Bygherreforeningen: Renovering bør vurderes på forenklede parametre

Danmark har netop fået en strategi for bæredygtigt byggeri, som lægger spor ud for at bygge mere bæredygtigt fremover.

Men bedre nybyggeri alene får os ikke i mål. Renovering er en afgørende faktor for at nå i mål med 70 procents-målsætningen i 2030 og den fulde CO2-neutralitet i 2050. Jo mere vi kan genanvende de eksisterende bygninger, desto mindre har vi brug for at bygge nyt.

Nøgleparametrene er noget så indlysende som god vedligeholdelse, optimering og transformation af vores eksisterende bygningsmasse.

Erfaringen viser, at 70 til 80 procent af den bygningsmasse, som vi kender i dag, stadig vil være i brug om 30 år. Derfor skal vi interessere os for at forbedre de strukturelle forhold omkring renovering.

Forhold for bedre renovering
Forholdene omkring bedre renovering har fremsynede fonde og en samarbejdende byggebranche gjort sig tanker om i partnerskabet Renovering på Dagsordenen. Her har blandt andet kultur- og brugsværdier, kvalitetssikring samt uddannelse og kvalifikationer været behandlet.

Senest er forhold som energieffektivisering og CO2-besparelser samt både cirkulær økonomi og totaløkonomi taget op. Skal Danmark indtage førertrøjen på renoveringsområdet, må EU's Renovation Wave og IEA's anbefalinger om energieffektivisering omsættes til handlinger.

Bygningsejerne kan gå foran
Bygningsejerne kan gå foran og udnytte bygningernes potentialer ved eksempelvis at bevare, udvikle og transformere.

Det betyder dels aktiv stillingtagen til, hvordan man anvender sine arealer og udnytter mulighederne for at skabe værdi i tæt samarbejde med brugerne, dels ressourcerigtig vedligeholdelse og drift, hvor bæredygtige materialer og løsninger tilpasses den eksisterende bygningsmasse.

Og sidst, men ikke mindst, kræver det styrket FM-fokus, opdaterede tilstandsvurderinger, anvendelse af nøgletal med adgang til real-time forsyningsdata samt systemer til at overskue bygningers anvendelse og performance, herunder CO2-aftryk.

Helhedsvurderinger og bedre data
Når der opstår ændrede behov, er det især vigtigt, at renoveringer bliver besluttet ud fra helhedsvurderinger.

Her er LCC og LCA (med grænseværdier) vigtige analyser, men må suppleres med miljø- og ressourcekortlægninger og -analyser, facilitets- og indeklimaanalyser, brugsanalyser.

Alt dette skal præsenteres i formater, der kan indgå naturligt i en samlet business case, og heri ligger et betydeligt udviklingspotentiale.

Der er behov for at se grundlæggende kritisk på den kassetænkning, som mange budgetrutiner og styringsregimer fremmer, og som ofte leder til kortsigtede beslutninger, der ikke giver de bedste resultater af renoveringerne. 

Mere fleksibelt bygningsreglement
Helhedsvurderinger støder ofte på den barriere, at renoverede bygninger skal opfylde krav efter et bygningsreglement, der basalt set er rettet mod nybyggeri.

Derfor bør det overvejes, hvordan renovering af den ældre, eksisterende bygningsmasse, hvis styrker ofte ligger i enkelhed og sunde, genanvendelige materialer, kan vurderes på forenklede parametre og med en større frihedsgrad i løsninger.

Der vil naturligt være flere bindinger i en eksisterende bygning end i nybyggeri. Eksempelvis kan et ventilationssystem, der kan integreres i et nybyggeri fra start, være en stor udfordring at implementere i eksisterende rammer.

Der ligger et udviklingspotentiale i forenkling og et styrket fokus på de grønne løsninger, eksempelvis med fleksibelt bygningsreglement for renovering med point for den reelle bæredygtighed i et livscyklusperspektiv.

Der er et stort behov for udvikling af systematiserede processer og løsninger til renoveringsopgaver

Henrik L. Bang og Graves K. Simonsen
Direktør og projektchef, Bygherreforeningen

Strategisk renoveringsfokus nødvendigt
Der hersker en udbredt opfattelse af, at det er usikkert og dyrt at renovere.

Derfor er der fortsat behov for at udvikle metoder til at screene bygninger for indbyggede risici, så bygherre opnår vished og større budgetsikkerhed, så ukendte forhold ikke blot kapitaliseres for en sikkerheds skyld.

Og der er et stort behov for udvikling af systematiserede processer og løsninger til renoveringsopgaver, herunder gennemprøvede og industrialiserede løsninger til at komplementere det gode håndværk. Et stærkere strategisk og politisk fokus på renovering vil klart fremme en sådan udvikling.

Vi har allerede betydelig viden om den potentielt store rolle, som renovering kan spille for den grønne omstilling. Koblet med indsigter i, hvilke forhold der er afgørende for at sætte fart i bedre og mere renovering, er det på tide at sætte turbo på udviklingen med en styrkelse af bæredygtighedsstrategien på renovering og drift af de eksisterende bygninger.