen
Næstformand, BUPL