Danskerne tror ikke på S-SF's skatteløfter

Danskerne stoler ikke på Socialdemokraternes og SF's skattepolitiske løfter.

En ny meningsmåling, A&B Analyse har udført for Altinget | Skat viser, at næsten 55 pct. af danskerne tror, at en S-SF-regering vil hæve boligskatten, selv om de to partier kategorisk afviser at have planer i den retning.

Kun 29,5 pct. tror, boligskatten ikke vil blive hævet, mens 15,7 pct. ikke ved, hvad de skal svare.

Målingen kommer i kølvandet på fornyet debat om boligskatten, efter at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) under en tv-duel beskyldte venstrefløjspartierne for at ville sætte boligskatterne i vejret, hvis de fik chancen.

Når man hører Ole Sohn sige på et lukket møde, at man burde sætte boligskatten op, så er jeg bange for, at det er nærliggende for ham at skrue på det håndtag.

Mads Rørvig (V)
Skatteordfører

Det benægter begge partier imidlertid, og højere boligskatter er da heller ikke overhovedet en del af hverken Socialdemokraternes og SF's fælles skatteudspil "Fair Forandring" eller det fælles økonomiske udspil "Fair Løsning".

S udsteder garanti
Socialdemokraternes skatteordfører Nick Hækkerup beklager målingens resultat, men skyder skylden på regeringens offensiv mod oppositionens skattepolitik:

"Målingen bekræfter, at den skræmmekampagne, som Venstre har kørt med statsministeren i spidsen, er lykkedes. Det skyldes nok, at budskabet har været så massivt - det må vi tage til efterretning og fortælle igen og igen, hvorfor vi står med den holdning, som vi har," siger Nick Hækkerup, der meget bastant afviser mistanken:

"Jeg vil gerne garantere, at vi ikke sætter boligskatterne op. Og det gælder også rentefradraget, som vil have den samme størrelse som i skattereformen - og det gælder også, hvis vi kommer i regering med De Radikale," siger Nick Hækkerup. 

Radikale Venstre har således foreslået en udhuling af rentefradraget for særligt store renteudgifter, og også Enhedslisten, der efter alt at dømme vil være nødvendig parlamentarisk støtte for en ny regering, ønsker højere boligskatter.

Garantien mod højere boligskatter udstedes imidlertid også af SF's skatteordfører Jesper Petersen:

"Jeg er da glad for at få endnu en lejlighed til at slå fast, at vi ikke vil ændre boligskatten efter valget. Vi vil bruge skatten og skattepolitikken til at skabe øget lighed og til at bidrage til at få styr på økonomien - vi vil bare ikke bruge boligskatten til det. Det er en garanti - både den og det nuværende regelsæt om rentefradraget fortsætter," siger Jesper Petersen.

SF ønskede tidligere højere boligskatter
Målingens resultat kan imidlertid ikke kun tilskrives regeringens seneste angreb på S-SF's politik.  En tilsvarende meningsmåling på Altinget | Byg & Bo i oktober 2009 viste, at 58 pct. af vælgerne forventede stigende boligskatter under en S-ledet regering.

Indtil de to partier fremlagde deres fælles skatteudspil i sommeren 2009, var det da også SF's officielle politik at hæve boligskatterne, ligesom det også tidligere har været den socialdemokratiske formand Helle Thorning-Schmidts standpunkt.

Og for nylig kom det frem, at SF's finansordfører Ole Sohn på en lukket direktørkonference i september 2010 havde sagt, at det ville være en god idé at hæve boligskatterne og sænke personskatterne, men at "det vinder man jo ikke valg på at sige". 

Venstres skatteordfører Mads Rørvig fastholder trods alle afvisninger da også anklagen mod venstrefløjen:

"Når man hører Ole Sohn sige på et lukket møde, at man burde sætte boligskatten op, så er jeg bange for, at det er nærliggende for ham at skrue på det håndtag. Begge sider i Folketinget anerkender jo, at vi har en økonomisk udfordring på 50 mia. kr., som vi skal finde ude i fremtiden. Regeringen har anvist finansieringen, men oppositionen har ikke. Derfor kan jeg ikke fortænke vælgerne i at tænke, at de nok vil røre ved boligskatten," siger han.

Regeringen udhulede rentefradraget
Regeringen og Dansk Folkeparti gennemførte i 2009 skattereformen, der ikke rørte ved den direkte boligskat, men som til gengæld udhulede det rentefradrag, som er en væsentlig del af langt de fleste boligejeres økonomi. Værdien af rentefradraget bliver således som følge af reformen sænket fra ca. 33 pct. til ca. 25 pct. frem mod 2019.

Dén ændring var heller ikke annonceret af regeringen inden sidste folketingsvalg - men Mads Rørvig mener ikke, det svarer til et løftebrud på boligskatteområdet:

"Man kan ikke isolere rentefradraget til kun at handle om boliger. Det har ikke nødvendigvis noget med boliger at gøre. Og samtidig brugte vi jo den ændring til at sænke indkomstskatten. Det afgørende er, hvad ejendomsskatten er, og hvad ejendomsavancebeskatningen er," mener skatteordføreren.