Klaus Bentzen overtager posten som formand i Boligkontoret Danmark, hvor hans første opgave bliver at gennemføre et generationsskifte.
Det skriver Boligkontoret Danmark i en pressemeddelelse.
"Vi må se i øjnene, at vi skal igennem et generationsskifte i beboerdemokratiet – vi er alt for mange, der er over 65 år," siger Klaus Bentzen til repræsentantskabsmødet, hvor han blev enstemmigt valgt som ny formand.
Boligkontoret Danmark administrerer 32.000 almene boliger i hele landet. Organisationen har cirka 500 ansatte og en årlig omsætning på over to milliarder kroner.
I tandem med generationsskiftet er Klaus Bentzens anden mærkesag at optimere driften, uden at det bliver ensbetydende med, at beboerne får dårligere service. Og så vil han slå et slag for den almene boligsektors værdier:
"Vi skal fortsat kæmpe for de almene værdier og for beboernes friværdi i form af Landsbyggefondens midler, og vi skal fortsat gøre opmærksom på nødvendigheden af en almen boligsektor i vores samfund – samt vise konsekvenserne af, hvis sektoren svækkes," siger han.
Samtidig med udskiftningen på formandsposten runder Boligkontoret Danmark et skarpt hjørne, da det i år er 70 år siden, at organisationen blev stiftet. Det fejres blandt andet med en række debatarrangementer til efteråret, som skal sætte fokus på de almene boligers rolle i og bidrag til lokalsamfundene.
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne




















