Bo-Vita svarer beboerformand i Mjølnerparken: Vi har handlet med beboernes bedste for øje

Muhammad Aslam fremfører i sit debatindlæg en række alvorlige påstande om Bo-Vita og min rolle som formand i Bo-Vita i udviklingen af Mjølnerparken. Derfor vil vi gerne præcisere, hvad der faktisk skete.
Ghettoloven blev vedtaget i december 2018 med støtte fra 80 procent af Folketingets medlemmer. Allerede inden da, umiddelbart efter regeringens præsentation af parallelsamfundsplanen på et pressemøde i Mjølnerparken i marts samme år, begyndte vi i Bo-Vita at overveje, hvilke løsninger der ville være ansvarlige og mulige – både for boligafdelingen Mjølnerparken og for os som boligorganisation.
Lovgivningen stillede boligorganisationerne over for et valg: Nedrivning, frasalg eller ommærkning af familieboliger. Bo-Vita og Københavns Kommune fravalgte hurtigt nedrivning.
Ommærkning ikke var en realistisk løsning
På et afdelingsmøde i 2019 vedtog beboerne et forslag om at ommærke en del af familieboligerne til ældre- og ungdomsboliger. Forslaget blev grundigt vurderet, men viste sig ikke at være muligt at gennemføre.
En ommærkning ville kræve, at familieboligerne blev bygget om, så de levede op til kravene til henholdsvis ældre- og ungdomsboliger.
Bo-Vita har altid arbejdet for beboerne.
Jan Hyttel
Formand, Bo-Vita
Det ville betyde ændringer i hele opgangsstrukturen og installation af nye køkkener og badeværelser i mindre boliger.
Det tekniske omfang og antallet af nødvendige indgreb ville gøre projektet ekstremt dyrt. En beregning viste, at ommærkningen ville koste et trecifret millionbeløb, som hverken boligafdelingen Mjølnerparken eller Bo-Vita havde mulighed for at finansiere.
Derudover havde beboerne i Mjølnerparken allerede i 2015 med næsten 90 procent flertal, vedtaget en fysisk helhedsplan. Den byggede på, at boligerne forblev familieboliger, og omfattede blandt andet renovering samt opførelse af nye tag- og ungdomsboliger. En ommærkning ville ændre grundlaget for planen og gøre den umulig at gennemføre – både fysisk og økonomisk.
På den baggrund vurderede Bo-Vita, at ommærkning ikke var en realistisk løsning.
Naturlig fraflytning ikke en reel mulighed
Det er korrekt, at loven giver mulighed for at nedbringe andelen af familieboliger gradvist ved naturlig fraflytning. Denne model blev fravalgt på grund af de praktiske og økonomiske konsekvenser.
Det er ikke praktisk muligt at ændre én bolig ad gangen, og man kan ikke gradvist omdanne familieboliger til ungdoms- eller ældreboliger uden at få hele opgange eller blokke ledige. Denne løsning ville blive alt for dyrt for beboerne.
Gennemførelsen af et sådant byggeprojekt vil trække ud over alt for mange år, og en renovering af boligafdelingen var påtrængende.
Bo-Vita har altid arbejdet for beboerne. Organisationsbestyrelsen består af beboere, der er valgt af beboere til at varetage vores fælles interesser.
Fokus har gennem hele forløbet været på at tage hensyn til den enkelte familie. Nogle beboere er desværre blevet genhuset flere gange, men ikke fordi det var ønsket fra Bo-Vitas side.
Bo-Vita er ikke part i retssagen
I forhold til den verserende retssag ved Østre Landsret har beboere fra Mjølnerparken anlagt sag mod staten, ikke mod Bo-Vita. Hvis dommen ved EU-Domstolen en dag fører til en ændring i vurderingen af lovens indhold, vil det således være en sag mellem borgerne og staten.
Bo-Vita var desuden ikke arrangør af besøget i Mjølnerparken 18. juni i år, hvor regeringens ghettorepræsentanter deltog.
Når jeg ser på Mjølnerparken i dag, er det med stolthed over den kæmpemæssige opgave, som vi alle har løst.
Jan Hyttel
Formand, Bo-Vita
Som boligorganisation var vi inviteret som deltagere, sammen med ghettorepræsentanter, Københavns Kommune og politiet.
Der er meget at lære af en så kompleks sag, som vi har skullet løfte med udgangspunkt i den lovgivning, vi alle er underlagt. Vi har handlet med beboernes bedste for øje og med respekt for den situation, vi har stået i.
Meget er lykkedes, men ikke alt. Når jeg ser på Mjølnerparken i dag, er det med stolthed over den kæmpemæssige opgave, som vi alle har løst.
Samtidig er vi i fuld gang med at undersøge, hvordan oplevelsen har været for de beboere, der blev genhuset fra Mjølnerparken, ligesom vi følger, hvordan det går for både dig og de øvrige beboere, der i dag bor i Mjølnerparken.
Artiklen var skrevet af
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne




















