BL: Vi skal lære af de positive erfaringer fra ghettoområder

DEBAT: BL ved, hvordan det kan lade sig gøre at udvikle en såkaldt "ghetto" til et velfungerende alment boligområde. Den viden bør regeringen lytte til i forbindelse med den nye lovgivning på området, skriver Palle Adamsen. 

Af Palle Adamsen
Formand, BL – Danmarks Almene Boliger

Ishøjplanen er ét af de almene boligområder, der tidligere har været på den såkaldte "ghetto-liste", som skiftende regeringer har offentliggjort. Ishøjplanen var et boligområde med for meget ballade, containerbål og bil-afbrændinger.

Et sted med for mange på offentlig forsørgelse, og som med omverdenens briller i al sin beton-tristesse lukkede sig om sig selv. Der boede – og bor fortsat – omkring 5.000 mennesker på matriklen på den københavnske vestegn.

Ghetto blev velfungerende
Men i dag hedder området Vejleåparken og er et eftertragtet boligområde i hovedstadsområdet. Tilflyttere fra andre dele af landet vil gerne bo i de dejlige boliger tæt på centrum af København.

Der er en fremragende folkeskole og et godt naboskab. Derfor er ventelisterne lange, og de nye, som flytter ind i Vejleåparken, er i arbejde. Udviklingen er vendt.

Når jeg fremhæver udviklingen i Ishøj, er det, fordi den er et vigtigt apropos til forhandlingerne om regeringens parallelsamfundspakke.

Den tidligere Ishøjplan er et af flere eksempler på, at det kan lade sig gøre at udvikle en såkaldt "ghetto" til et velfungerende alment boligområde. Også inden for eksisterende lovgivning.

Journalister ynder at sige, at den dårlige historie er den gode historie, og den gode historie er en dårlig historie. Måske er det derfor, at man kun hører om problemer i Tingbjerg, Vollsmose eller Mjølnerparken og aldrig hører om de positive historier. Om udviklingen i Vejleåparken. Eller Aalborg Øst. Eller Rosenhøj i Aarhus.

Det ikke bare ærgerligt. Det er også dumt.

Vi ved, hvordan udvikling kan vendes 
For historien om den store forandringsproces i Ishøj er historien om, at den almene sektor og regeringen umiddelbart stræber efter det samme – nemlig at skabe en positiv udvikling i de såkaldte "ghetto"-områder. 

Det er historien om, at vi – almene boligorganisationer, Landsbyggefonden, kommuner og andre aktører – er i fuld gang, har været det længe og har succes med det. Et hurtigt kig på Landsbyggefondens 50 års jubilæumsside taler for sig selv.

Vi ved, hvad der skal til for at vende udviklingen i de mest udsatte boligområder i Danmark. Den viden bør der lyttes til, når den nye lovgivning på området skal lægges fast.

I regeringens udspil kan jeg se, at man har lyttet til nogle af BL's ønsker og forslag, og det vil jeg gerne – ligesom jeg tidligere har gjort – kvittere for.

Men jeg kan også konstatere, at der er meget, som man ikke har lyttet til. Og som set fra min stol bringer os længere væk fra målet om at skabe en positiv udvikling i de såkaldte "ghetto"-områder.

Tag nu kravet om, at de mest udsatte boligområder i 2030 højst må indeholde 40 procent almene familieboliger. I bedste fald er det blot uigennemtænkt. I værste fald ideologisk bragesnak uden tanke på effekt og menneskelige konsekvenser.

Meget tyder på, at regeringen er inspireret af Gellerup, hvor andelen af almene familieboliger efter omdannelsen formentlig kommer ned på 30 procent – og så har man lagt 10 procent til!  

Krav om familieboliger giver ikke mening alle steder
Hertil må jeg blot konstatere, at det er rigtigt, at andelen af familieboliger i Gellerup vil falde. Men årsagen er, at det giver mening lige præcis i Gellerup. Andre steder i landet vil kravet om maksimum 40 procent familieboliger overhovedet ikke give mening.

Her vil kravet alene ødelægge årtiers arbejde og sende almindelige familier ud af deres boliger til en håbløs situation.

Tag eksempelvis Agervang i Holbæk. Området er et af de 16 områder, som vil være omfattet af kravet om maksimalt 40 procent almene familieboliger inden 2030.

Ifølge regeringsforslaget skal det ske ved salg, nybyggeri af private boliger, omdannelse af almene familieboliger til ældreboliger eller ungdomsboliger eller nedrivning.

Men det giver ingen mening i Agervang.

Her har man lige investeret hundrede millioner af kroner i at opgradere boligområdet, så det er gode familieboliger til en husleje, som også folk med lavere indtægter kan klare at betale. Og Holbæk mangler billigere boliger.

Hvis 40-procent-kravet gennemføres, kan man jo så spørge regeringen, hvorfor disse mennesker overhovedet skal flytte, og hvor de så skal bo?

Lyt til, hvad der virker 
Ambitionen om "ingen ghettoer i 2030" skræmmer mig overhovedet ikke. Tværtimod. Med de gode muligheder, redskaber og eksisterende viden, som vi har, og de resultater, vi i de almene boligområder har leveret allerede, er det en ambition, som jeg deler.

Det foruroligende er spørgsmålet: Ønsker regeringen at nå ambitionen om "ingen ghettoer i 2030" gennem en udvikling af de såkaldte "ghetto"-områder. Eller ved at afvikle den almene sektor. 40-procent-kravet leder desværre tankerne hen på det sidste.

For nok er Agervang præget af, at mange beboere er uden for arbejdsmarkedet og mangler uddannelse – men skulle man så ikke hellere intensivere bestræbelsen på at skaffe folk i job eller uddannelse i stedet for at stigmatisere dem på en mere eller mindre tilfældig "ghetto"-liste og rive deres hjem ned?

Mit klare budskab til de politikere, som nu forhandler udspillet om parallelsamfundspakken, og som ønsker at udvikle de såkaldte "ghetto"-områder i positiv retning og væk fra diverse lister, er derfor:

Drop planøkonomiske procentsatser. Lyt til dem, der ved, hvad der virker, og som rundt omkring i landet kan levere solide eksempler på, at den almene sektor sammen med kommunerne har omdannet "ghettoer" til velfungerende boligområder.

En one-size-fits-all-model virker ikke. Fokusér i stedet på, at der udvikles lokale løsninger i forhold til de aktuelle boligområder. Gennemtænkte, individuelle løsninger baseret på de svagheder og styrker, som boligområdet og den omgivende by har. Det giver resultater!

Forrige artikel Brancheformand: Ingen fornuft i at sløjfe 1,5 milliarder til energibesparelser Brancheformand: Ingen fornuft i at sløjfe 1,5 milliarder til energibesparelser Næste artikel Kaare Dybvad: Regeringens hule landsbypolitik giver ingen syndsforladelse Kaare Dybvad: Regeringens hule landsbypolitik giver ingen syndsforladelse
S advarer imod ideologisk slåskamp om snerydning

S advarer imod ideologisk slåskamp om snerydning

KONKURRENCE: Det er ideologisk firkantet lovgivning, at kommuner ikke må tilbyde saltning og snerydning på private fællesveje, lyder det fra S. Danske Parcelhusejere vil dog helst være helt fri for kommunal indblanding.