Debat

BL: Nøglen ligger i folkeskolen

DEBAT: Skolerne har afgørende betydning for udsatte boligområders udvikling. Derfor skal boligorganisationer samarbejde med lokale folkeskoler om læringsprojekter, skriver administrerende direktør for BL, Bent Madsen. 

"Med den ny heldagsskole er det blevet endnu mere oplagt, at boligområder og skoler finder sammen i meningsfulde samarbejder om større læringsprojekter," skriver Bent Madsen, adm. direktør i BL&nbsp;–&nbsp;Danmarks Almene Boliger. <br><br>
"Med den ny heldagsskole er det blevet endnu mere oplagt, at boligområder og skoler finder sammen i meningsfulde samarbejder om større læringsprojekter," skriver Bent Madsen, adm. direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.

Foto: Anna-Lene Riber/BL
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bent Madsen

Administrerende direktør for BL – Danmarks Almene Boliger

For nylig fremlagde Ingar Brattbakk, forsker ved det norske Senter for Velferds- og Arbeidslivsforskning ved Høgskolen i Oslo og Akershus, nogle forskningsresultater fra Norge ved en konference hos Statens Byggeforskningsinstitut. Han havde undersøgt, hvorfor etnisk norske i stigende grad fraflyttede boligområder med stor andel af beboere med anden etnisk herkomst end norsk. Resultatet er ret slående. Undersøgelsen viser nemlig, at en af de største grunde til, at folk flyttede væk, var, at de var utilfredse med den lokale skole – enten kvalitetsmæssigt eller i forhold til mængden af ikke-etniske kontra etniske elever. Begrebet kaldes i forskerverdenen lidt kynisk for ”white flight”. Og når de fraflyttede efterfølgende skal finde ny bolig, undgår de at bosætte sig i områder, hvor andelen af ikke-etnisk norske er høj. Det kaldes så ”white avoidance”. Også her er skolens kvaliteter og elevsammensætning af afgørende betydning.

Skolerne har altså afgørende betydning for især udsatte boligområders udvikling. Ikke bare i forhold til, hvem der til- og fraflytter området, men på alle områder. Havde man lavet en tilsvarende undersøgelse i Danmark, tænker jeg, at resultatet var blevet nogenlunde det samme.

Samarbejde om læringsprojekter

Derfor har samarbejdet mellem boligorganisationer og de lokale folkeskoler i længere tid haft stor fokus – ikke mindst efter at skolereformen er trådt i kraft. Fagbladet Boligen offentliggjorde i starten af juni en undersøgelse gennemført af A&B Analyse, og den viste, at i tre ud af fire udsatte boligområder er der nu etableret formaliserede samarbejder mellem boligområdernes medarbejdere og den lokale skole. Og i over halvdelen af områderne har man en fast kontaktperson på skolen.

Fakta
Boligdebatten på Altinget: by og bolig har til formål at fokusere og styrke den boligpolitiske debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: by og bolig derfor eksperter, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for boligområdet.


Boligdebatten vil i den kommende tid diskutere trygheden i udsatte boligområder. Politiets seneste tryghedsindeks viste, at der trods faldende kriminalitetsrater i de udsatte boligområder fortsat er mange beboere, der føler sig utrygge. Hvad er forklaringen, og hvordan kan man sikre, at flere oplever tryghed også i de udsatte områder?

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]

Disse samarbejder er ikke kun til for at gribe fat i de mest utilpassede unge i tide. Med den ny heldagsskole er det blevet endnu mere oplagt, at boligområder og skoler finder sammen i meningsfulde samarbejder om større læringsprojekter. Der findes mange strålende konkrete eksempler på, hvordan skoler og boligområder kan samarbejde. På for eksempel Abildgårdskolen i Vollsmose har boligområde, skole og en fodboldklub fundet sammen i et samarbejde, som dårligt kan være mere meningsfuldt. Her har man integreret alle drenges lidenskab for fodbold med matematikundervisningen. På den måde opstår nye læringsmetoder. Bare ordet ”fodboldregning” gør mig i godt humør. Og metoden virker.

Skolepolitik og boligpolitik hænger sammen

I det hele taget er det stærkt undervurderet, hvor meget den slags samarbejder sammen med efterhånden flere års benhård og vedholdende boligsocial indsats faktisk allerede har løftet opgaven med at forbedre både undervisningen og uddannelsesniveauet i de udsatte områder. Beregninger, som AE-rådet har lavet for Danmarks Almene Boliger, viser, at andelen af unge i alderen 16-25 år, der ikke har taget eller har påbegyndt en uddannelse ud over grundskoleniveau de seneste fem år, er faldet fra 38 til 28 procent, svarende til at næsten 1.000 flere unge i de 33 boligområder på regeringens G-liste er kommet i gang med eller har afsluttet en uddannelse ud over grundskoleniveau. Og hvor det før var piger med etnisk baggrund, som forbedrede statistikkerne, så er det nu drengene, som rykker sig den rigtige vej. Det er endda kun ét af mange markant positive resultater, som er opnået de seneste år.

Skolerne har afgørende betydning for især udsatte boligområders udvikling. Ikke bare i forhold til, hvem der til- og fraflytter området, men på alle områder.

Bent Madsen
Administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger

Sidekammerateffekten gælder både i og uden for klasseværelset. På den måde hænger skolepolitik og boligpolitik uløseligt sammen. Og som på så mange områder, findes de virkningsfulde løsninger i de tætte samarbejder imellem forskellige aktører.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Madsen

Adm. direktør, BL - Danmarks Almene Boliger
cand.polit. (Københavns Uni. 1990)

0:000:00