Altinget udnævner ny redaktionschef

Med en ny redaktionschef og en nyansat journalist styrker Altinget igen sin dækning af dansk politik.
Forsideredaktør Cecilie Gormsen får fra 1. september titel af redaktionschef og indtræder dermed i den redaktionelle ledelse sammen med chefredaktør Jakob Nielsen.
Cecilie Gormsen bliver leder af et nyt forsidehold, der skal styrke den løbende dækning af dansk og europæisk politik på Altingets gratis forside. Som redaktionschef får hun også ansvaret for den daglige prioritering og for planlægning af dækningen af større politiske begivenheder.
"Cecilie Gormsen er en af Danmarks dygtigste netjournalister med et meget skarpt blik for, hvad der virker digitalt. Hun har samtidig et imponerende overblik over detaljerne i dansk politik og en sikker fornemmelse for, hvordan et seriøst medie som Altinget skal kombinere væsentlighed med fascination og aktualitet," siger chefredaktør Jakob Nielsen.
Den 29-årige Cecilie Gormsen er uddannet journalist og har været ansat på Altinget siden 2015 efter et par år på Berlingske.
Samtidig har Altinget ansat Kristine Korsgaard, 37, som politisk journalist. Hun kommer senest fra en stilling som pressemedarbejder i Børne- og Socialministeriet og har tidligere skrevet for både Kristeligt Dagblad og Politiken.
Hun skal også indgå i det nye forsidehold og bidrage til at styrke Altingets brede dækning af dansk politik.
Altingets nye forsidehold består desuden af nyhedsredaktør Kasper Frandsen. Han har tidligere dækket udviklingsbistand på Altinget, men vil fremover fungere som fast nyhedsredaktør.
Med mere end 20 fastansatte journalister er Altinget Danmarks største politiske netavis, der hver uge udkommer med 19 nicheportaler samt den gratis forside.
"Vi har en klar ambition om at være et forum for den demokratiske samtale i Danmark. Det er vi i høj grad allerede på vores nicheportaler, og med den nye satsning med et stærkt forsidehold tager vi et stort skridt i retning af at nå en bredere læserskare i den daglige dækning," siger Jakob Nielsen.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne



















