Aarhus-rådmand: Ti år med housing first har ikke båret frugt

DEBAT: Boligtilbud og -byggeri til borgere med lav betalingsevne kan løse hjemløshed, da det erstatter kortsigtede, ustabile løsninger. Folketing skal forene bolig- og socialpolitik gennem ydelses- og boligindsatser, skriver Kristian Würtz (S).

Af Kristian Würtz (S)
Rådmand for sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus Kommune

Det har været interessant og på sin vis også opløftende at følge debatten om hjemløshed i Altinget de seneste uger.

Opløftende, fordi der er udbredt enighed om housing first som afsæt for en fælles, strategisk indsats mod hjemløshed. Men ingen housing first uden houses. Det siger sig selv.

Desværre mangler der en stærk kobling mellem vores socialpolitik og vores by- og boligpolitik i Danmark, og det er en afgørende grund til, at ti år med housing first ikke har båret frugt – i hvert fald ikke i de største byer, hvor grundpriser og huslejer i samme periode har taget himmelflugten.

Der er nemlig ingen tvivl om, at en egnet bolig måske nok er det mest simple, men også et helt nødvendigt fundament for, at en samlet indsats, der kommer hele vejen rundt om det enkelte menneskes udfordringer – sociale, helbredsmæssige og jobmæssige – vil have effekt.

Boligmarkedet presser hjemløshed
Ved seneste hjemløsetælling havde Aarhus 750 hjemløse borgere.

Langt de fleste kan klare sig i egen bolig med støtte, hvis vi blot kan tilbyde en egnet bolig, der kan betales ud af en uddannelseshjælp, kontanthjælp eller førtidspension.

Men kombinationen af markant befolkningsvækst, lavere ydelser og markant stigende huslejer har skabt et boligmarked, som i sig selv er med til at forstærke problemerne med hjemløshed.

Vi har ganske enkelt brug for flere almene boliger til borgere med lav betalingsevne for at kunne forhindre unødvendigt lange ophold på herberg eller i andre kortsigtede løsninger.

Derfor har vi også brug for, at regering og folketing gør det mere gunstigt at bygge nyt for eksempel i kraft af pulje- eller grundtilskud eller en lavere grundkapitalsats.

Sats på boligbyggeri
Forslaget om at bygge 2.000 såkaldte "basalboliger" fra BL – Danmarks Almene Boliger er en helt oplagt model for at bygge boligmanglen i storbyerne væk med gode, varige boliger.

Dette bør følges af andre tiltag som for eksempel øget boligstøtte, der blev beskåret ved den seneste kontanthjælpsreform. Regeringen har en oplagt mulighed for det i sin varslede reform af ydelsessystemet.

Samtidig bør kommunerne have mulighed for at tildele udsatte borgere udslusningsboliger, selvom de ikke forudgående har haft ophold på et forsorgshjem eller botilbud.

Den mulighed har vi haft i Aarhus Kommune i kraft af vores frikommunestatus til stor gavn for sofasurfere, gadesovere og personer, der overnatter på varmestuer og lignende steder.

Desværre rinder muligheden rent lovgivningsmæssigt ud til nytår. Regering og folketing bør gøre den permanent for alle kommuner, så udsatte, boligløse borgere ikke presses ind i de nogle gange rå miljøer på forsorgsområdet. 

Det handler ikke om at underkende den dedikerede og fagligt kvalificerede indsats, som herberger og forsorgshjem yder.

Men vi hjælper bedst mennesker til en stabil og værdig tilværelse gennem permanent bolig og helhedsorienteret støtte.  

Forrige artikel Ph.d.: Beboerne og boligområderne er taberne i balladen om ghettoloven Ph.d.: Beboerne og boligområderne er taberne i balladen om ghettoloven Næste artikel Byggeaktører: Skærpede CO2-krav til branchen fører ikke til dyrere byggeri Byggeaktører: Skærpede CO2-krav til branchen fører ikke til dyrere byggeri
Fem store opgaver venter på Dybvads nye skrivebord

Fem store opgaver venter på Dybvads nye skrivebord

FORFREMMELSE: Som ny indenrigs- og boligminister skal Kaare Dybvad favne både den kommunale økonomi og rammerne for det levede liv. Med et kommunalvalg i sigte er der grobund for værdiorienteret substanspolitik.