Boligkontoret Danmark: Politikere skal lave en langtidsholdbar boligaftale

Af Klaus Bentzen og Michael Demsitz
Formand og direktør, Boligkontoret Danmark

Først og fremmest skal regeringen have ros for udspillet til en ny boligaftale, der prioriterer at få afviklet den store kø af renoveringsprojekter, som ligger hos Landsbyggefonden.

Det er der behov for her og nu, hvor beskæftigelsen i byggeriet er udfordret, og hvor vi står med et stort behov for at højne kvaliteten af vores almene boliger, så de både er tidssvarende, energieffektive og sunde at bo i.

I den almene boligsektor bliver boligerne løbende vedligeholdt, mens beboere betaler en del af huslejen til Landsbyggefonden, som efterfølgende støtter de store moderniseringer og forbedringer efter behov og inden for det politisk styrede rammebeløb. Denne model betyder, at der lige nu står 453 almene boligområder i kø hos Landsbyggefonden, som venter på tiltrængte moderniseringer.

Så kan man spørge sig selv, om regeringens udspil på 18,4 milliarder kroner i renoveringsramme her og nu og 11,6 milliarder kroner frem mod 2026 er nok. Det kunne vi godt tvivle på i længden. Den aktuelle årlige ramme på tre milliarder kroner har allerede svært ved at dække behovet for især tilgængelighedsrenoveringer, som kun vil stige i fremtiden.

Vi er med på, at med over en halv million almene boliger er den almene boligsektor en stor spiller i byggebranchen og skal derfor passe på med at bidrage til overophedning af priserne, når der renoveres i den størrelsesorden. Det er vi dog ikke så bange for.

Regeringens udspil har givet os smil på læben, men vi har ikke fået armene helt op over hovedet.

Klaus Bentzen og Michael Demsitz
Formand og direktør, Boligkontoret Danmark

Som sagt lægges der op til en årlig renoveringsramme på sigt, som er lavere end den aktuelle, og desuden har BL – Danmarks Almene Boliger foreslået etablering af et nationalt udvalg, som kan holde øje med netop byggetendenserne, så vi i den almene sektor selv kan drosle ned efter behov.

Har ikke armene over hovedet endnu
Regeringens udspil har givet os smil på læben, men vi har ikke fået armene helt op over hovedet.

Fremfor alt er vi bekymrede for vores beboeres huslejer. Den foreslåede renoveringsramme er nemlig ikke en foræring, men et lån, der skal betales tilbage. En renoveringsramme på 30 milliarder kroner svarer til en årlig låneydelse på cirka 1,2 milliarder kroner, som alt andet lige skal findes i beboernes pengepung og boligselskabernes egenfinansiering og betales over huslejen. Medmindre en del af beløbet dækkes af den såkaldte driftsstøtte, der netop kan anvendes til at holde huslejen på et fornuftigt niveau.

Det er derfor vigtigt, at den kommende boligaftale ikke kun sikrer en god boligstandard, men også fortsat overkommelige huslejer i det almene, så vi kan bevare en blandet beboersammensætning og biddrage til de blandede byer, som er et af boligminister Kåre Dybvads (S) velkendte mål.

Det kan opnås ved at sikre en god balance mellem renoveringsstøtte og driftsstøtten. Vi opfordrer derfor til, at de aktuelle forhandlinger også inkluderer driftsstøtten og en nytænkning heraf – gerne kombineret med et grundigt rutinetjek af finansieringsgrundlaget for de støttefinansierede lån, som tiden for længst er løbet fra.

Formålet med de støttede lånemuligheder var oprindeligt at sikre billige finansieringsmuligheder med støtte fra staten, men i dag er det svært at få øje på støtten, da man i mange tilfælde kan optage et ustøttet lån til samme ydelse.