3F og Kooperationen: Kædeansvar i ny aftale bekæmper social dumping

Af Claus von Elling og Susanne Westhausen
Hhv. gruppeformand for 3F Byggegruppen og direktør i Kooperationen
Social dumping er fortsat et stort problem på det danske arbejdsmarked, og her er byggebranchen ingen undtagelse.
Den nyligt indgåede aftale mellem Kooperationen, arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder i Danmark, og 3F er et vigtigt skridt i bekæmpelsen af underbetalt arbejde og elendige arbejdsforhold i Danmark.
Det er nemlig første gang, at kædeansvar er blevet inkluderet i en dansk overenskomst. Men hvor er branchen som helhed? Hvad er det, man er bange for?
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Udlicitering skaber hav af problemer
Social dumping forekommer, når for eksempel udenlandske arbejdstagere ikke ansættes på danske løn- og arbejdsvilkår.
Problemet har været og er forsat, hvordan man kommer dette til livs.
Når danske entreprenører bruger underbetalt, udenlandsk arbejdskraft, er det de mange små håndværkerfirmaer rundt om i landet, der betaler prisen.
Claus von Elling og Susanne Westhausen
Hhv. gruppeformand for 3F Byggegruppen og direktør i Kooperationen
Opgaver i byggebranchen udliciteres eksempelvis ofte gennem en kæde af selskaber fra det ene selskab til det næste. På den måde har hovedentreprenøren ikke været ansvarlig for, hvad underentreprenøren lavede.
Dette har skabt et hav af problemer, men det har også sendt et signal om, at de store entreprenører og arbejdsgiver-organisationer ikke har set det som deres ansvar at stå på mål for ordentlige arbejdsforhold på de danske arbejdspladser.
Kædeansvar er afgørende
Det er derfor en nyhed, at der for første gang er lavet en overenskomst i Danmark, hvor såkaldt kædeansvar er inkluderet.
Kædeansvar betyder, at hovedentreprenøren nu tager ansvar og sikrer ordentlige, overenskomstmæssige arbejdsforhold hele vejen ned i kæden af underentreprenører.
Det er Kooperationen og 3F, der netop har indgået en aftale, som gør, at hovedentreprenøren nu tager ansvar for underentreprenørens misligholdelse af de indgående overenskomster på bygge- og anlægsområdet. Det er et afgørende skridt i den rigtige retning i kampen mod social dumping i byggeriet.
Social dumping er et massivt problem i den danske byggebranche. Her har der i mange år været store problemer med, at der i underskoven af underleverandører svindles med løn og arbejdsvilkår.
En forpligtende aftale om ansvar igennem hele kæden af underentreprenører er derfor et afgørende og effektivt redskab til at bekæmpe underbetaling og lønsnyd i de typisk meget lange kæder af underleverandører på store byggerier.
Men i virkeligheden burde dette slet ikke være en nyhed.
Branchen skal levere på skåltalerne
I krisetider er der alt mulig grund til at kigge indad. Dansk økonomi er presset, og det er bydende nødvendigt, at branchen holder hånden under de arbejdspladser, vi har, og ikke udnytter muligheden for at snyde på vægten og derved underminere vores eget arbejdsmarked i jagten på en hurtig profit.
Ved indgåelsen af overenskomstaftalen mellem Kooperationen og 3F, har Kooperationen sat det gode eksempel. Men der er også brug for, at branchens skåltaler nu forvandles til handling.
Man kan ikke på den ene side tale for, at små og mellemstore virksomheder i Danmark skal have en hjælpende hånd, og på den anden side modarbejde at alle konkurrerer på lige vilkår.
Det er med andre ord på tide, at branchen melder klart ud og måske også udviser en smule samfundssind. For når danske entreprenører bruger underbetalt, udenlandsk arbejdskraft, er det de mange små håndværkerfirmaer rundt om i landet, der betaler prisen.
Kædeansvar er ikke løsningen på alt, men det er et vigtigt skridt på vejen.
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- To typer lobbyister fylder på Dan Jørgensens kontor. Det kan være et problem, siger ekspert
- Dan Jørgensen roser EU's lobbyregister. Men han vil ikke blande sig i dansk model
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne
















