Det nuværende boligskattesystem er en dødssejler. Nu vil politikere gentage fiaskoen

Der går nærmest ikke en dag, uden at der kommer nye besynderlige historier om ejendomsbeskatningen.
Først fik vi ejendomsvurderinger, som med ministerens egne ord var helt hen i vejret.
Siden er der løbende opstået adskillige forsinkelser af vurderingerne – med udsættelser, foreløbige vurderinger og indekserede vurderinger til følge, så ingen længere er klar over, hvilken vurdering der skal lægges til grund for årets beskatning.
Ensartede grunde vurderes højst forskelligt, og er man uheldig, bliver man sat i skat af naboens ejendom.
Vi har set konkrete eksempler på, at helt identiske dobbelthuse er blevet vurderet højst forskelligt uden nogen grund. Og en dame fra Fyn var så uheldig, at hun blev sat i skat af sine naboers ejendomme, fordi it-systemet ikke kan håndtere nylige udstykninger. Hun måtte så agere skatteopkræver hos naboerne.
Ingen forstår boligskatten
De fleste husejere har modtaget talrige, meget lange, men absolut uforståelige breve fra Vurderingsstyrelsen og Skattestyrelsen.
En del har måttet betale strafrenter på grund af myndighedernes forsinkelser. Faktuelle fejl i vurderingsgrundlaget bliver ikke rettet, fordi myndighederne ikke mener, at det får tilstrækkelig betydning for skattebetalingen.
Alt sammen effekten af at et it-system til et hemmeligt beløb på i hvert fald seks milliarder kroner ikke virker.
Ingen tænkte på borgerne. Ingen tænkte på, at reglerne gerne skulle kunne administreres. Og ingen tænkte på, at det er svært at have tillid til et system, som ingen forstår.
Peter Loft
Formand for Skattebetalerne
Den slags burde jo berøve de ansvarlige politikere deres nattesøvn – især op til et valg. Men det synes langt fra at være tilfældet.
Ingen ansvarlige politikere har ønsket at tage hånd om alle disse begrædeligheder. Skatteministesteren har udtalt om et enkelt klagepunkt, at det forekommer hende "tosset", men andet er der ikke sket.
I Folketinget synes der ikke at være særlig bekymring over, at ingen forstår deres boligskat, at ingen længere stoler på myndighedernes oplysninger, eller at ingen overhovedet kan overskue regelsættet.
Hensyn til boligejerne
Mens bestræbelserne på at komme de betrængte borgere til undsætning således glimrer ved deres fravær, har to af regeringspartierne flirtet med tanken om at udbygge det nødlidende boligskattesystem med en helt ny avanceskat på fast ejendom. Man ønsker at sætte et tårn på en kondemneret ejendom.
Politikerne lader alle de nuværende problemer for borgerne være uløste. Til gengæld kan man være sikker på, at et nyt skattesystem vil udløse en række nye problemer, afdække uigennemtænkte løsninger og skabe uforståelige afgørelser – oven i alle de eksisterende.
Man glemmer åbenbart fuldkommen, at det er almindelige borgere, der skal betale den skat, man på Christiansborg kan blive enige om
Peter Loft
Formand for Skattebetalerne
Årsagen til, at det nuværende boligskattesystem er blevet så dårligt, er primært, at de mange partier, der står bag forliget, helt så bort fra hensynet til boligejerne.
Man lavede et teoretisk rigtigt system, som levede op til de mange – ofte indbyrdes modstridende – politiske hensyn, der var repræsenteret i forligsgruppen.
Ingen tænkte på borgerne. Ingen tænkte på, at reglerne gerne skulle kunne administreres. Og ingen tænkte på, at det er svært at have tillid til et system, som ingen forstår.
En gentagelse af fiaskoen
Nu vil teoretisk funderede samfundsingeniører gentage fiaskoen. Igen skal visse politikeres følelser af, hvad de mener er det "rigtige", styre samfundsudviklingen, uden antydning af hensyn til hvad en ny avanceskat måtte give husejerne af forståelsesmæssige problemer; hvad det vil afstedkomme af administrative problemer, og hvordan dette system skal spille sammen med det nuværende nødlidende.
Og frem for alt uden blot den mindste interesse for hvad man vil gøre ved alle de aktuelle, uløste problemer, som adskillige boligejere dagligt døjer med.
Man glemmer åbenbart fuldkommen, at det er almindelige borgere, der skal betale den skat, man på Christiansborg kan blive enige om. Her drejer det sig alene om den ønskede samfundsudvikling. Om ønsket er realistisk, og om det er opnåeligt, på en måde så borgerne kan følge med, det synes ingen længere at kere sig om derinde.
Det nuværende boligbeskatningssystem er en af dansk politiks mest bemærkelsesværdige dødssejlere.
Ufatteligt, at nogle politikere føler trang til at gentage fortidens fejl, samtidig med at de lukker øjnene for problemer, de selv skabte.
Artiklen var skrevet af
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet
- Ny temadebat: Hvordan løser vi boligkrisen?
- Forsker: Vi skal bygge mere – også for klimaets og sammenhængskraftens skyld
- Energimærket er det bedste værktøj til at løse Danmarks grønne EU-forpligtelser
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne
























