Besparelser med god effekt er kodeordet

Fra Dansk Energis side synes vi, det er glædeligt, at Dansk Byggeri i deres debatindlæg "Pas på monopoler - også på energiområdet" i Altinget.dk har meninger om og holdninger til energiselskabernes energispareindsats. 

At andre aktører har interesse for området betyder, at vi for alvor har fået sat energieffektivisering på dagsordenen i Danmark, og at kommercielle aktører ser mulighederne for at skabe forretning på området. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi for alvor får løftet energieffektiviseringsopgaven og får sat gang i energirenoveringen af den eksisterende bygningsmasse.

Det er som sagt en stor opgave, som Danmark, men også vores medlemmer -
energiselskaberne - står over for i disse år. Alle gode input og ideer er derfor altid velkomne.

Energibesparelser
Energiselskaberne i Danmark leverer hvert år besparelser svarende til en værdi på mere end 7 mia. i besparelsernes levetid. Kunderne har investeret op mod 4 mia. og energiselskaberne har bruget i omegnen af 650 mio. kr. for at få tingene til at ske. Det er en model, der har bevist sit værd. En god forretning for samfundet og for kunderne.

Energiselskaberne har forpligtet sig til at løse opgaven med at få forbrugerne til at investere i energieffektivitet så omkostningseffektivt som muligt under devisen, at alle sparede kWh er lige gode uanset, hvor de er gennemført. Det betyder, at vi skal finde de besparelser, der kræver færrest ressourcer, "at få folk overtalt til at gennemføre" og dermed også i høj grad de besparelser, der privatøkonomisk giver mest mening.

Cirka 20 procent af de besparelser, energiselskaberne leverer, gennemføres i husholdninger, og 16 procent i offentlige og private handel- og servicevirksomheder, og cirka 30 procent i klimaskærm og bygningernes tekniske installationer. Så de, der påstår, at vi ikke gør noget ved bygningerne, tager fejl.

Dansk Byggeris forslag til ændringer af energiselskaberens indsats løser på ingen måde den reelle udfordring, vi står over for - hvordan sikrer vi en effekt af indsatsen i bygninger, der er sammenlignelig med effekten af indsatsen i industrien.

Kamilla Thingvad
Chefkonsulent, Dansk Energi

God og langvarig effekt
Det er klart, som også den netop gennemførte evaluering peger på, at set i forhold til renoveringen af den eksisterende bygningsmasse kan det være en udfordring - både at få lavet de "rigtige" og gode besparelser og samtidig gøre det til en pris, der kan accepteres. Dansk Energi og vores medlemmer arbejder for at fremme de besparelser, der giver god og langvarig effekt.

Men vi mener ikke, det skal være på bekostning af omkostningseffektiviteten. Med andre ord er det ikke et mål i sig selv at lave en vis mængde renoveringer i bygningerne. Det vigtigste er, at besparelserne har effekt, og at opgaven løses så omkostningseffektivt som muligt.

Vores medlemmer arbejder målrettet på løbende at øge samarbejdsfladerne. Det er helt nødvendigt at skabe nye relationer og løsninger, hvis vi skal nå det store energisparemål.

Rig mulighed for samarbejde
I evalueringen konkluderes, at der intet er at udsætte på konkurrenceudsættelsen, og at aktører med konkurrencedygtige løsninger har rig mulighed for at indgå samarbejder med energiselskaberne. Alene elselskaberne har mere end 1.200 navngivne samarbejdspartnere, hvoraf cirka 1.000 er håndværkere. Dertil skal lægges alle de mange aftaler, fjernvarme-, gas- og olieselskaberne har lavet med private aktører.

Godt halvdelen af de midler, elselskaberne opkræver, går via aftaler med eksterne aktører eller direkte som tilskud til kunderne. Den anden halvdel bruges af elselskaberne primært til rådgivning af kunder og dernæst en begrænset andel til administration.

Dansk Byggeris forslag til ændringer af energiselskaberens indsats løser på ingen måde den reelle udfordring, vi står over for - hvordan sikrer vi en effekt af indsatsen i bygninger, der er sammenlignelig med effekten af indsatsen i industrien.

Dansk Byggeri skulle derfor i vores optik, i stedet for at udtænke modeller for ikke-problemer, bruge lidt mere tid på at komme med reelle bud på, hvordan vi sikrer, at det er de rigtige besparelser, der gennemføres både inden for og uden for energiselskabernes spareforpligtelse. Det er der behovet ligger.