Aktører: Bygninger skal også tænke sig om, hvis vi skal spare nok på energien

Af Troels Blicher Danielsen, Katrine Bjerre M. Eriksen, Jørgen Juul Rasmussen og Henrik W. Petersen
Hhv. adm. direktør i Tekniq Arbejdsgiverne, direktør i SYNERGI, forbundsformand i Dansk El-Forbund og forbundsformand i Blik og Rørarbejderforbundet

Der er generelt store gevinster at hente ved at lade bygningerne tænke sig om – ikke mindst når det gælder opvarmning. Faktisk viser en rapport fra EA Energianalyse, at man ved intelligent varmestyring kan spare op til otte procent af forbruget i enfamiliehuse og etageboliger, mens besparelsen er op til hele 14 procent i butikker og andre erhverv.

Alligevel oplever vi alt for ofte, at de intelligente installationer ”glemmes”, når der skal energirenoveres – ligesom bygningsejere og -lejere ikke interesserer sig voldsomt for bygningernes drift. I sidste ende kan det betyde, at installationen af bygningsautomatik nedprioriteres og måske endda skæres helt væk i løbet af byggeprocessen for at nedbringe den kortsigtede pris.

Samtidig er der ofte to udfordringer i forbindelse med udbud. For det første glemmer eller nedprioriterer man intelligente installationer og energioptimering i selve udbudsmaterialet. For det andet medfører manglende samarbejde og koordinering mellem underentreprenører, at der er dårlig integration af systemer og manglende fælles overblik over de forskellige tekniske løsninger med blandt andet lys, ventilation, varme og persienner.

I sidste ende er konsekvensen, at vi ikke får udnyttet det fulde potentiale, og den grønne omstilling bliver langt dyrere end nødvendigt. Så i stedet for at spilde vores ressourcer, bør vi sammen kombinere grøn tankegang med sund økonomisk tænkning.

Flere skal have råd til energirenovering
Derfor håber vi også, at regeringen og Folketingets partier efter sommerferien vil kigge nærmere på, hvordan vi kan sørge for, at flere får både lyst og råd til at energirenovere og investere i mere intelligente installationer.

I sidste ende er konsekvensen, at vi ikke får udnyttet det fulde potentiale, og den grønne omstilling bliver langt dyrere end nødvendigt. 

Troels Blicher Danielsen, Katrine Bjerre M. Eriksen, Jørgen Juul Rasmussen og Henrik W. Petersen

Det kan for eksempel ske ved at nytænke Boligjobordningen, så materialeudgifter til grønne investeringer også støttes af ordningen, og ved at indføre mulighed for, at boligejere fremover kan opspare flere års fradrag til større og mere omfattende energirenoveringer.

Også i den offentlige sektor er der et stort klimapotentiale ved at investere i klogere bygninger. Ifølge klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren er det muligt at spare 42.000 tons CO2 om året ved at gøre de offentlige bygninger mere energieffektive.

Hvis vi stiller krav til årlige energibesparelser i alle offentlige bygninger, vil det derfor både sætte fart på den grønne omstilling, gøre bygningerne sundere og rarere at opholde sig i og skære markant ned på de offentlige energiregninger.