Regeringsudspil vil stramme anvisningsregler for hver fjerde almene bolig i storbyer

I en stribe af landets kommuner vil regeringens udspil til en opdatering af parallelsamfundslovgivningen betyde, at der er særlige krav til beboersammensætningen i store dele af den almene boligmasse.

Det viser beregninger, som BL Danmarks Almene Boliger har lavet for Altinget.

Der er behov for at tænke flere almene boliger ind i byområder, så vi får den blandede by, og hvis vi skal kunne leve op til den kommunale anvisning fremadrettet

Solveig Råberg Tingey
Cheføkonom i BL - Danmarks Almene Boliger

Her fremgår det eksempelvis, at hver fjerde almene bolig i både Odense og København vil blive underlagt særlige krav, hvis man opretter de nye forebyggelsesområder, som regeringen foreslår.

Det skyldes, at byerne i forvejen har flere boligområder, der allerede er på enten ghettolisten eller listen over udsatte boligområder. 

Konkret vil det blandt andet betyde, at kommunerne ikke længere vil kunne anvise borgere, der ikke lever op til en række krav om rene straffeattester, beskæftigelse eller national oprindelse, til de områder.

Det vil ifølge Solveig Råberg Tingey, der er cheføkonom i BL, sætte den boligsociale anvisning i kommunerne under et stort pres.

”Det skaber udfordringer, når man fjerner så mange boliger fra den kommunale anvisning. Man må jo stille spørgsmålet, hvor de her mennesker skal bo henne,” siger hun.

Artiklen fortsætter under tabellen.

Rådmand: Behov for flere billige boliger
I Odense vil man ifølge Brian Dybro (SF), der er rådmand for kommunens socialforvaltning, imidlertid ikke akut komme til at mangle boliger at anvise til.

Men regeringens forslag vil på længere sigt skabe kapacitetsproblemer i kommunen, vurderer han.

”Problemet opstår ikke lige rundt om hjørnet. Men det kommer til at presse os på at have nok boliger, som folk har råd til at betale. Derfor hænger det her også uløseligt sammen med, at man er nødt til at få bygget flere almene boliger,” siger han.

Brian Dybro understreger, at han både deler regeringens ambition om blandede byer og mere forebyggelse af parallelsamfund. Men det kræver mere alment nybyggeri, hvis det skal lade sig gøre, mener han.

”Hvis man skal gøre regeringens udspil til virkelighed, så kommer man ikke uden om, at der skal bygges flere billige boliger. Det er helt afgørende. Man kan ikke stille krav til os som kommuner, hvis ikke vi har mulighed for at handle på dem,” siger han.

BL: Andre områder er også pressede
Også i BL mener cheføkonom Solveig Råberg Tingey, at mere nybyggeri er vejen frem.

”Der er behov for at tænke flere almene boliger ind i byområder, så vi får den blandede by, og hvis vi skal kunne leve op til den kommunale anvisning fremadrettet. Lige nu er tilgangen af betalelige boliger for lille langt de fleste steder, og her har almene boliger et huslejeniveau, der er til at betale. De skal tænkes ind,” siger hun.

Hun mener ikke, at det er en farbar vej blot at anvise folk til de resterende 75 procent af de almene boliger, der i København ikke vil være underlagt skærpede krav. Her er kapaciteten nemlig også begrænset, forklarer hun.

”Nogle af de områder er også tæt på grænsen på 30 procent ikke-vestlige indvandrere. Der er flere områder, der risikerer at komme på de her lister, hvis bare man flytter ganske få beboere. Det er svært at se, hvor man skal anvise folk til i de store byer,” siger Solveig Råberg Tingey.

København har en ret lav andel af almene boliger. Det er en udfordring

Curt Liliegreen
Direktør ved Boligøkonomisk Videnscenter

Boligøkonom: Svært at bygge billigt i København
Det er imidlertid slet ikke sikkert, at det er muligt at bygge de nye almene boliger, der efterspørges. 

Ifølge Curt Liliegreen, der er direktør ved Boligøkonomisk Videnscenter, bliver det svært at bygge almene boliger med en husleje, der kan betales af mennesker med lave indkomster. Det gælder særligt i København, hvor grundpriserne er høje, 

”København har som fuldt udbygget storby nogle udfordringer. Det er ikke så let at komme til at bygge nyt. Der er ikke mange grunde, og de nye byudviklingsgrunde ligger i havnearealerne, hvor der er meget dyrt. Det er selvfølgelig et problem for den almene boligsektor,” siger han.

Er det også problemer, der gælder i andre kommuner med høj andel af ikke-vestlige indvandrere? 

”Ikke i samme udstrækning. København er helt speciel i Danmark på grund af de meget højre grundpriser i udbygningsområderne. Dertil kommer, at København har en ret lav andel af almene boliger. Det er en udfordring,” siger han.