Concito vil ændre Bygningsreglementet: Krav til energieffektivitet bør ikke afhænge af varmeforsyningen

Når der opføres nye bygninger, er valget af opvarmningsmuligheder i realiteten begrænset til to muligheder: Enten kan bygningen forsynes med fjernvarme i områder, hvor varmetætheden er stor. Eller bygningen kan forsynes med varme fra individuelle varmepumper, hvor varmetætheden er lille.

Frem til bygningsreglement 2018 var energikravene fastlagt, så varmeforsyning af nye bygninger med fjernvarme eller med en individuel varmepumpe med en årsvirkningsgrad på omkring 3,0 var ligestillet.

Det vil sige, at energikravene til selve bygningen var ens, uanset om det var mest hensigtsmæssigt at forsyne bygningen med varme fra fjernvarme eller ved brug af en individuel varmepumpe med en årsvirkningsgrad på 3,0.

Hvis en bygning rives ned midt i et fjernvarmeområde, så vil den nye bygning formentlig få en individuel varmepumpe for at undgå de mange ekstratiltag, som skulle foretages, hvis bygningen igen skulle tilsluttes den fjernvarme, som allerede er på grunden.

Søren Dyck-Madsen
Seniorkonsulent, Concito

Forskellige krav til nye bygninger

Valget af varmeforsyning ved opførelse af bygningen skete derfor under hensyn til bygningens geografiske placering og mulighed for fjernvarme eller ej.

Dette blev ændret med bygningsreglementet i 2018, hvor de såkaldte primærenergifaktorer blev ændret, så en bygning, som på opførelsestidspunktet blev forsynet med fjernvarme, herefter skulle opfylde betydeligt strengere energikrav end en bygning med en god varmepumpe.

I praksis betyder det, at der i øjeblikket opereres med to forskellige energikrav til nye bygninger afhængigt af, hvilken forsyningsform der vælges.

Det betyder, at et nyt parcelhus, som forsynes med en god varmepumpe, og som opfylder alle krav til eksempelvis varmetabet gennem klimaskærmen, automatisk kan blive defineret som lavenergibygning. Mens det helt samme parcelhus er nødt til at have ekstra isolering i tag og facader samt have en højere tæthed og eventuelt et lille solcelleanlæg på taget for bare at opfylde standardkravene til energieffektivitet.

Og det betyder, at hvis en bygning rives ned midt i et fjernvarmeområde, så vil den nye bygning formentlig få en individuel varmepumpe for at undgå de mange ekstratiltag, som skulle foretages, hvis bygningen igen skulle tilsluttes den fjernvarme, som allerede er på grunden.

Politiske ambitioner flugter ikke med bygningsreglementet

Det er ikke holdbart at have et bygningsreglement, som på denne måde stiller forskellige krav til nye bygningers energieffektivitet alt efter den aktuelle varmeforsyningssituation.

Begge nuværende problematiske forhold lægger et pres på, at bygningsreglementet bliver justeret fremadrettet.

Søren Dyck-Madsen
Seniorkonsulent, Concito

Samtidig er det politisk besluttet at gøre det lettere at anvende for eksempel spildvarme og overskudsvarme med videre i fjernvarmen. Men denne anvendelse kræver jo, at der er bygninger, som er tilsluttet fjernvarmen og derfor kan udnytte overskudsvarmen. Det flugter ikke med, at bygningsreglementet samtidigt opstiller store barrierer for, at nye bygninger forsynes med fjernvarme.

Dertil kommer, at vedvarende energi produceret på bygningen længe har været favoriseret beregningsmæssigt over for vedvarende energi produceret enten i el-systemet eller i fjernvarmen. Dette er faktisk i modstrid med intentionerne i Bygningsdirektivet.

Det må derfor forudses, at Bygningsreglementet tilrettes, så det opfylder kravet om den ikke-diskriminerende regulering mellem vedvarende energi opført på matriklen eller i energisystemerne, som kræves i Bygningsdirektivet.

Det betyder, at det i mindre grad bliver Bygningsreglementets bestemmelser og i højere grad er økonomien og forholdene i energisystemet, som bestemmer, hvor den vedvarende energiproduktion placeres.

Få fokus på energieffektivitet uanset anvendt varmeform

Begge nuværende problematiske forhold lægger et pres på, at bygningsreglementet bliver justeret fremadrettet. Der er ikke nogen hindringer for at ligestille de to opvarmningsformer i forhold til det gældende Bygningsdirektiv - snarere tværtimod.

Bygningsreglementet må derfor bringes til igen at fokusere på en ensartet energieffektiv og holdbar bygning med langsigtet forudsigelighed, stort set uafhængigt af hvilken af de to varmeformer, der anvendes.

Heldigvis er det ikke så vanskeligt. Hermed sikres det også, at planlægning og investering af varmeforsyning til nye byområder gøres enklere og kan ske under hensyn til optimering af økonomi og det samlede energisystem.

Det har vi i projektet Bygninger og Grøn Omstilling skrevet et fremsynsnotat om med tilhørende pixi-udgave, som kan læses her.