Debat

Alliance for bæredygtig infrastruktur: CO2-krav til anlæg af infrastruktur ligger lige til højrebenet

I regeringens udspil til en infrastrukturplan medregnes CO2-aftryk fra anlægsfasen ikke. Dermed overser man potentielle gevinster for klima og dansk erhvervsliv. Stil CO2-krav til anlæg af infrastruktur, skriver en alliance for bæredygtig infrastruktur på tværs af industri, fagforeninger og grønne organisationer.

Da Storebælt og Øresundsbroen blev bygget, blev der opbygget en enorm viden inden for rådgivning og materialer,
som siden har skabt en dansk knowhow i verdensklasse. Det kan vi gøre igen, skriver en alliance for bæredygtig infrastruktur.<br>
Da Storebælt og Øresundsbroen blev bygget, blev der opbygget en enorm viden inden for rådgivning og materialer, som siden har skabt en dansk knowhow i verdensklasse. Det kan vi gøre igen, skriver en alliance for bæredygtig infrastruktur.
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Beregninger i regeringens klimapartnerskab for byggeri og anlæg anslog et årligt CO2-reduktionspotentiale på knap 700.000 tons årligt ved at stille krav til klimaaftryk ved etablering af infrastruktur. Det svarer til, man med blot ét tiltag kan hente tre procent af de 70 procent, som hele Danmark skal nå i 2030.

Beregninger alene bringer os ikke i mål med 70 procent. Der skal også reel handling til.

Alliance for bæredygtig infrastruktur
Se afsendere i faktaboks

At infrastruktur fylder meget, kan også ses i regeringens strategi for grønne offentlige indkøb, som oplyste, at byggeri og infrastruktur samlet set udgør 2,6 millioner tons CO2 årligt, hvilket betyder, at hele 22 procent af al CO2-udledning fra offentlige indkøb kommer fra byggeri og infrastruktur.

Brug for politisk prioritering
Følger man det reduktionspotentiale og ambitionen for den offentlige indkøbsstrategi, som det blev formuleret i indkøbsstrategien, så burde sagen være klar: Den ”offentlige sektor skal være i front i den grønne omstilling (…) Med ’Grønne indkøb for en grøn fremtid’ lægger vi sporene til en fremtid, hvor de offentlige indkøb har et markant lavere klimaaftryk og bidrager til de danske klimamål.”

Men i regeringens infrastrukturudspil medregnes CO2-aftryk fra anlægsfasen ikke. Alene med det store reduktionspotentiale burde CO2-krav ellers være oplagt. Derudover er der faktisk flere andre gode argumenter for CO2-krav.

Alliance for bæredygtig infrastruktur

Torben Möger Pedersen, formand for klimapartnerskabet for den finansielle sektor og direktør i Pension Danmark, Michael Lundgaard Thomsen, formand for klimapartnerskabet for energiintensiv industri og direktør for Aalborg Portland, Jørgen M. Clausen, bestyrelsesformand i Danfoss og formand for AlsFynBroen, Christian Ibsen, direktør for Concito, Michael Svane, direktør for DI Transport Henrik Garver, direktør for FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Claus von Elling, 3F, Gruppeformand, Byggegruppen, Dorthe Mathiesen, chef for DI Dansk Beton, og Carsten Riisberg Lund, Cement President i FLSmidth.

De offentligt ejede infrastrukturselskaber er i fuld gang med at regne på klimaaftrykket fra deres anlægsprojekter. Det samarbejder de om med styrelser, kommuner, industrier og brancheorganisationer med det formål at ensarte klimaarbejdet på anlægsområdet.

Men de mangler en klar politisk prioritering, så der ikke kun regnes på klimaaftrykket, men også stilles krav til reduktioner. Beregninger alene bringer os ikke i mål med 70 procent. Der skal også reel handling til.

Byggebranchen står ligeledes klar i startblokken.

CO2-krav vil skabe en dansk styrkeposition for rådgivere, entreprenører og materialeproducenter. Fuldstændig som da Storebælt og Øresundsbroen blev bygget. Dengang blev der opbygget en enorm viden inden for rådgivning og materialer, som siden har skabt en dansk knowhow i verdensklasse. Det kan vi gøre igen.

Alliance for bæredygtig infrastruktur
Se afsendere i faktaboks

Rådgivere, entreprenører og materialeproducenter vil gerne ud over stepperne med anbefalingerne fra klimapartnerskaberne. De arbejder allerede med mere klimavenlige materialer, løsninger og byggepladser, så det er bestemt ikke, fordi tingene står stille, men en politisk beslutning vil accelerere og målrette den udvikling.

Her gemmer der sig også en eksportmulighed gemt.

Stil CO2-krav
CO2-krav vil skabe en dansk styrkeposition for rådgivere, entreprenører og materialeproducenter. Fuldstændig som da Storebælt og Øresundsbroen blev bygget. Dengang blev der opbygget en enorm viden inden for rådgivning og materialer, som siden har skabt en dansk knowhow i verdensklasse. Det kan vi gøre igen.

Hvordan kommer vi så i gang?

Det kan gøres ved at stille krav om CO2-reduktioner med anvendelse af infrastrukturselskabernes fælles værktøj InfraLCA og så have det krav med som et væsentligt tildelingskriterie. Som sagt regner infrastrukturselskaberne allerede på klimaaftryk ved deres anlæg. Og i Norge, Sverige og Holland har man i årevis stillet CO2-krav i udbuddene.

Vil det så spænde ben for nogle projekter, fordi de bliver for dyre. Nej!

Vores vurdering af markedet er, at CO2-krav kun vil give en marginal meromkostning, som ikke vil have afgørende indflydelse på om projekter bliver gennemført eller ej.

Klimagevinsten er markant. Det er de øvrige gevinster også. Lad os komme i gang.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Möger Pedersen

Formand for CBS, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Fonden Danish Society for Education and Business, Gefion Gymnasium samt Klimapartnerskabet for Finanssektoren, fhv. administrerende direktør, PensionDanmark
cand.polit. (Københavns Uni. 1984)

Michael Lundgaard Thomsen

Direktør, Aalborg Portland A/S, formand, regeringens klimapartnerskab for energitung industri
MSc i Manufacturing Management (Aalborg Uni 1989), Executive MBA ( Aarhus Business School 2001)

Jørgen Mads Clausen

Fhv. adm. direktør (1996-2008) og formand for Danfoss (2009-22), kammerherre
Ingeniør (DTU 1972), MBA (Wisconsin Uni. 1975), pilot (1978)

0:000:00